Forskel mellem versioner af "Den finske krig"

3 bytes tilføjet ,  for 3 år siden
m
rettet intern henvisning
(kategori ret)
m (rettet intern henvisning)
Karl 13., som havde taget over efter Gustav 4. Adolf, var gammel og barnløs. Til ny tronfølger valgte man derfor den danske prins [[Christian August]], statholder og øverstkommanderende i Norge, og højt respekteret for sin indsats i [[krigen med Sverige 1808–1809]]. Han døde imidlertid pludselig i 1810, og da blev den franske feltmarskalk Jean Baptiste Bernadotte tilbudt den svenske trone. Mange i Sverige så dette som en mulig åbning for en generobring af Finland, men den nye tronarving markerede snart, at han havde andre mål og så erobring af Norge som mere realistisk for Sverige.
 
Efter en vellykket deltagelse i de afsluttende kampe mod Frankrigs enehersker Napoleon fik Sverige under Bernadotte gennemført, at Danmark-Norge ved [[Kielfredenfreden i Kiel]] måtte afstå Norge. Derved fik Sverige fjernet en trussel mod sin vestlige grænse samtidig, som landet endelig opgav sine krav på Finland; de svenske stormagtsambitioner var væk. Begge dele bidrog til at stabilisere det nordiske område og lægge grundlaget for en demilitarisering.
 
Selv om Finland blev lagt under Rusland, blev det et eget administrativt område, [[Storfyrstedømmet Finland]], og havde derved en egen og svært uafhængig stilling inden for det russiske imperium. Grundlaget var dermed lagt for landets senere uafhængighed. For Rusland betød udfaldet af krigen at landets hovedstad [[Sankt Petersburg]] var langt bedre sikret mod angreb, hvilket betød, at et langsigtet russisk udenrigspolitisk mål var nået. Til overmål truede Rusland ved sin kontrol over [[Åland]] Sveriges hovedstad [[Stockholm]], hvilket bidrog til at tvinge Sverige til en venligsindet politik over for Rusland. Udfaldet af krigen sikrede, at de mange konflikter med Sverige nu var historie, og styrkeforholdet var for ulige til, at Sverige igen kunne blive en trussel mod Rusland.
91.812

redigeringer