Rensningsanlæg: Forskelle mellem versioner

8 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
m
bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer
m (bot: br/clear)
m (bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer)
 
[[Fil:Spildevandscenteret.JPG|thumb|Spildevandscenter Avedøre: Forrest lager for biogas, bagved ægformede rådnetanke og til højre anlæg til forbrænding af udrådnet slam]]
I slutningen af 1800-tallet skete der noget, man begyndte i [[Danmark]] at benytte sig af [[bundfældningstank]]e til rensning af [[spildevand]], de såkaldte [[septiktank]]e. Senere blev de første renseanlæg bygget i Danmark, og i 1948 blev det første egentlige mekaniske rensningsanlæg opført. Dette blev hurtigt udvidet med biologisk og delvist kemisk rensning af spildevandet. I 1960’erne blev alle de mindre bysamfund pålagt at lede deres [[spildevand]] til det kommunale rensningsanlæg.<ref>[http://www.vestforsyning.dk/Default.aspx?ID=2012&Printerfriendly=1 vestforsyning.dk]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref> Frem til ca. 1970 blev de fleste renseanlæg designet med fælles krav til rensningen dvs. uden at tage hensyn til det aktuelle vandområdes tilstand, selvrensningsevne mv.<ref>[http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/9A4E3DD9-8A3E-4271-8FC1-B836300A4290/0/Notat1BFysiskverdenspildevand051010.pdf Miljø- og Fødevareministeriet]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref>
 
Med [[Vandmiljøhandlingsplanen]], vedtaget af [[Folketinget]] i 1987, blev der stillet krav om fjernelse af [[næringssalte]] fra spildevandet. På baggrund af dette blev der de senere år lavet flere omfattende ombygninger og modernisering af rensningsanlæg landet over, så anlæggene nu fik et biologisk [[skærvefilter]], der fjernede [[Organisk materiale|organisk stof]]. Desuden blev anlæggene udvidet til at fjerne [[kvælstof]] og [[fosfor]].<ref>[http://ura.horsholm.dk/Historie/Omusserodrenseanlaeg.htm horsholm.dk] Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref>
 
I de seneste år har spildevandets påvirkning på [[miljø]]et været afgørende for håndteringen af spildevandet, og i dag fastlægges der en række krav til [[afløbssystem]] og spildevand i de enkelte samfund. Kravene varieres dog i forhold til [[klima]], beliggenhed, typer af bebyggelse mv.<ref>[http://www.atv.dk/uploads/1214948004C125-Aflobsrapporten.pdf Aflobsrapporten.pdf]. Hentet [[19. april]] [[2011]].</ref>
Det er renseanlæggets funktion at fjerne de affaldsstoffer, som findes i spildevandet, inden det ledes ud i [[recipient]]en. Spildevandet på rensningsanlægget stammer fra byernes husholdninger og industrier samt regnvand. Spildevandet fra almindelig [[husholdning]] stammer f.eks. fra tøjvask, rengøring, toilettet m.m. Dette spildevand indeholder et højt indhold af næringssalte (specielt [[kvælstof]] og [[fosfor]]) samt [[Organisk materiale|organisk stof]] og [[kemikalier]]. Ligeledes indeholder spildevandet fra [[industri]]en også disse stoffer dog i en meget højere koncentration. [[Spildevand]] i form af [[regnvand]] indeholder, som regel sand, olie, grene, blade osv.<ref>[http://www.biokube.dk/Husejer/Hvorfor_skal_spildevand_renses%7Bq%7D.aspx biokube.dk]. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref>
 
Der er flere grunde til at spildevandet renses inden det ledes ud i [[recipient]]en. Spildevand indeholder bl.a. et højt indhold af [[næringsstof]]ferne [[kvælstof]] og [[fosfor]]. Overdreven udledning af næringsstoffer til miljøet kan føre til [[eutrofiering]]. Eutrofiering i søer fører til stor plante- og algevækst. Når de dør, nedbrydes de, og der vil opstå [[iltsvind]] i søen, som bevirker at fisk og alt bundlivet vil forsvinde. Ligeledes vil havet og fjorde få en grim lugt og farve pga. [[forurening]]en. Derfor er det vigtigt at fjerne fosfor fra spildevandet inden det ledes ud i naturen.
Nedsivende forurening fra spildevand vil på sigt påvirke vores [[grundvand]]sressourcer, hvilket vi også helst vil undgå.<ref>[http://www.frederikssund.dk/content/dk/omrader/teknik_miljo/miljo/spildevand Frederikssund kommunde - Spildevand]. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref>
 
=== Mekanisk rensning ===
[[Fil:Sedimentation tank.jpg|thumb|En tom bundfældningstank i rensningsanlægget i [[Merchtem]], [[Belgien]].]]
Det første trin i rensningsprocessen er den mekaniske rensning. Her frasorteres faste genstande og andre unedbrydelige partikler større end 3 mm igennem en rist. De frasorterede ting (såkaldt [[ristegods]]), som eksempelvis klude, bind, vatpinde m.m. opsamles i en container og køres væk til forbrænding.
 
