'''Hasan ibn ʿAlī ibn Muhammad (al-ʿAskarī)''' ([[Arabisk (sprog)|Arabisk]]: الإمام الحسن بن علي العسكري) (født 844-847 – døde 873-874) var den ellevte [[imam|imām]] i den [[Shiisme|shiitiske]] ''tolver''-gren.
Hasan al-ʿAskarī fik sit tilnavn fra byen ʿAskar Sāmarrā, men blev født i [[Medina]] i 844 eller 847. Hans mor var en ''[[umm walad|]]''umm walad'']] der ifølge forskellige kilder hed Hudayth, Sūsan eller Salīl. Hasan al-ʿAskarī kom til Sāmarrā med sin far i ca. 848 og fortsatte derefter livet i denne by. Selvom han levede et indespærret og meget tilbagetrukket liv, blev han holdt under konstant overvågning i alle seks år af hans imāmat og blev også på et tidspunkt fængslet af den [[Abbasiderne|abbasidiske]] [[kalif]] [[al-Mutamid|al-Muʿtamid]]. Han blev ifølge nogle kilder syg d. 25. december 873 og døde syv dage senere, hvorefter han blev begravet i sit hus, ved siden af sin far. Andre kilder hævder dog, at Hasan al-ʿAskarī var blevet forgiftet af al-Muʿtamid.<ref name="EncIslam">The Encyclopaedia of Islam, Brill, WebCD edition, 2003: ''Hasan al-ʿAskarī, Abū Muhammad Hasan b. ʿAlī''</ref>
Hans [[Bab (Shiisme)|''bāb'']] menes ifølge nogle at være ʿUthmān b. Saʿīd, mens andre mener det var [[Muhammad ibn Nusayr|Muhammad ibn Nusayr al-Namīrī]].
