Forskel mellem versioner af "Storetå"

4 bytes fjernet ,  for 5 år siden
m
WPCleaner v1.38 - Fixed using WP:WPCW (Overskriftshierarki)
(sammenskrevet med Hallux)
m (WPCleaner v1.38 - Fixed using WP:WPCW (Overskriftshierarki))
 
== Led ==
==== Metatarsophalangealleddet ====
Hallux' grundled, articulatio metatarsophalangealis pedis, mellem 1. metatars (mellemfodsknogle) og phalanx proximalis (første tåknogle) betegnes som et ægte [[Led (anatomi)|led]] (med ledkapsel) og et simpelt led (bestående af to knogler med én ledflade på hver). Desuden er det et indskrænket kugleled. Dvs. at det i neutral/ekstenderet stilling fungerer som et kugleled og dermed kan flektere (bøje tåen nedad) og ekstendere (bøje tåen opad), abducere (trække tåen ud til siden - væk fra de andre tæer) og adducere (trække tåen ind mod de andre tæer), samt pronere og supinere (rotere til begge sider) - sidstnævnte dog ikke aktivt, da der ikke er muskler til rotationsbevægelserne. I flekteret stilling fungerer leddet dog som et hængselled, der kun kan flektere og ekstendere, fordi de collaterale ligamenter (ledbåndene på siderne af leddet) er stramme under fleksion.
 
Bevægeligheden er under normale omstændigheder fra 65° ekstension (opad) til 35° fleksion (nedad). Er bevægeligheden en anden, er leddet enten hypomobilt (nedsat bevægelighed) eller hypermobilt (øget bevægeligt), hvilket kan skyldes arvelig disponering (genetik), sygdom, inaktivitet/overaktivitet, m.v. Dette kan konstateres af [[fodterapeut]] eller [[fysioterapeut]].
 
==== Interphalangealleddet ====
Selve storetåen har - i modsætning til de øvrige tæer - kun ét led; articulatio interphalangealis pedis. Det er også et ægte led (med ledkapsel) og et simpelt led (bestående af to knogler med én ledflade på hver). Desuden er interphalangealleddet et hængselled, som kan flektere og ekstendere, og som har stramme, collaterale ligamenter (ledbånd på siderne).