Bastillen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Manden med jernmasken: rettet link |
|||
Linje 48:
Blandt Bastillens kendeste fanger regnes marquis de Sade og "[[manden med jernmasken]]", der var blevet arresteret i [[Dunkerque]] i [[1669]] og først indsat i Pignerol-fængslet ved [[Torino]]. Her havde fængselsdirektør Eugene Saint Mars stået personlig ansvarlig for ham. Han blev dog forflyttet til andre fængsler, og tog fangen med sig. Sådan havnede de begge i Bastillen i [[1698]], hvor fangen døde 19.november [[1703]] efter kort tids sygdom. Han havde på det tidspunkt siddet indespærret i 34 år, i al den tid [[maske]]ret. Ikke engang kongens personlige repræsentant i Bastillen, [[løjtnant]] Etienne du Jonca, kendte fangens [[identitet]]. Det gjorde ikke engang Saint Mars. Dagen efter sin død blev den ukendte fange begravet under navnet Marchioly.<ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 128), forlaget Sesam, København 2002, ISBN 87-11-13557-3</ref>
[[Alexandre Dumas]]' [[roman]] ''Manden med jernmasken'' fra [[1847]] blev en stor succes, og filmatiseret flere gange. I virkeligheden var fangens maske af fløjl med metalkanter, han fik jævnligt nyt tøj, god mad og [[vin]]. Han måtte ikke have kontakt med nogen udenfor fængslet, og det var ham under [[dødsstraf]] forbudt at tage masken af. En gang før han kom til Bastillen, kradsede han noget ned på en tallerken og smed den ud af vinduet, hvor en lokal fisker samlede den op og gav den til fængselsdirektøren, der spurgte, om fiskeren havde læst, hvad der stod skrevet. Da fiskeren tilstod, at han ikke kunne læse, kaldte direktøren ham en heldig mand, for så kunne han få lov til at leve videre. [[Voltaire]] foreslog, 50 år efter den ukendte fanges død, at han var Ludvig 14.s ældre bror, et resultat af en affære mellem [[dronning (monark)|dronning]] [[Anna af Østrig (1601-1666)|Anna]] og [[kardinal]] [[Mazarin]]. I så fald var fangen i sin fulde ret til at gøre krav på Frankrigs trone. En anden teori gik ud på, at fangen var Ludvig 14.s rigtige far. Dronning Anna havde i så fald haft en affære med denne ukendte mand, hvis lighed med sønnen var så stor, at han måtte skjule sit ansigt. I Dumas' roman er fangen Ludvigs [[tvilling]]ebror. Den teori er baseret på en erindringsbog, angiveligt skrevet af [[hertug]]en af [[Richelieu]] og udgivet i [[1790]], men senere afsløret som et falskneri, udført af Richelieus sekretær.<ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 128-30)</ref>
Efter stormen på Bastillen blev [[arkiv]]erne åbnet, og her var den ukendte fange navngivet som Eustache Dauger. Først i [[1920]] lykkedes det den franske historiker Maurice Duvivier at spore Eustache Dauger de Cavoye, søn af François de Cavoye, der var kaptajn for kardinal Richelieus musketérkorps. Eustache var født 30.august [[1637]] som en af seks brødre, der alle blev [[soldat]]er. Fire blev dræbt i forskellige slag, men brødrene Eustache og Louis overlevede. Louis var en af [[Ludvig 14.]]s mest betroede embedsmænd. I opvæksten omgikkes de kongefamilien, og Maurice Duvivier mener, at deres far kan have været Ludvig 14.s rigtige far. Eustache Dauger kan være holdt indespærret, fordi han vidste, at han var kongens halvbror, og flere gange havde vist sig langt mindre pålidelig og loyal end sin bror Louis. Eustache havde været indblandet i flere [[skandale]]r og tvunget til at forlade sin post i hæren. Han kan have gjort et forsøg på penge[[afpresning]] og derfor blevet indespærret, men ikke [[Henrettelse|henrettet]], fordi han var kongens slægtning og barndomskammerat. Men da [[Ludvig 15.]] blev udspurgt om sagen af hertugen af Choiseul, svarede han: "Hvis De vidste alt om denne sag, ville De forstå, at den er meget lidt interessant." <ref>Lars Thomas: ''Det uforklarlige'' (s. 130)</ref>
| |||