|
=== Litterært mellemspil ===
[[Fil:Nero Palatino Inv618.jpg|thumb|left|200px|MarmorbysteMarmorbuste af Nero, Palatinerhøjdens antikvariske museum.]]
Ved den tidligste tidentid, som Plinius kunne hahave forlattforladt tjenesten, haddehavde [[Nero]], den sistesidste i det [[julo-claudiske dynasti]], værtværet keiserkejser i to år. Han haddehavde forlattforladt posisjonenpositionen før iår 68, da Plinius var 45 år gammel. I løpetløbet avaf denne tidentid haddehavde Plinius ingen høyerehøjere posisjonposition eller arbeidarbejde for staten. I det påfølgende [[flaviske dynasti]] var behovet for hans tjenester så høytstort, at han måtte å oppgiopgive praksisen som [[advokat]], noe somhvilket antyder, at han ikke forsøkteforsøgte åat tiltrekketiltrække segsig oppmerksomhetenopmærksomheden tilhos Nero, en hersker som bleblev vurdertvurderet avaf sine samtidige som et farlig bekjentskapbekendtskab, og ikke utenuden grunngrund.
Under Nero levdelevede Plinius hovedsakelighovedsagelig i [[RomaRom]]. Han nevnernævner et kartkort over ArmeniaArmenien og områdeneområderne ved [[Det kaspiske hav]], som bleblev sendt til RomaRom med staben til Corbulo i 58.<ref> «VI.15». ''Natural History''.</ref> Han så også byggingenbygningen avaf Neros [[Domus Aurea]] eller «"Det gylnegyldne hus»" etterefter brannenbranden i 64.<ref> «XXXVI.24». ''Natural History''.</ref>
ForutenForuden åat prosessereprocessere rettssakerretssager drev han på med sin skriving, forskning og studier. Hans andreanden utgittudgivne bokbog var en biografi over hans gamle kommandant [[Pomponius Secundus]], utgittudgivet i to bøkerbøger.<ref name="PYIII.5" /> EtterEfter flere år i fengselfængsel under [[Tiberius]], 31-37 (som han benyttetbenyttede medtil åat skrive [[tragedie]]r), bleblev Secundus rehabilitertrehabiliteret under [[Caligula]] (som senere giftetgiftede segsig med hans halvsøster, [[Caesonia]]) i 38, bleblev gjort til konsul i 41 og bleblev sendt som ''legatus'' til [[Germania]], hvor han vantvandt en seiersejr motover chatterne og bleblev belønnet med et [[triumftog]]. EtterEfter dette høydepunktethøjdepunkt i karrieren forsvantforsvandt han fra historien for aldrialdrig åat bliblive nevntnævnt igjenigen, unntattundtagen avaf de to Plinius, og er ikke blantblandt verkenhverken venner eller fienderfjender avaf [[Nero]].
Den eldreældre Plinius nevnernævner, at han så «"i besittelsenebesiddelserne til Pomponius Secundus, poeten, en meget strålende borger,»" manuskripter i «"gammel håndskrift tilaf Tiberius og Caius Gracchus.»"<ref> «XIII.26». ''Natural History''.</ref> Hans fremste tid ville hahave værtværet hans triumf i 50 eller 51. I 54 kom Nero til maktenmagten; på den tidentid arbeidetarbejdede Plinius med to militære verkerværker. Plinius den yngre siersiger, at biografien om Secundus var «"en pliktpligt som han skyldte minnetmindet om sin venn»ven", antyder således, at Secundus var død. OmstendigheteneOmstændighederne om denne pliktenpligt og hvorvidt, det haddehavde eller ikke haddehavde noenoget åat gjøregøre med hans antagelige unngåelseundgåelse avaf Nero, harer forsvunnetforsvundet fra verketværket.
I mellomtidenmellemtiden fullførtefuldførte han tyve bøkerbøger avaf hans verkværk ''Historien om de germanske krigene'', den eneste autoritetenautoritet siterteciterede i de første seks bøkenebøger avaf ''[[Annalene (Tacitus)|AnnaleneAnnalerne]]'' tilaf [[Tacitus]],<ref> Tacitus: [http://www.perseus.tufts.edu/cgi-bin/ptext?doc=Perseus%3Atext%3A1999.02.0078&layout=&loc=1.69 "I.69"]. ''The Annals''.</ref> og antagelig en avaf de fremstefornemmeste autoriteteneautoriteter bakbag verketværket ''[[Germania (Tacitus)|Germania]]''. Den forsvantforsvandt til fordel for skrifteneskrifterne tilaf Tacitus (som er langt kortere), og tidlig påi [[400-tallet]] haddehavde eksempelvis [[Symmachus]] få håp omhåbet åat finnefinde et bevartbevaret eksemplar.<ref> Symmachus: «IV.18». ''Letters''. </ref>
Som med [[Caligula]] synes det også som om Nero bleblev gradvis mermere og mermere sinnssyksindssyg etter hvertefterhånden, som hans styre utvikletudviklede segsig. Plinius hengabrugte myemeget avaf sin tid til åat skrive forholdsvis om trygge emner som [[grammatikkgrammatik]] og [[retorikkretorik]]. Han utgaudgav et verkværk i tre bind, en [[PedagogikkPædagogik|pedagogiskpædagogisk]] læreboklærebog om [[retorikkretorik]] kaltkaldet for ''Studiosus'' («"Studenten»"). Plinius den yngre skrev om denne at «"taleren er opplærtoplært fra sin krybbetid og perfeksjonertperfektioneret.»"<ref name="PYIII.5" /> Denne bleblev fulgt avaf åtteotte bøkerbøger om Dubii sermonis, ''Om tvilsomtvilvsom fraseologi''. Begge verkeneværker harer dessverredesværre gåttgået tapttabt. Hans nevø nevnernævner, at «Han"han skrev dette under Nero i de sistesidste åreneår avaf hans styre, da hver eneste form for litterære bestrebelserbestræbelser, som var i det minstemindste uavhengiguafhængigt eller opphøydophøjet, haddevar blittblevet farlig ved slaveri.»
I [[68]] hadde ikkehavde Nero lengerikke noenlængere nogen venner eller tilhengeretilhængere. Han begikkbegik [[selvmord]] og terrorstyret var overovre, også mellomspilletmellemspillet med Plinius' forpliktelseforpligtelse over tilfor staten.
=== Offentlige embeder ===
|
