Versionen fra 8. dec. 2015, 20:47 redigér Villy Fink Isaksen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 83.268 edits Flertydige WL: aspekt → Synsvinkel ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. jul. 2016, 19:45 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.523 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig4\|Denne artikel handler om den humane (menneskerelaterede) sygepleje. For artiklen om den veterinære (dyrerelaterede) sygepleje, se [[Veterinærsygepleje]].}} [[~~File~~Fil:RedCrossNursen.jpg\|thumb\|Plakat fra [[1. verdenskrig]] illustrerer en sygeplejerske fra [[Røde Kors]].]] '''Sygepleje''' er, som ordet siger, kunsten at pleje de(n) [[patient\|syge]]. Dette er gennem alle tider (frem til og med i dag) blevet varetaget af enhver, der har kunnet yde assistance til en syg eller tilskadekommen. Typisk er dette hverv tilfaldet husstandens [[kvinde]]r, om end man gennem tiden også har kunnet hente hjælp hos alt fra kloge koner til [[munk]]e og [[nonne]]r. Indtil for relativt nylig blev evnen til at yde sygepleje anset, i den vestlige verden, som værende en medfødt, kvindelig evne; det var ikke nødvendigvis noget, kvinder skulle oplæres i, da det lå i deres natur. Til visse tider har man endda haft holdninger til, at sygepleje ''udelukkende'' var en kvindelig egenskab, og således noget, [[mand\|mænd]] var ude af stand til at udføre. I nyere tid har staten etableret uddannelsen til [[sygeplejerske]] som et studie, der læses ved proffesionsskolerne samt universiterne. Den uproffesionelle sygepleje udføres sideløbende med den proffesionelle sygepleje, eftersom enhver som plejer en syg person, f.eks. moderen der plejer sit syge barn, stadigvæk drager denne form for omsorg og pleje. Sygeplejeopgaver bliver i dag varetaget af [[sygeplejerske]]r både inden for primær- og sekundærsektoren (i eget hjem/plejehjem og hospital). Inden for disse sektorer bliver syge og alderdomssvækkede mennesker ligeledes passet og plejet af øvrige faggrupper foruden [[sygeplejerske]]r, disse faggrupper tæller [[social- og sundhedshjælper]]e og [[social- og sundhedsassistent\|-assistenter]], [[sygehjælper]]e med flere. Linje 8: I dag associeres sygepleje ofte med [[omsorg]]; de to ord opfattes ikke sjældent som [[synonymer]]. Imidlertid er sygepleje mere end omsorg, ligesom omsorg er mere end sygepleje. Alt efter hvilken [[sygeplejeteoretiker\|sygeplejeteoretisk]] vinkel, der ligger til grund for sygeplejen, kan sygepleje have mange forskellige [[Synsvinkel\|aspekter]], herunder praktiske, mellem-menneskelige, omsorgsmæssige, relationelle, organisatoriske, koordinerende, ledelsesmæssige og forebyggende aspekter. Fortalere for de forskellige betragtninger kan eksempelvis findes blandt følgende sygeplejeteoretikere: [[Florence Nightingale]] (1820 – 1910), [[Joyce Travelbee]] (1926 - 1973), [[Virginia Henderson]] (1897 - 1996) og [[Merry Elisabeth Scheel]] (1929 - 2007). Sygepleje må adskilles fra lægegerningen. En [[læge]]s primære funktion er at helbrede den syge eller tilskadekomne, mens sygeplejerskens primære funktion er at udøve sygepleje (inkl. [[omsorg]]) før, under og efter behandling finder sted. Populært kan det siges, at lægens gerning ophører med fraværet af [[sygdom]], mens sygeplejen dækker alle de aspekter af menneskets eksistens, hvor patienten (eller dennes pårørende/omgivelser) har brug for professionel viden og hjælp; således varetager sygeplejen også den profylaktiske dimension. {{commonskat\|Nursing}} {{ingen kilder\|dato=juni 2014}} {{Sygepleje}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Sygepleje\| ]]

Sygepleje: Forskelle mellem versioner