Elm: Forskelle mellem versioner

Ca. 3.000 f.Kr. kan man i pollendiagrammer se et kraftigt fald i kurverne for især elm, men også for [[eg]] og [[lind]] - dette kaldes for [[elmefaldet]]. Årsagen til elmefaldet er omstridt. Johannes Iversen, den danske geolog og botaniker som navngav fænomenet i 1941 betragtede elmefaldet som repræsenterende overgangen mellem landbrug og jægerstenalder og blev forårsaget af at de første landmænd rydede skov bort som hovedsageligt bestod af elm på de bedste og de mest passende avlsmarker.<ref>Europæiske kulturlandskaber - Hvordan mennesket har formet Europas natur , Urban Emauelsson., 2009.s. 76-77</ref>, mens andre har peget på at årsagerne kunne være massiv [[Stævningsskov|stævnning]] af elm, klimaforandringer, [[elmesyge]]n mm.

 

 

Elmesygen (i nyere tid) bredte sig i i Europa i 1920'erne<ref>Clouston, B., Stansfield, K., eds., ''After the Elm'' (London, 1979)</ref> omend dette udbrud var relativt mildt og stort set var overstået i 1940'erne. Sygdommen blev isoleret og identificeret i [[Holland]] i 1921.<ref>{{cite book |first1=Francis W. |last1=Holmes |first2=H.M. |last2=Heybroek |title=Dutch elm disease: the early papers : selected works of seven Dutch women phytopathologists |url=http://books.google.com/books?id=6fcgGd_KjjQC |year=1990 |publisher=APS Press |isbn=978-0-89054-110-4 }}</ref>. Fra 1970 optræder en ny, kraftigere form af elmesyge så store gamle elmetræer nu er sjældne, mens der dog stadig kommer nye træer til.