Åbn hovedmenuen

Ændringer

15 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
| udbredelseskort_tekst = udbredelse
}}
'''Hugormen''' ([[latin]]: ''Vipera berus'') er en kraftig [[slange]] med gråbrun bundfarve, mørkt hoved, mørke øjenstriber og siksakformet rygmønster. Hannernes rygmønster er sort. Der findes også ensfarvede hugorme, og den sikreste måde at kende forskel på hugormen og den anden danske slange – den ufarlige [[snog]] – er ved at finde de gule nakkepletter. Hugormen har aldrig gule nakkepletter, mens snogen næsten altid har to store gule pletter øverst på nakken lige bag øjnene (kan i ganske enkelte tilfælde mangle).<ref>[http://www.zoo.dk/BesogZoo/Det%20kan%20I%20opleve%20i%20Zoo/Dyreleksikon/Krybdyr/Hugorm.aspx Hugorm], [[København Zoo]], 26-02-2014</ref>
 
Ligesom hos snogen bliver hannerne ikke så lange som hunnerne. En han-hugorm kan måle ca. 60-80 cm, hunner kan måle op til 80-105 cm. Den hidtil længste hugorm i [[Danmark]] målte 82 cm, mens rekorden for en snog er på omkring halvanden meter. Den lever af [[mus]], [[fugle]]unger, [[frøer]], [[firben]] og lignende, men ligger i [[dvale]] fra oktober til marts. Ved temperaturer under ca. ti grader er den for sløv til at hugge. En hugorm kan blive ca. 10 år gammel. Der findes dog optegnelser på hugorme fra fangenskab, der er blevet endnu ældre. I naturen er gennemsnitsalderen for en hugorm næppe mere end 4-6 år.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-danmarks-giftslange-vipera-berus/ HUGORMEN – DANMARKS GIFTSLANGE, VIPERA BERUS], [[Naturguide.dk]]</ref>
| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/291010:Seneste-nyt--Danmarks-farligste-slange}}</ref> Mange af hugormens levesteder er beskyttede efter [[Naturbeskyttelsesloven]].<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hvorfor_hugormen_fredet.htm Hvorfor er hugormen fredet, og hvor farlige er de?], [[Naturstyrelsen]], 13.12.2009</ref><ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/ Hugorm], [[Naturstyrelsen]], 03.01.2014</ref>
 
Hugormen er [[Danmark]]s eneste giftige slange. Hvert år bliver omkring 200 mennesker bidt af hugorme i Danmark. Men dødsfald er ekstremt sjældne. Fra [[1900]] til [[1947]] omkom syv danskere af hugormebid, men i de sidste 50 år har der kun været ét dødsfald. I [[1984]] døde en udenlandsk turist med svagt [[Hjerte (organ)|hjerte]] efter et nærgående møde med Danmarks eneste giftslange. [[Bier (apiformes)|Bi]]- og [[Gedehams|hvepshvepsestik]]estik er således årsag til flere dødsfald end hugorme.<ref>{{Cite news
| author = Lars Henrik Aagaard
| title = Hugormen bider fra sig
* et [[sommer]]kvarter
 
Den vandrer regelmæssigt mellem disse steder på bestemte tider af året og kommer altid tilbage til det samme opholdssted hver år. I vinterkvarteret overvintrer hugormen enkeltvis eller i større antal i huller, især på [[Bakke (geologi)|bakkebakkesider]]sider i 60-125 cm dybde under jorden. Hannerne kommer frem i første halvdel af marts for at solbade, i kolde [[forår]] dog først lidt ind i april. Hunnerne kommer i først frem 30-40 dage efter hannerne.
 
Parringsområdet er et tørt område, der vender mod syd med lav [[plantevækst]] og tæt på vinterkvarteret. I april-maj ses ofte mange aktive hugorme indenfor et lille område, hvor hannerne kæmper om hunnerne. Parringstiden varer ca. 1 måned.
 
== Fjender ==
Hugormen har mange fjender. De vigtigste er mennesker, [[musvåge]]r, [[krage]]r, [[pindsvin]] og [[hønsefugle]] så som [[fasan]]er. Men også [[grævling]]er, [[Lækat|hermeliner]], [[ilder]]e og [[Kat|tamkattamkatte]]te har hugormen på deres spiseseddel.
 
