Nordfrisland: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amelie79 (diskussion | bidrag) + kort |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 2:
'''Nordfrisland''' ({{lang-de|Nordfriesland}}, [[Nordfrisisk (sprog)|nordfrisisk]]: ''Nordfraschlönj'' eller ''Nordfriislon'') er et kultur-geografisk område ved [[Sydslesvig]]s vestkyst. Området strækker sig fra [[Ejderen]] i syd til [[Vidåen]] i nord. I Nordfrisland findes både et frisisk og dansk mindretal.
Siden 1970 er området administrativt samlet i [[Kreis Nordfriesland]], som også omfatter dele af den [[Slesvigsk Gest|slesvigske gest]]. Kun [[Helgoland]] indgik ikke i den nyoprettede kreds.
== Geografi ==
Linje 19:
[[Friserne]] kom i to bølger sydfra til området. I 700- og 800-tallet må de have bosat sig på gest-øerne [[Sild (ø)|Sild]], [[Før]] og [[Amrum]] og på højereliggende terræn på [[Ejdersted]]. Marskområderne i resten af Nordfrisland blev taget i besiddelse i 1000- og 1100-tallet. Måske har konflikter med de ekspanderende [[franker]] eller den kristne mission været grunde til at flytte nordpå. Friserne blev dermed naboer til [[jyderne]], som var bosiddende på gesten nord for [[Trenen]].
Ud fra [[Arkæologi|arkæologiske]] fund på gestøerne kunne anslås, at også [[Nordboerne|nordboer]] var bosat på øerne. De tilsandede stenkredse i [[Skalnasdal
Digebygning, opdyrkning, [[hvalfangst]] og udvinding af frisisk salt af tørv fra vadernes bund bragte perioder med stor velstand. Men blomstringsperioderne blev flere gange afbrudt af større [[stormflod]]er. Ved [[den store manddrukning]] i [[1362]] forsvandt den store handelsby [[Rungholt]] i bølgerne, og i [[1634]] blev øen [[Strand (ø)|Strand]] delt op i flere øer. I [[1700-tallet|1700-]] og [[1800-tallet]] tog de danske konger og de [[Gottorp Slot|gottorpske]] hertuger initiativet til store inddigninger. Arbejdet blev ofte udført af kapitalstærke digebyggere fra [[Nederlandene]]. Dermed opstod det karakteristiske, nordfrisiske [[kog]]-landskab.
Linje 30:
== Nordfrisisk bevægelse ==
I løbet af det 19. århundrede opstod der mange steder i Europa nationale bevægelser. I [[Sønderjylland]] førte det til det første nationale opgør mellem dansk og tysk, som nordfriserne heller ikke helt kunne holde sig udenfor. [[Christian Feddersen]], der havde været præst i Nørre Haksted og som havde læst både [[Herder]] og [[Grundtvig]], opfordrede i 1842 i skriftet ''Fem ord til nordfriserne'' nordfriserne til at slutte sig sammen for at vise, at de tilhører et frisisk folk, og i 1848 krævede [[Harro Harring]] i Bredsted en nordfrisisk republik i en pan-skandinavisk stat. En stor del af nordfriserne forblev dog tysksindede.
I 1902 stiftede tyskorienterede frisere ''[[Nordfriesischer Verein]]''. I 1923 fulgte danskorienterede og nationale frisere med ''Frisisk-Slesvigsk Forening'', som nu kendes under ''[[Friisk Foriining]]''. I 1948 stiftedes (det senere nedlagte) ''Dansk-Frisisk Selskab'' i København. Etableringen af ''[[Nordfriisk Instituut|Nordfrisisk Institut]]'' i Bredsted i 1964 førte efterhånden til større samarbejde blandt nordfriserne.
Linje 44:
== Kultur ==
{{uddybende|Nordfrisisk litteratur}}
Af nordfrisiske kulturskabende kan blandt andre nævnes [[Jürgen Ovens]], [[Oluf Braren]] og [[Carl Ludwig Jessen]]. Af nordfrisiske forfattere kan nævnes [[Jap Peter Hansen]] og [[Jens Emil Mungard]]. En nordfrisisk skønlitteratur udviklede sig dog først i 1800-tallet. Større museer findes i Husum ([[Nordsø Museet Husum]]) og på Før ([[Frisermuseet]]).
Nordfrisland byder på mange regionale traditioner som blandt andet [[boßeln]] (kuglespil), [[Pers Awten|biikebrænding]], [[ringridning]] og [[Rummelpot (nytårsskik)|rummelpot]]. Biikebrænding i februar regnes som [[Nordfriserne|nordfrisernes]] nationalfest. På halvøen Ejdersted findes endnu en form for stavspring (''Klotstockspringen''), hvor stavspringere hopper over marskens brede grøfter eller siler med en 3 til 6 meter lang [[klyverstav]] (springstav) på. Stikken kendes også fra Nederlandene, hvor det kaldes Fierljeppen. Fra blandt andet Før og Amrum kendes udtryksfulde nordfrisiske [[folkedragt]]er.
Det nordfrisiske køkken er blandt andet kendt for fisk i forskellige varianter, [[Lam|lammekød]], [[grønlangkål]], kærnemælkssuppe, [[hyldebærsuppe]] og [[melbyttel]], som er en slags melbudding og som kendes også som sakkuk (på Fanø) eller posegrød (på Amager). Kendte desserter er [[futjes]], [[frisertærte]] og frisisk bønnesuppe, som er et dessertlikør. Af regionale drikkevarer kan nævnes [[Farisæer (drik)|farisæer]], [[død tante]], tegløg eller blommegløg.
Linje 62:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.eucc-d.de/tl_files/eucc/pdf/coastlinereports/Coastline%20Reports_001.pdf Jürgen Newig: "Die Küstengestalt Nordfrieslands im Mittelalter nach historischen Quellen" (G. Schernewski und T. Dolch (Hrsg.): ''Coastline Reports 1''; 2004; ISSN 0928-2734; s. 23-36)] (tysk)
* [http://www.nordfriesland.de/ Nordfrislands kreds] (tysk)
* [http://www.nordfriiskinstituut.de/ Nordfrisisk Institut]
Linje 69:
== Referencer ==
{{reflist}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Nordfrisland| ]]
| |||