Glasmaleri: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link |
m →Middelalderens glasmaleri: rettet link |
||
Linje 6:
Romerne kendte både pustet og støbt vinduesglas, og allerede i 4. århundrede nævnes farvede ruder anvendte i de kristnes kirker, hvilket nærmest havde sin grund i, at man som regel ikke forstod at frembringe hvidt, klart glas. tremmeværket af træ eller metal forfærdigedes i regelmæssige mønstre; mosaikkerne i kirkerne kunne tjene til forbilleder. Det næste skridt, der vistnok ikke toges før i 9. århundrede, var at belægge de farvede glasplader med en uigennemsigtig farve (i ældre tid sædvanlig sort) og udspare, senere radere et mønster i dem, og derpå indbrænde dette. Valsede sprosser, på ældre dansk vinder, af bly, som kunde føje sig efter krumme linjer, nævnes første gang af [[Leo af Ostia]] (1066), men deres brug må gå adskillig længere tilbage. Glassets tildannelse i mønsterstykker skete på et bord, hvorpå tegningens linjer var trukne. Stykkerne skares ud med glødende jern, og kanterne jævnedes med [[krøsel]]en. Anvisninger hertil findes i tyskeren [[Theophilus Presbyter]]’ værk fra 11. århundrede diversarum artium schedula. Diamanten anvendtes først fra [[Middelalderen]]s slutning til glasskæring. Sådanne musiviske glasmaleri med eller uden figurlige fremstillinger (overvejende enkeltfigurer i stiv, monumental holdning) anvendtes i større og mindre kirker i den ældre Middelalder, men de var sjældne og dyre, og de fleste steder måtte man sikkert lade sig nøje med horn, pergament, etc. glasmaleri blomstrede både i Tyskland og i Frankrig, men kun få vinduer er bevarede fra den romanske periode, de ældste, fra 11. århundrede, i domkirken i [[Augsburg]], yngre vinduer i [[Strassburg]], [[Châlons-en-Champagne]], [[Tournai]] m. m. I enkelte danske landsbykirker er i korets østvindue bevaret romanske glasmaleri med billeder af kirkens navnehelgen, således i [[Roager]] i [[Nordslesvig]] og i [[Bjerreby]] på [[Tåsinge]], nu i [[Nationalmuseet]].
== Middelalderens glasmaleri ==
Medens [[Cistercienserordenen|cistercienserne]]s strenge ordensregler forbød anvendelse af farvet glas i vinduerne og kun tillod det såkaldte [[grisaillemaleri]], i sort farve på farveløst glas, fandt glasmaleri udvidet anvendelse ved den gotiske bygningsstils gennembrud, idet denne opløste murmasserne i vinduer. Efter 13. århundrede bliver glasstykkerne større; de såkaldte overfangsglas, der kun farves ved et tyndt glaslag på rudens ene side, begynder at dukke op, og foruden sort farve anvender man også andre emaljefarver. De ældre gotiske glasmaleri fremstiller gerne enkeltfigurer, som helgener, profeter, konger etc., stående i alvorlig og streng holdning under baldakiner på en af tæppemønstre dannet baggrund; kun i de nedre vinduer og i medaljonfelter ses stundom fremstillet scener af Kristi eller helgeners liv. Gotiske glasmaleri findes bevarede i domkirkerne i [[Amiens]], [[Evreux]], [[Beauvais (by)|Beauvais]], [[Strassburg]], [[Köln]], [[Elisabeth Kirken]] i [[Marburg]] etc. Fra omtrent 1400 bliver glasmaleri stadig talrigere, og deres strengt dekorative fladevirkning viger efterhånden pladsen for mere maleriske effekter. Fra denne tid stammer f.eks. vinduer i Fruekirken i [[Lübeck]] og i domkirken i Firenze, som antages for værker af mester [[Francesco Livi]] fra Gambassi, der havde lært kunsten i Lübeck, og en del kirkevinduer i [[Nürnberg]], udførte af glasmalerslægten [[Veit Hirschvogel|Hirschvogel]]. Produktionen var efterhånden fra klostrene gået over til de læge kunsthåndværkere, og samtidig begyndte verdslige elementer at trænge sig ind i glasmaleri; navnlig afbildedes slægtsvåben hyppig på glasruderne, og malerierne begyndte at vise sig på en baggrund af klart glas. På denne tid holdt også vinduesglasset sit indtog i boligerne; klare glasruder i en privatbolig nævnes første gang i [[Frankrig]] under [[Karl VI af Frankrig|Karl VI]]; i [[Oslo]] nævnes 1392 et stenhus med glasruder. Til dette brug anvendtes oprindeligt billige retlinede mønstre, navnlig "rudemønsteret", sammensat af stående firkanter. Et kirkevindue fra [[Ubberud Kirke]] ved [[Odense]] med [[våbenskjold]]e, tilhørende odensebispen og andre prælater, der opbevares på [[Nationalmuseet]] i [[København]], er i dette mønster og stammer fra tiden om 1500.
== 16., 17. og 18. århundredes glasmaleri ==
| |||