Mange slanger dræbes også i trafikken når de krydser veje.
* afvanding af skov[[mose]]r
* tilplantning af skovlysninger. Hvis man tilplanter et parringsområde for hugorme, vil det alvorligt skade den lokale hugormebestand. I det hele taget vil en ensretning af landskabet skade hugormen.
* [[sommerhus]]bebyggelser. Her går den tilbage, fordi mennesker som regel ikke kan lide hugorme så tæt på huse og derfor udrydder dem.
 
== Giftighed ==
| url = https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/bid-og-stik/hugormebid/}}</ref> Hvor alvorligt biddet er, afhænger af hvor man bliver bidt og hvor meget gift, hugormen sprøjter ind. Der er personer, som er i særlig risikogruppe for at få alvorlige reaktioner: børn under 12 år, ældre, [[Graviditet|gravide]], [[allergi]]ske personer, personer i dårlig almentilstand, eller de som er bidt andre steder end i arme og ben. For disse grupper er det vigtigt at komme på [[sygehus]] øjeblikkeligt.
 
Omtrent 30 procent af biddene er såkaldte tørre bid. Det vil sige, at der ikke er nogen gift i biddet. Kun 10-15 procent af de bid, der bliver registreret årligt, er alvorlige. Symptomer på hugormebid er lette symptomer som [[smerte]], hævelse og rødme rundt om bidstedet, eller mavesmerter, [[kvalme]] og [[opkast]]ninger. Mere alvorlige symptomer er [[shock]]udvikling, hjerte- og karsymptomer i form af lavt [[blodtryk]] og hjertebanken, besvær med vejrtrækning, [[svimmelhed]], hævelser som spreder sig og evt. omfatter hele kroppen, forstyrrelser i blodets størkningsmekanisme og bevidstløshed.<ref>Hugormebid, Sundhed.dk</ref> Visse typer medicin kan forværre virkningen af giften: [[Serum]], ACE-hæmmere (blodtryks- og [[Hjerteinsufficiens|hjertesvigthjertesvigtmedicin]]medicin), [[Beta-blokker|betablokkerbetablokkere]]e og til tider [[angiotensin II-antagonist]].
 
Hugormegiften produceres i en gift[[kirtel]] beliggende bagtil i slangens hoved og føres ved biddet, når den hugger, via en kanal til overmundens hule gifttænder. I løbet af ca. 1/40 sekund sprøjtes giften, mellem 10 og 30 mg, ind i offeret. Giften, som er beslægtet med [[klapperslanger]]nes gift, beskadiger [[Blodåre|blodkarblodkarrene]]rene og ødelægger de røde [[blodlegeme]]r. [[Sundhedsstyrelsen]]s opgørelse af det årlige antal indlagte behandlet for hugormebid ved landets sygehuse viser en fordobling af tilfældene over de sidste 10 år til i alt ca. 70 pr. år (tal fra 2007).<ref>{{Cite news
| author = Birgitte Clemmesen With
| title = Når hugormen bider
| publisher = [[Naturstyrelsen]]
| date = 13.12.2009
| url = http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/Artsleksikon/Dyr/Krybdyr/Slangerogoegler/Hugorm/Hugormebid.htm}}</ref>
 
Dødeligheden efter hugormebid er meget lille, men der er set enkelte dødsfald efter hugormebid i Danmark, ligesom alvorlige [[symptom]]er som udtræden af vand i [[hjerne]]n og [[lunge]]rne, opkastning af blod, blod i afføringen, blodtryksforhøjelse samt nyrepåvirkning er beskrevet.<ref>[Sundhed, miljø og hygiejne - i pædagogisk arbejde, Per Vagn-Hansen, 2005]</ref> I Skandinavien er det seneste dødsfald hos et rask, voksent menneske så vidt vides fra [[1994]], hvor en svensk kvinde døde som følge af hugormebid.<ref>[http://naturguide.dk/danmarks-dyreliv/krybdyr/hugormen-gift-og-bid/ Ofte blot advarselsbid], Naturguide.dk</ref> Husdyr og [[kæledyr]] kan blive udsat for hugormebid. Hos [[Agria Dyreforsikring]] er der i skadestatistikken i gennemsnit årligt registreret seks [[hund]]e, der er døde som følge af hugormebid i perioden 2002-2012.
* [http://www.netdoktor.dk/rejsemedicin/artikler/slangebid.htm Slanger og slangebid. Netdoktor.dk]
* [http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvordan-laver-man-modgift Hvordan laver man modgift. Videnskab.dk]
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Viperidae]]
519.849

redigeringer