Skånske Krig: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra norsk wiki |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 106:
Hærens hærgende tilbagetog var næppe gavnligt for modstandsbevægelsen hos Skånelandenes befolkning. Det ændrede ikke noget, at Karl XI havde været den første til at bruge den brændte jords [[taktik]]. Arensdorf fik en alvorlig reprimande og faldt i unåde hos Christian 5. Han blev kaldt til København, hvor han blev arresteret og frataget kommandoen over den danske hær. ''"Dette puff undte Skaaningerne hannem gierne for hans haarde medfart skyld." '' skriver det samtidige vidne, [[Sthen Jacobsen]] i [[Den Nordiske Kriigs Krønicke]].
=== 1677 ===
==== Marstrands erobring ====
I juni 1677 brød en hær under Løvenhjelm op fra Frederikshald og gik ned gennem Bohuslen. Fodfolket bestod af de nationale regimenter 2. trondhjemske, smålenske, vesterlenske og akershusiske. Nogen dage senere blev to fodregimenter under [[Hannibal Degenfeld|Degenfeld]] indskibede på en galejflotilje. Gyldenløve havde overkommandoen og opholdt sig snart på land og snart på flåden. Han havde fået befaling om at tage [[Marstrand]], som havde en besætning på 400 mand og 200 kanoner under oberst Zinklar.
Gyldenløve ankrede op med galejflotiljen, men et første angreb på to af skanserne den 12. juli mislykkedes. Nordmændene blev drevet tilbage med tab af 48 døde og 211 sårede. Næste dag blev der opført batterier, som tvang svenskerne til at forlade en af skanserne. Fra skansen kunne Marstrand beskydes, og den 19. juli blev der gjort landgang ved selve byen, som blev erobret sammen med endnu en skanse. Nu stod kun [[citadell]]et [[Karlsten]] tilbage. Nordmændene hejste to kanoner op på en klippe, og kunne dermed skyde hul i citadellets tårn. Kommandanten tilbød da at overgive fæstningen mod fri afmarch. Dette blev bevilget.
==== Slaget ved Uddevalla ====
Efter Marstrands erobring bad Gyldenløve kongen om fri, og rejste uden at vente på tilladelsen. Mens han var borte, rykkede den svenske rigskansler de la Gardie frem med en hær på 5.000 soldater, som han havde samlet ved Vänersborg. Den norske hær trak sig tilbage til Strömstad. De la Gardie tog stilling ved Uddevalla og besatte [[Orust]]. Ved meldingen om angrebet kom Gyldenløve straks tilbage til hæren. Den brød op fra [[Vetterlandsbro]] den 23. august, og samme dag kom fortropperne til [[Svarteborg]]. Den 27. august kom hæren til [[Kvistrumbro]], som var besat af 12 svenske rytterkompagnier under general Bretholtz. Denne trak sig tilbage men mistede sine bagtropper.
Da den norske hær ankom udenfor Uddevalla den 28. august, stod svenskerne i slagorden nord for byen. To norske regimenter blev sendt ud mod øst for at omgå dem. Den svenske feltherre gav da sine afdelinger ordre om at trække sig tilbage. Nu kastede det norske rytteri sig over dem således, at tilbagetoget udviklede sig til flugt. 500 svenskere blev taget til fange og 12 kanoner erobretde. På norsk side faldt en officer og et ubetydeligt antal menige, mens svenskerne havde 800 døde og sårede.
==== Hærtoget til Jemtland ====
Samtidig gik 2.000 fodfolk og dragoner under generalerne [[Reinhold von Hoven|Hoven]] og [[Georg Christian Schultz|Schultz]] over [[De skandinaviske bjerge|Kjølen]] ind i [[Jemtland]]. Svenskerne havde samlet fire kompagnier dragoner og fire kompagnier [[Finland|finsk]] fodfolk ved [[Mørstille]] kirkegård, men da de norske dragoner ankom, gik de svenske dragoner, som var indfødte jemter, over til nordmændene og tvang finnerne til at overgive sig. De andre besætninger i landet blev med få undtagelser overrumplede og ført som fanger til Norge. Statholder Sparre undslap så vidt og sluttede sig til oberst Ulfsparre, som stod med 1.000 finner ved sydgrænsen af Jemtland. Hoven fordrev dem 15. august med sine dragoner og fratog dem fire kanoner. General Schulz blev opfordret til at fortsætte felttoget videre ind i Sverige, men fik ordre fra Gyldenløve om at vende tilbage til [[Trondheim]]. Svenskerne tog Jemtland tilbage sent på høsten.
