Åbn hovedmenuen

Ændringer

m
WPCleaner v1.38 - Fixed using WP:WPCW (Link lig med linktekst (Bot))
Musikken fik i tiden omkring ungdomsoprøret ofte et politisk tilsnit. Der kom [[protestsanger]]e som [[Per Dich]], [[Cæsar (protestsanger)|Cæsar]] og [[John Mogensen]], som sang om ''Sådan er kapitalismen'', ''[[Storkespringvandet]]'' og [[Dybbøl Mølle]], og Røde Mor lavede sange og teater, der især var protester mod Vietnamkrigen. Det blev alt sammen stort set kategoriseret under protestsange.
 
I det store udland skete der meget, især inden for [[rockmusik]]ken. Danmark var meget influeret af strømningerne fra udlandet, især fra USA og England. Påvirkningen kom fra både enkeltpersoner og fra grupper, deriblandt [[Bob Dylan]], [[The Doors]], [[Grateful Dead]], [[Cream]], [[The Beatles]] og [[Jimi Hendrix]]. I Danmark kunne det ses og høres hos grupper som [[Steppeulvene]], [[Alrune Rod|Alrune Rod,]], [[Burnin Red Ivanhoe]], [[Young Flowers]], [[Skousen & Ingemann]] og [[Røde Mor]]. Det gjaldt stort set om at bryde så mange regler som muligt, improvisationer blev en stor del af musikken, alt kunne lade sig gøre. Man kunne spille elektrisk guitar med violinbue, som [[Jimmy Page]] i [[Led Zeppelin]] gjorde den [[19. maj]] [[1969]] i en udsendelse i det danske monopolfjernsyn, hvor gruppen spillede ''Communication Breakdown'', ''Dazed And Confused'', ''Babe I’m Gonna Leave You'' og ''How Many More Times''. Eller man kunne som Jimi Hendrix spille med guitaren på ryggen eller med tænderne.
 
[[Røde Mor]] delte instrumenter ud ved koncerter for at involvere publikum. [[Steppeulvene]] lavede i sommeren 1967 gratis koncerter i [[Kongens Have]], såkaldte Loveins. Disse Loveins var starten på hippie-bevægelse i Danmark, selvom hippierne i [[San Francisco]] symbolsk havde begravet hippie-bevægelse i februar 1967.
517.380

redigeringer