Slaget ved Halmstad: Forskelle mellem versioner

Under ledelse af general [[Rutger von Ascheberg]] red 300 ryttere direkte mod Halmstad og stødte ved [[Fylleåen]], en halv mil syd for Halmstad, på de danske tropper. Danskerne gjorde en fejlbedømmelse og gik i forsvarsstilling i stedet for at angribe de svenske tropper. Svenskerne fik hurtigt tilført forstærkning af hele [[kavalleri]]et og nåsten hele [[infanteri]]et. Den svenske hærstyrke var derved numerært overlegen danskerne.<ref name="Kuvaja87">{{Harvnb|Kuvaja|2008|p=87}}</ref> Danskernes hærfører Duncan troede, da han først så Aschebergs ryttere, at de blot var en strejfstyrke ude på rekognosering og valgte i stedet for at angribe dem at fortsætte over Fyllebroen. Duncan sendte ikke nogen skvadroner frem for at forhindre den svenske forstærkning, då han ikke inså, at hele den svenske hær var på vej mod ham. Dette kan forklares ved, at en af hans troppestyrker natten før var stødt på en svensk kavalleriafdeling uden at blive opdaget af denne.<ref name="Isacson32">{{Harvnb|Isacson|2009|p=32}}</ref>

 

 

De danske tropper stod på samme side af Nissan og Fylleåen som de angribende svenskere i en dårlig position – en dal med to vandløb i ryggen – hvilket gjorde, at slaglinjen ikke kunne udvikles. Fremad forhindredes de af svenskerne, og ved en retræte kunne panik opstå på broen. Det svenske kavalleris vej mod Fylleåen var besværlig og mange heste brækkede benene i den stenede terræn. En time efter kavalleriets ankomst ankom de svenske bataljoner.<ref name="Isacson33">{{Harvnb|Isacson|2009|p=33}}</ref>