Forskel mellem versioner af "Nationalromantikken"

==Dansk nationalromantik==
Den danske nationalromantik kan spores tilbage til den dansk-norske filosof [[Heinrich Steffens]], der efter at have opholdt sigstudier i Tyskland d. 11.11.1802 indleder en række af forelæsninger på Københavns Universitet, nærmere bestemt11.11.1802 på Elers Kollegium. Steffens taler bl.a. ''om en skjult åndelig enhed i naturens mangfoldige forbundne processer''.<ref>Fibiger, Johannes & Lütken, Gerd (1996): Litteraturens Veje, 1. udgave, 1. oplag, G. E. C. Gads forlag, side 123-124</ref> IndenforInden for kulturlivet ([[billedkunst]], [[filosofi]], [[Historie|historieskrivning]], [[Folkeminde|folkemindeforskning]], [[musik]] og [[litteratur]]) havde nationalromantikken sin store blomstringstid i [[Guldalder|guldalderperioden]] (18131803-1848), mens indflydelsen på [[Nationalromantik (arkitektur)|arkitekturen]] først kom mange år senere.
 
===Nationalromantikkens politiske indflydelse===
Den nationalromantiske dyrkelse af almuen og bonden var på længere sigt med til at bane vejvejen for det politiske demokrati i Danmark.
 
Indtil 1840 var guldalderens kulturpersonligheder ganske vist tilhængere af enevælden, og de (fx Kierkegaard og [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschläger]]) havde ofte ret konservative synspunkter. I [[1840'erne]] optog [[De Nationalliberale|Det nationalliberale parti]] nationalromantiske synspunkter. Dette parti medvirkede til en underminering af enevælden og af den [[Danske Monarki|dansk-tyske helstat]].
[[Treårskrigen]] (1848-1850) fremkaldte ''Ånden fra '48''. Det nationale sammenhold, som krigen skabte, gav stødet til, at Danmark i 1849 fik Europas frieste [[Danmarks Riges Grundlov|grundlov]]. Det betød, at mange kom til at opfatte folkestyre og fædrelandskærlighed som to sider af den samme sag.
Langt ind i [[1870'erne]] var ''De Nationalliberale'' landets kulturelite, der dominerede den offentlige mening.
 
I 1884 stiftede [[Viggo Hørup]] dagbladet ''[[Politiken]].'' Her blev nationalromantikken kritiseret i den form, som den fandtes hos [[Højre (1881)|Højre]] og hos [[Grundtvigianisme|grundtvigianerne]]. Hørups kritik gjorde, at eftertiden især husker de negative sider af nationalromantikken, mens bevægelsens betydning for den folkelige sammenhængskraft i samfundet og for udviklingen af folkestyret har fortonet sig.
 
== Eksterne kilder/henvisninger ==
{{Reflist}}
Anonym bruger