Reinhold von Hoven: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Eivindgh (diskussion | bidrag) No edit summary |
Eivindgh (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
'''Reinhold von Hoven''' (død [[21. maj]] [[1682]] på [[Vestnæs]] i [[Romsdalen]]) var en [[Danmark-Norge|dansk-norsk]] [[officer]]. (Norge var en del af [[Danmark-Norge]] indtil [[1814]].)
Slægten von Hoven til [[Gut Kaik|Kaik]] hørte til ridderskabet på [[Øsel]] i [[Østersøen]] (som tilhørede Danmark mellem 1560-1645), hvor Reinhold von Hoven [[1639]] efter den danske [[lensmand]] [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Billes]] anbefaling blev [[høvedsmand]] på [[Arnsberg Slot]]. [[1647]] skal han have været [[major]] i [[Skåne]], men i december [[1649]] kom han til [[Norge]], som han forblev knyttet til resten af sit liv. Han blev [[1650]] [[oberstløjtnant]] ved Trondhjemske nationale Regiment og deltog [[1657]] i [[Jørgen Bielke]]s indfald i [[Jæmteland]]. Da [[Frøsøens Skanse]] var faldet i nordmændenes hænder, blev han [[kommandant]] der, men efter [[Freden i Roskilde|freden]] i [[Roskilde]] måtte ikke blot Jæmteland, men også [[Trondhjems Stift]] overgives til Sverige, eftersom de store tab i selve Danmark dicterede fredsaftalen med Sverige. Det blev atter en gang Norge som måtte afstå landområder grunnet de danske kongers æventyrlyst, og Trondhjemske Regiment blev opløst ([[1658]]). [[Karl Gustav-krigene|Krigen]] blussede dog snart op på ny; [[Trondheim|Trondhjem]] toges tilbage, og von Hoven blev kommandant i staden samt oberst for det genoprettede Trondhjemske Regiment.
Dette måtte han [[1673]] afgive til [[generalløjtnant]] [[Henrik Ruse|Henrik Rysensteen]], men [[1675]] blev regimentet delt, og von Hoven fik den nordenfjeldske halvdel tilbage. Han afgav dog atter denne til sin svigersøn, oberst [[Georg Christian Schultz]], da han [[1. august]] [[1677]] som [[generalmajor]] fik overbefalingen nordenfjelds. Straks efter foretog von Hoven og Schultz deres bekendte tog til Jæmteland, hvis befolkning endnu hang ved Norge og på enhver måde understøttede den norske hær. Denne rykkede frem i to kolonner norden og sønden om [[Storsøen]], overraskede den svenske [[guvernør]] [[Erik Sparre]] i Frøsøens Skanse og fordrev først ham og derefter en anden svensk styrke, der under oberst [[Åke Ulfsparre]] stod ved Jæmtelands sydgrænse. Til at gå videre frem var von Hoven ikke stærk nok, og i november måtte han vende hjem, omend med stort bytte og mange fanger; svenskerne rykkede efter og holdt straffedom over jæmterne.
| |||