Babylonien: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Flertydige WL: arabisk → arabisk (sprog) |
SorenRK (diskussion | bidrag) m Smårettelser |
||
Linje 69:
Kyros udstedte senere et påbud, som tillod tilfangetagne og forviste folk, blandt dem [[jøder]]ne, at vende tilbage til deres egne land (således som det er forklaret i ''[[Anden Krønikebog]]'' <ref>Nettbibelen: [http://www.bibel.no/nb-NO/sitecore/content/Home/Hovedmeny/Nettbibelen.aspx?query=9E5sBHHUO4c+7CwS0S00wwLS3+oh+cPt2fbdlbCfOGOl8dQFV8b9sesjhM4tzkc9#.UF8RkWxv9kk Andre Krønikebok 36]</ref>), og tillate at deres tempel ble gjenoppbygd i [[Jerusalem]].
Under Kyros og den påfølgende persiske konge [[Dareios den Store]], blev Babylon hovedstaden for 9. [[Satrap|satrapi]] (Babylonia i syd og Athura (
De tidlige persiske konger havde forsøgt at opretholde de religiøse ceremonier for guden [[Marduk]], men fra og med styret under [[Dareios 3.|Dareios III af Persien]] (ca. 380 – 330 f.Kr.), havde hård beskatning og belastningen fra de talrige krige ført til, at Babylons hovedhelligdomme og kanaler forfalt og blev forringede, og tilsvarende opløsning skete i regionen omkring. Det var mange forsøg på oprør som eksempler på modvilje, og i 522 f.Kr. ([[Nebukadnezar III]]), 521 f.Kr. ([[Nebukadnezar IV]]) og i 482 f.Kr. (Bel-shimani og Shamash-eriba) erklæredte indfødte babylonske konger kortvarig uafhængighed, men disse oprør blev relativt hurtigt slået ned og undertrykte, og landet og byen Babylon forblev fast under persisk styre i to århundreder indtil den [[Hellas|græske]] [[Aleksander den Store]] ankom i [[331 f.Kr.]]
Linje 88:
=== Den persiske periode ===
Under Partia og senere under det persiske [[Sasanide-dynastiet]], forblev Babylon (som Assyrien) en provins under Persien for ni århundreder, frem til 650 e.Kr. Det fortsatte at sin egen kultur og folk, som talte varianter af [[
=== Den arabiske erobring ===
I midten af [[600-tallet]] e.Kr. blev Mesopotamien invaderet og bosat af [[arabere]], som bragte [[islam]] med sig. En periode frivillig og tvungen islamisering fulgte. Babylon blev opløst som en provins, og [[aramæisk]] som sprog blev fortrængt af [[arabisk (sprog)|arabisk]] og den østlige kristne kirke blev marginaliseret til fordel for islam. Mandeanisme og østlig kristendom er dog ikke udryddet, men eksisterer fortsat, skønt mere blant assyrerne i det nordlige Irak. En form for babylonsk/mesopotamisk/assyrisk identitet er fortsat forfægtet til en vis grad blandt de etnisk indfødte mesopotamiske og østlig aramæisk talende medlemmer af [[den
== Noter ==
|