Evaluering: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer
Linje 1:
{{kilder|dato=maj 2016}}
'''Evaluering''' (en:evaluation) betyder ”at værdifastsætte”. Definition af evaluering: "En systematisk retrospektiv bedømmelse af ide, gennemførelse, præstationer og udfald af offentlig politik, som tilsigtes at spille en rolle i praktiske handlingssituationer."<ref name=autogeneret1>Dahler-Larsen, Peter (2011). ”New Public Management og evaluering”, pp. 305-318, i Busch, Tor et al. “Modernisering av offentlig sektor”. Oslo: Universitetsforlaget.</ref>
 
Overordnet set kan evaluering deles op i tre kategorier; processevaluering, præstationsevaluering og effektevaluering
Linje 15:
 
== Evalueringens udvikling ==
Oprindelig bestod evaluering fortrinsvis i vurdering af resultater eller [[Produkt (marketing)|produkter]], fx gennem prøver og tests. Som begreb er det kendt fra fransk siden slutningen af 1800 – tallet, men anvendes i sin engelske form i [[USA]] efter [[Sputnik 1|sputnikchokket]] i 1957 om bestræbelser på at vurdere [[uddannelse]]sresultater bredere end tidligere. I løbet af 1960’erne breder begrebet sig i denne betydning til Vesteuropa. Første gang, evaluering optræder i Danmark i formel betydning er i [[studieordning]]en for [[basisuddannelsen]] ved [[RUC]], hvor der afholdes intern evaluering.<ref>Dvs. en prøve uden udefra kommende, beskikket [[censor (eksamen)|censor]]</ref> I løbet af 1970’erne blev der i højere grad fokuseret på [[proces]]evaluering, en tendens som slog igennem i Danmark i løbet af 1980’erne. Ved indførelsen af den nye [[Folkeskolelov]] i [[1993]] indførtes i § 13 stk. 2 et krav om ''løbende evaluering'' af elevernes udbytte. I 2002 udkom ”Klare mål” for en række fag. Disse skulle bl.a. indeholde mål for den løbende evaluering. Efter forskellige ændringer er der i 2009 udgivet nye Fælles Mål, som er bindende nationale mål i form af fagformål, slutmål og trinmål <ref>[http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009/Baggrund.aspx Undervisningsministeriet]</ref>
I de videregående uddannelser, [[MVU]] og [[LVU]] er der som et led i udviklingen af [[Bolognaprocessen]] krav om evaluering af de studerendes udbytte af undervisningen. Disse krav vil normalt fremgå af den enkelte institutions studieordning. Mange institutioner har formuleret systematiske krav til evalueringens form og indhold. <ref>[http://www.cbs.dk/Om-CBS-Campus/Kvalitet/Evaluering-af-undervisningen/Menu/Evalueringspolitik ''CBS'' ''Evalueringspolitik'' 14. september 2011]</ref>
 
I 1970'erne og frem begyndte evalueringernes funktion og fokus at ændre sig. I takt med at den bredt defineret bølge NPM ([[New public management|[New Public Management]]]) begyndte at brede sig blev der mindre fokus på processen og mere fokus på resultaterne. I modsætning af hvad mange tror så var hele tanken med NPM, at der skulle være mindre bureaukrati, regler samt styring og mere fokus på resultater. Markarbejdere og fagfolk skulle have autonomi til at klare opgaveløsningen bedst og mest effektivt som de var uddannet til. Evalueringer begyndte derfor at afspejle dette, ved at evaluere på baggrund af opstillede mål eller lignende.<ref>Dahler-Larsen, Petername=autogeneret1 (2011). ”New Public Management og evaluering”, pp. 305-318, i Busch, Tor et al. “Modernisering av offentlig sektor”. Oslo: Universitetsforlaget.</ref>
 
== Evaluering af institutioner ==