Tripelalliancekrigen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Småret |
m Robot: Konverterer nøgne referencer, ved hjælp af ref navne for at undgå dubletter, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 72:
Brasilien ikke var forberedt på at udkæmpe en krig, da deres hær var uorganiseret. Tropperne, som blev brugt i interventionerne i Uruguay, bestod kun af bevæbnede [[gaucho]]politikere og noget personel fra hjemmeværnet. Det brasilianske infanteri, som kæmpede i Tripelalliancekrigen, var ikke professionelle soldater men frivillige såkaldte ''Voluntários da Pátria''. Mange var slaver, som blev sendt af bønderne. Kavaleriet var sat sammen fra hjemmeværnet i [[Rio Grande do Sul]].
Brasilien, Argentina og Uruguay underskrev [[Tripelalliancen (1865)|tripelalliancepagten]] i Buenos Aires den [[1. maj]] 1865 og allierede dermed de tre Rio de la Plata-lande mod Paraguay. De udnævnte [[Bartolomé Mitre]], præsidenten i Argentina, som øverstkommanderende for de allierede tropper.<ref name=autogeneret1>Scheina, 319.</ref>
=== Paraguay angriber ===
Linje 92:
Den [[18. marts]] [[1865]] erklærede Paraguay krig mod Argentina. En paraguayansk eskadre, som kom ned ad [[Paraná]]-floden, fangede argentinske skibe i Corrientes-havnen. General Robles tropper besatte umiddelbart byen.
Ved at invadere Corrientes prøvede López å få støtte af den mægtige argentinske [[caudillo]] Justo José de Urquiza, guvernør af provinsen [[Corrientes]] og [[Entre Ríos]], samt leder af de føderalistiske fjendtligt sindede mod Mitre og regeringen i [[Buenos Aires]].<ref
Sammen med Robles' tropper kom en styrke på 10.000 mand under kommando af oberstløjtnanten Antonio de la Cruz Estigarriba over den argentinske grænse syd for Encarnación i maj 1865, undervejs til [[Rio Grande do Sul]]. De forflyttede sig ned over [[Uruguay (flod)|Uruguay]]-floden og tog byen [[São Borja]] den [[12. juni]]. Uruguaiana blev taget den [[5. august]] uden nogen nævneværdig modstand. Den brasilianske reaktion var ikke kommet endnu.
Linje 171:
En stilstand begyndte, og den brasilianske hær, som havde total kontrol over Paraguays territorium, blev i landet seks år efter Paraguays endelige nederlag i 1870. De forlod først landet i 1876 alene for at sikre, at Paraguay fortsat ville eksistere. I denne periode tiltog muligheden for en bevæbnet konflikt med Argentina om kontrol over Paraguay, da Argentina ville have kontrol over Chacoregionen men blev blokkeret af den brasilianske hær.
Der blev aldrig underskrevet nogen endelig fredsaftale. Grænserne mellem Paraguay og Argentina blev fastlagt efter lange forhandlinger, som endte med en traktat, som definerede grænsen mellem de to lande. Traktaten blev undertegnet den [[3. februar]] [[1876]] og gav Argentina omtrent en tredjedel af deres oprindelige krav. Det var én region, som man aldrig kom til enighed om, den mellem Verde-floden og hovedstrømmen af [[Pilcomayo]]-floden. Det blev til sidst afgjort af den amerikanske præsident [[Rutherford B. Hayes]], som erklærede, at den tilhørte Paraguay.
[[Fil:Paraguayan corpses in the battlefield.jpg|thumb|Døde paraguayanere venter på begravelse (1866).]]
Linje 187:
Totalt annekterede Argentina og Brasilien omtrent 140.000 km² af Paraguays områder. Argentina tog meget af Misiones-regionen og dele af [[Chaco]] mellem floderne Bermejo og Pilcomayo. Brasilien udvidede sin [[Mato Grosso]]-provins ved at kræve områder, som havde været omstridt med Paraguay før krigen. Begge krævede store erstatninger (som aldrig blev betalt) og okkuperede Paraguay til 1876. Imens tog Coloradospartiet over kontrollen af [[Uruguay]], som det beholdt indtil 1958.
Slaveriet blev undermineret i Brasilien, da slavene blev løsladte for at tjene i krigen.<ref>Hendrik Kraay, ''Journal of Social History'', "'The shelter of the uniform': the Brazilian army and runaway slaves, 1800-1888"
== Noter ==
| |||