Den næste proces efter ristene er sand- og fedtfanget. Disse processer er ofte kombineret for at spare plads og fordi det er muligt ved bestemte processer at fjerne begge dele samtidig. Der findes mange forskellige måder at forbedre sand- og fedtfanget, blandt andet ved bruge af luft, som blæses op igennem spildevandet. Dette gøres på en sådan måde at spildevandet i stedet for bare at løbe direkte igennem en lang rende, bliver sat i en spiralbevægelse igennem renden. Dette medfører at man skal bruge et kortere bassin til rensning af sand og fedt, da vandets opholdstid derfor bliver lang nok til at sandet stadig kan nå at bundfælde sig. Lige meget om man bruger luftning eller ej er metoden i princippet det samme.
* Finriste – Med en spaltebredde mindre end 40 mm. Finristen anbringes ofte på en vinkel omkring 75°.<ref name=autogeneret2>PDF: Spildevand – anvendelse af renseprincipper. Hentet [[22. april]] [[2011]].</ref>
 
Der findes mange forskellige ristedesign, dog med den fælles egenskab at de alle er automatisk rensende.
 
==== Sandfang ====
[[Fil:Septic tank EN.svg|thumb|right|Princippet i en septik tank]]
[[Bundfældning]] af slam sker i en bundfældningstank, hvor vandet bevæger sig så langsomt igennem tanken at opholdstiden bliver 1-2 timer. Disse tanke kan være forskelligt designet fra rensningsanlæg til rensningsanlæg. Bundfældningen kan f.eks. ske i en septiktank eller en [[emscherbrønd]].
I dag benyttes ''septiktanken'' ikke ret meget, da den ikke er særlig praktisk. Ulempen ved tanken er, at det friskt tilkommende spildevand forurenes med gæringsprodukterne fra det aflejrede slam. Dog er mængden af det organiske stof blevet reduceret, men [[gæring]]en efterlader tanken i en både iltfattig og ildelugtende tilstand. Denne ulempe undgås ved ''emscherbrønden'', som består af to etager. Foroven løber det gennemstrømmende vand, mens det udskilte bundfald synker gennem slidser til den nederste del, hvor slamgæringen foregår.
En anden [[bundfældningstank]] er ''Dortmundtanken''. I denne tank ledes spildevandet ind i midten af tanken, hvor det tvinges ned ad et centralt rør, hvorfra det langsom begiver sig mod overløbskanten. På grund af den kegleformede tank, vil slammet samles i bunden af keglen, hvorfra slammet aftappes. Derfor skal slammet fjernes hyppigt for undgå [[anaerob]] gæring. [[Flydeslam]]met skrabes i toppen væk af en mekanisk skaber.<ref name=autogeneret2 />
 
[[Fil:Trickle Filter.svg|thumb|right|Biofiltersystem til rensning af spildevand.<ref name=Beychok>{{cite book|author=Beychok, Milton R. |title=[[Aqueous Wastes from Petroleum and Petrochemical Plants]]| edition=1st Edition| publisher=John Wiley & Sons Ltd|year=1967|id=[[Library of Congress Control Number|LCCN 67019834]]}}</ref>]]
 
I de biologiske filtre er mikroorganismerne fastsiddende på filtermaterialerne.
Biologiske filtre kan have flere udformninger:<ref>PDF: Spildevand – anvendelse af renseprincipper. Hentet [[23. april]] [[2011]].</ref>
 
Ved kemisk rensning tilsætter man [[spildevand]]et et eller flere [[kemiske stoffer]], f.eks. [[jern]] eller [[aluminiumforbindelser]]. Derved startes en kemisk [[fældningsreaktion]], som danner et tungopløseligt stof, der binder sig til det resterende slam, som bundfældes, i vandet.<ref>http://www.globalemiljoe.dk/flash/rensning/default.htm. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref>
 
Oftest er det fosfor man ønsker at fjerne i den [[kemiske rensning]]. [[Fosfor]] findes i små mængder i organiske stoffer da det findes i bl.a. [[DNA]]. Dog kommer det meste fosfor fra [[industriproduktion]], bl.a. tilsatte man tidligere fosfater som blødgøringsmiddel i vaskepulver, dette er dog blevet forbudt i dag. Fosfor fjernes enten med fældning med jern- eller aluminiumssalte eller ved biologisk fosforfjernelse. Den biologiske proces til fjernelse af fosfor er den billigste, nemmeste og bedste, men også den nyeste, så bruges derfor ikke på ældre rensningsanlæg.
 
