Stavnsbåndet: Forskelle mellem versioner

'''Stavnsbåndet''' blev indført i [[1733]] under Christian 6. efter ønske fra [[godsejer]]e og militær.<ref>Dombernowsky, s. 267</ref> Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det [[gods (større gård)|gods]] eller [[herregård]], hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet gjorde i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner.<ref name=autogeneret2>Dombernowsky, s. 273</ref>

Stavnsbåndet blev løsrevet fra godsejernes kontrol som led i [[Landboreformerne]] af [[20. juni]] [[1788]] med en overgangsperiode indtil [[1800]].<ref>Dombernowsky, s.name=autogeneret2 273</ref> I første omgang omfattede omlægningen kun dem, der var under 14 år. Dernæst dem der var over 36 år – og derefter dem, der havde tjent som [[soldat]]. Hovedpunktet i denne administrative reform var, at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget, at staten i højere grad selv kunne stå for indskrivningen til hæren; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led.

Det var i "[[Den Store Landbokommission]]" at arbejdet med - eller rettere: kampen om - stavnsbåndets ophævelse fandt sted. På den ene side stod fremskridtsvillige mænd som [[Christian Ditlev Frederik Reventlow]]<ref>Skrubbeltrang, s. 308</ref> og kommissionens sekretær [[Christian Colbjørnsen]]<ref>Skrubbeltrang, s. 313</ref>, på den anden konservative godsejere.<ref>Skrubbeltrang, s. 316-320</ref> Kommissionen arbejdede meget langsomt med gennemførelsen af sine idéer, da man i nogen grad frygtede, at [[samfund]]et skulle gå i opløsning, hvis man på én gang brød med det gamle system. Der skulle kongelig indblanding - i form af kronprins Frederik 6. - til for at løse denne knude.<ref name=autogeneret1>Skrubbeltrang, s. 320</ref> Så det var et vendepunkt, da stavnsbåndet ophævedes i 1788, omend først med fuld virkning fra år 1800.<ref>Skrubbeltrang, s.name=autogeneret1 320</ref> Landbruget trådte ind i en blomstrende æra, der også var begyndelsen til de reformer, der kom i årene efter,<ref>Falbe-Hansen</ref> blandt andre indførelsen af folkeskolen fra 1814.

* [[Lotte Dombernowsky]]: "Ca. 1720-1810" (i: Claus Bjørn (red.): ''Det danske landbrugs historie II: 1536-1810''; Landbohistorisk Selskab, Odense 1988; ISBN 87-7526-074-3; s. 210-393)

* [[V.A. Falbe-Hansen|V. Falbe-Hansen]]: ''Stavnsbaandsløsningen og Landboreformerne. Set fra Nationaløkonomiens Standpunkt''; 1988

* [[Johan Hvidtfeldt]]: "Stavnsbaandet, dets Forudsötninger og Virkninger" (''Vejle Amts Aarbog'' 1938; s. 4-49)

* [[Fridlev Skrubbeltrang]]: ''Det danske Landbosamfund 1500-1800''; Odense 1978; ISBN 87-87462-09-5

* [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/418/272 Albert Olsen: "Stavnsbaandets Virkninger paa Byerne" (''Scandia'', bind 6 (1933), nr 1; s. 63-82)]

* [http://nile.lub.lu.se/ojs/index.php/scandia/article/viewFile/548/372 Albert Olsen: "Samtidens syn paa den danske stavnsbundne bonde" (''Scandia'', bind 12 (1939), nr 1; s. 99-139)]

* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0001-PDF/ho_nrk_0001_74957.pdf Gunnar Olsen: "Stavnsbåndet og tjenestekarlene" (''Historie/Jyske Samlinger'', Ny række, Bind 1; 1950)]