=== 1678 ===
Den norske hær blev dette år forstærket med et dansk korps, som blev overført fra [[Århus]] til [[Uddevalla]], og skulle rykke mod Göteborg i april. På samme tid havde Gyldenløve samlet 10 bataljoner fodfolk og 8 kompagnier ryttere ved Uddevalla. Han måtte vente en hel måned, før danskerne kom frem. I mellemtiden kunne svenskerne forstærke Göteborgs befæstning og samle så mange tropper der, at Gyldenløve foretrak at vende sig mod [[Bohus fæstning]]. Den 1. juni førte han halvdelen af sine tropper over på [[Hisingen]], hvor han begyndte at beskyde Bohus fra 5. juni. Fæstningens mure var så stærke, at bombardementet var virkningsløst, og garnisonen, som var på 400 mand, fik flere gange undsætning over [[Göta älv]]. Beskydningen måtte desuden ophøre, fordi nordmændene manglede kugler og krudt. I mellemtiden havde svenskerne samlet en betydelig hær i Västergötland og fik 3.000 mand forstærkninger fra Skåne. Oberst Wittenberg gik med denne styrke over Göta älv. Gyldenløve ophævede belejringen og trak sig tilbage til Uddevalla efter at have mistet 100 døde og 500 sårede foran Bohus. I resten af året foregik der ikke stort af betydning langs den norske grænse. Svenskerne gjorde et strejftog ind i Trondhjems stift og afbrændte [[Røros]], men trak sig tilbage til Jemtland, da Gyldenløves forstærkninger ankom.
=== 1679 ===
==== Innfall i Sverige ====
I februar 1679 ble svenske tropper samlet ved Vänersborg og Göteborg for å gjenerobre Bohuslen. Så snart Gyldenløve fikk melding om dette, førte han noen tusen mann til østgrensen av Bohuslen og besluttet å komme fienden i forkjøpet ved selv å gjøre innfall i de svenske provinsene [[Dalsland]], [[Värmland]], [[Herjedalen]] og [[Jemtland]]. Et hardt frostvær hadde gjort svenskene trygge, slik at grensevaktene var trukket langt inn i landet. 11. februar brøt Gyldenløve inn i Dalsland med 2 000 fotfolk, 800 ryttere og 10 kanoner. Samtidig gikk oberst [[Johan Vibe (1710)|Vibe]] med 1 000 mann og 6 kanoner mot [[Eda skanse]]. En del av rytteriet under [[Jacob Duncan|Duncan]] gikk mot [[Åmål]], hvor 100 svenske ryttere ble tatt til fange. To andre kolonner, den ene under Gyldenløve, den andre under [[Johan Casper Cicignon|Cicignon]], dro gjennom Värmland og Dalsland og ødela 23 sogn. Svenskene samlet imidlertid et korps under oberst Sängershausen på 11 kompanier ryttere, 8 bataljoner samt en del bønder og gikk frem til [[Högsäter bro]]. Her slo Gyldenløve dem på flukt uten større vansker. Han ble nødt til å stanse tre dager ved Stegsfjell, inntil han hadde fått brød fra Uddevalla, før han fortsatte forfølgelsen gjennom Dalsland. Etter å ha herjet i hele landet vendte han tilbake til Båhuslen 4. mars og lot folkene gå i sine kvarterer. Dette felttoget, som ødela byen Åmål, minnes i ettertiden som [[Duncan-Kriget]] av värmlendingene.
Vibe forsøkte forgjeves å innta Eda skanse, som ble forsvart av 300 mann med 18 kanoner, men til gjengjeld inntok han [[Mora skanse]] i nærheten. Deretter trakk han seg tilbake til [[Vinger]]. Innfallet i Jemtland ble oppgitt av general Schulz på grunn av dyp snø.
==== Uddevallas beleiring ====
Midt i mars gjengjeldte svenskene overfallet, da 3 000 mann under Mörner og Stenbock gikk fra Vänersborg mot Uddevalla. De gikk forgjeves til storm mot [[Uddevalla skanse]], ble overfalt av dragoner og slått på flukt over [[Göta älv]].
Et annet innfall, som oberst Planting foretok med 1 400 ryttere og 800 fotfolk fra [[Jemtland]], ble også slått tilbake. Svenskene sto noen dager ved [[Røros]], men da nordmennene samlet en større styrke nord for kobberverket, brente de det og vendte hjem.
Stenbock dannet en ny hær i Göteborg, og gikk mot Uddevalla med 5 000 mann. Skansen her var besatt med 300 mann og 8 kanoner under kaptein Skov, som forsvarte seg en hel måned. I slutten av juli kom Gyldenløve til unnsetning med størstedelen av den norske hær. Ved å avskjære svenskenes tilgang til levnetsmidler tvang han dem til å oppheve beleiringen av Uddevalla og trekke seg tilbake til Göteborg.
== Freden ==
| |||