Versionen fra 19. jul. 2016, 19:14 redigér Palnatoke (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 90.369 edits m sortfix ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 4. aug. 2016, 15:19 redigér fjern redigering Dipsacus fullonum (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Brugerfladeredaktører, Patruljanter 36.784 edits m →‎Symbolsk logik: ret link Gå til næste forskel →
Linje 43: [[Leopold Löwenheim]] ([[#CITEREFL.C3.B6wenheim1915\|1915]]) og [[Thoralf Skolem]] ([[#CITEREFSkolem1920\|1920]]) nåede frem til [[Löwenheim–Skolem-teoremet]], der siger at førsteordens prædikatlogik ikke kan kontrollere kardinaliteterne af infinitte strukturer. Skolem opdagede at dette ville gælde for førsteordens-formaliseringer af mængdelæren, og at det implicerer at enhver sådan formalisering har en [[tællelig]] [[struktur (matematisk logik)\|model]]. Dette kontraintutive faktum blev kendt som [[Skolems paradoks]]. [[Kurt Gödel]] beviste sit [[Gödels ufuldstændighedssætning\|fuldstændighedsteorem]]et i sin doktorafhandling([[#CITEREFGödel1929\|1929]]), der fastlægger en korrespondance mellem syntaks og semantik i [[prædikatslogik\|førsteordens prædikatslogik]]. Gödel anvendte fuldstændighedsteoremet til at bevise [[kompakthedsteorem]]et, der demonstrerede finitte natur af logiske konskevenser af første ordener. Disse resultater bidrog til at etablere en førsteordens prædikatslogik som den dominerende logik, der anvendes af matematikere. ==== Starten på andre grene ====

Matematisk logik: Forskelle mellem versioner