Fosfat danner tungtopløselige forbindelser med de fleste metalioner, derfor fjerner man fosfat ved at tilsætte jern(III)chlorid til spildevandets indløb til forklaringstanken. Herved fælder [[fosfat]] ud som [[jern(III)fosfat]], som bindes til slammet. Det aktive slam adskilles fra det rensede spildevand i sekundære klaringstanke, hvor slammet bundfælder og returneres til luftningstankene.<ref>Bent Rasmussen: Natursyn 2001, s. 138-139. Hentet [[21. april]] [[2011]].</ref>
Hvis [[kemikalier]]ne tilsættes et mekanisk-biologisk rensningsanlæg foran det biologiske trin, kaldes metoden for '''''forfældning'''''. Ved forfældning aflastes det biologiske trin, og man opnår en besparelse på kemikalier.
 
Forfældningsmetoder giver store slammængder, hvilket kan give problemer i næringsbalancen i de efterfølgende trin. Hvis kemikalierne derimod tilsættes i luftningstankene eller umiddelbart foran aktivslam-anlægget, således fældningen foregår samtidig med den biologiske proces, kaldes det en '''''simultanfældning'''''. På grund af den effektive omrøring i tankene er udnyttelse af kemikalier god. Ligesom forfældning kan simultanfældning også indpasses i et eksisterende anlæg. Simultanfældning giver slammet gode bundfældningsegenskaber og en meget lille forøgelse af slammængderne.
 
Hvis fældningen foregår efter den [[biologiske rensning]], kaldes det '''''efterfældning'''''. Ved efterfældning anvender man ofte [[flotation]] som sidste trin, i stedet for en bundfældningstank.<ref>http://www2.dmu.dk/1_om_DMU/2_akt-proj/ordspec.asp?ID=1301. Hentet [[23. april]] [[2011]].</ref>
I efterklaringstankene bundfældes de sidste små slampartikler. Dette sker ved en ''efterpolering'', hvor spildevandet ledes igennem et sandfilter, hvor de resterende partikler tilbageholdes.
Størstedelen af slammet føres til rådnetanken, mens en del føres tilbage til de biologiske luftningstanke, hvor de skal bruges som [[aktivt slam]] dvs. nedbryde endnu mere organisk stof og næringsstoffer.
Før vandet er helt renset for fremmede stoffer, der kan skade miljøet og mennesker, skal vandet ledes igennem en ''UV-desinfektion''. Her bliver vandet ledt ind imellem [[UV-metalhalogen]] lamper, der udsender [[ultraviolet lys]], som dræber alle bakterier. Det fjerner samtidigt [[hormon|hormonforstyrrende stoffer]], herunder de østrogenlignende stoffer, som er stærk mistænk for at påvirke fisk.
Til slut iltes vandet, inden det sendes ud i naturen. Desuden tages der prøver af vandet, for at se om vandet er rent nok til at lede ud i naturen.<ref>http://www.herningvand.dk/efterklaring. Hentet [[24. april]] [[2011]].</ref>
 
==== Rodzoneanlæg ====
Rodzoneanlæg er et lavteknologisk anlæg til rensning af spildevand. Oftest er rodzoneanlægget efterfulgt af et bundfældningsanlæg. I et rodzoneanlæg renses spildevandet ved at sive igennem et vandret anlæg med sand, grus og beplantning som f.eks. [[tagrør]], [[dunhammer]] m.m. Nogle stoffer i vandet bindes til [[sand]] og [[grus]], samtidig med jordens [[mikroorganisme]]r nedbryder en del organisk stof i spildevandet.<ref>http://www.orbicon.dk/Publikationer.589.aspx?recordid589=177. Hentet [[24. april]] [[2011]].</ref>
 
==== Slambehandling ====
 
{{wiktionary|rensningsanlæg}}
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Tekniske anlæg]]