Karl 5. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

{{ingen kilder|dato=april 2015}}

[[Fil:Paix entre Charles de Navarre et Charles V.jpg|thumb|right|Karl 5. af Frankrig]]

 

 

Endnu samme efterår følte Dauphinen sig dog stærk nok til at afskedige de ham påtvungne rådgivere, og forholdet mellem ham og pariserne blev da på ny fjendtligt; Foråret 1358 blev endog nogle af hans nærmeste rådgivere dræbt af borgerne. Samtidig rejste rundt om i landet bønderne sig til opstand mod adelsmændene og for frem mod disse med den største grusomhed. I forfærdelse over i alt dette samledes adelen om Dauphinen, og inden længe lykkedes det denne at blive herre over bevægelserne og genoprette den kongelige magt.

Karls indre styrelse var dygtig. Skønt han som kronprins havde kæmpet sammen med [[adel]]en mod borgerstanden, fik hans regering et helt andet præg. Han søgte sig især borgerlige rådgivere, begunstigede de borgerlige over for adelen, således ved i stort omfang at uddele adelskab til dem, og virkede ivrig for de borgerlige næringsveje. Hans styrelse af finanserne var forsigtig og heldig, og der kom langt større fasthed og orden i pengevæsenet; fra hans tid blev således en del indirekte skatter, deriblandt [[saltskat]]ten, der hidtil havde været ekstraordinære, faste afgifter. Også fordelingen af skatterne ordnedes bedre ved hjælp af de såkaldte élus, som indsattes i en række provinser. Stænderne 1356-57 havde gjort begyndelsen hertil, men de havde tænkt sig dem som folkevalgte repræsentanter, der opkrævede og fordelte skatterne. Nu blev de kongelige embedsmænd; de provinser, hvor de fandtes, er de såkaldte pays d’élection. Også den af borgerne begyndte befæstning af Paris fuldførtes, og desuden begyndte man at bygge Bastillen.

 

 

==Eksterne henvisninger==

{{commonscat}}

 

 

{{autoritetsdata}}

 

[[Kategori:Huset Valois]]