Åbn hovedmenuen

Ændringer

Ingen ændring i størrelsen, for 3 år siden
m
[[Fil:RobertKoch.jpg|upright|thumb|left|Dr. Robert Koch opdagede tuberkulosebakterien.]]
 
Den bakterie, der giver tuberkulose, “Mycobacterium tuberculosis,” blev identificeret og beskrevet den 24. marts 1882 af [[Robert Koch]]. Han modtog [[Nobelprisen i fysiologi eller medicin]] i 1905 for opdagelsen. <ref> [[Nobel Foundation]]. [http://nobelprize.org/nobel_prizes/medicine/laureates/1905/ The Nobel Prize in Physiology or Medicine 1905.]Accessed 7 October 2006. </ref> Koch mente ikke, at kvægtuberkulose og menneskelig tuberkulose var det samme. Det gjorde, at det tog længere tid, før man indså, at inficeret mælk var en smittekilde. Senere blev risikoen for overførsel ad denne vej kraftigt reduceret, da man opfandt [[pasteurisering]]sprocessen. Koch erklærede, at et [[glycerin]]-ekstrakt af tuberkel-bakterierne var en "kur" for tuberkulose i 1890. Han kaldte det "tuberkulin". Selvom "tuberkulin" ikke var effektivt, kunne det anvendes til at undersøge, om en person havde præsymptomatisk tuberkulose. <ref> {{cite journal|author=Waddington K |title=To stamp out "So Terrible a Malady": bovine tuberculosis and tuberculin testing in Britain, 1890–1939 |journal=Med Hist |volume=48 |issue=1 |pages=29–48 |year=2004 |month=January |pmid=14968644 |pmc=546294 }} </ref>
 
[[Albert Calmette]] og [[Camille Guérin]] var de første, der immuniserede imod tuberkulose i 1906. De bruge en svækket stamme af kvægtuberkulose, og de kaldte vaccinen BCG ([[Bacillus Calmette-Guérin|bacille Calmette-Guérin]]). På dansk kaldes den calmette-vaccinen. Calmette-vaccinen blev først brugt på mennesker i 1921 i [[Frankrig]], <ref name=Bonah> {{cite journal |author=Bonah C|title=The 'experimental stable' of the BCG vaccine: safety, efficacy, proof, and standards, 1921–1933 |journal=Stud Hist Philos Biol Biomed Sci |volume=36 |issue=4 |pages=696–721 |year=2005 |pmid=16337557|doi=10.1016/j.shpsc.2005.09.003}} </ref> men det var først efter anden verdenskrig, at dens anvendelse blev almindelig udbredt i [[De Forenede Stater|USA]], [[Storbritannien]] og [[Tyskland]]. <ref name=Comstock> {{cite journal |author=Comstock G |title=The International Tuberculosis Campaign: a pioneering venture in mass vaccination and research |journal=Clin Infect Dis |volume=19 |issue=3 |pages=528–40 |year=1994|pmid=7811874|doi=10.1093/clinids/19.3.528}} </ref>
I Europa begyndte tuberkulose at blive mere udbredt tidligt i 1600-tallet. TB var på sit højeste i Europa i 1800-tallet, da det var skyld i næsten 25% af alle dødsfald. <ref> {{cite book|last=Bloom|first=editor, Barry R.|title=Tuberculosis : pathogenesis, protection, and control|year=1994|publisher=ASM Press|location=Washington, D.C.|isbn=978-1-55581-072-6}} </ref> Dødeligheden faldt med næsten 90% i 1950'erne. <ref> {{cite book|last=Persson|first=Sheryl|title=Smallpox, Syphilis and Salvation: Medical Breakthroughs That Changed the World|year=2010|publisher=ReadHowYouWant.com|isbn=978-1-4587-6712-7|pages=141|url=http://books.google.ca/books?id=-W7ch1d6JOoC&pg=PA141}} </ref> En forbedring af folkesundheden gjorde indhug i tuberkulosetallene, selv før [[streptomycin]] og andre typer antibiotika blev taget i brug. Men sygdommen var stadig en trussel for folkesundheden. Da [[Medical Research Council (UK)|Medical Research Council]] blev dannet i Storbritannien i 1913 var det først med fokus på tuberkuloseforskning. <ref> {{cite book|last=editor|first=Caroline Hannaway,|title=Biomedicine in the twentieth century: practices, policies, and politics|year=2008|publisher=IOS Press|location=Amsterdam|isbn=978-1-58603-832-8|pages=233|url=http://books.google.ca/books?id=o5HBxyg5APIC&pg=PA233}} </ref>
 
I 1946 gjorde [[streptomycin]] det muligt effektivt at behandle TB. Før dette lægemiddel blev indført, var den eneste behandling (bortset fra sanatorier) kirurgiske indgreb. Med "[[pneumothorax]]-teknikken" punkteres en inficeret lunge, så den kan hvile og tuberkuloselæsionerne kan heles. <ref> {{cite book|last=Shields|first=Thomas|title=General thoracic surgery|year=2009|publisher=Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins|location=Philadelphia|isbn=978-0-7817-7982-1|pages=792|url=http://books.google.ca/books?id=bVEEHmpU-1wC&pg=PA792|edition=7th ed.}} </ref> Multiresistent TB har gjort det acceptabelt igen at anvende kirurgi som behandling mod TB-infektioner. Ved de moderne indgreb fjernes syge brysthulrum (kaverner) i lungerne for at mindste antallet af bakterier og give lægemidlerne i blodårerne bedre adgang til de tilbageværende bakterier. Indgrebet begrænser det totale antal bakterier og øger effektiviteten af systemisk antibiotikabehandling. <ref> {{cite journal |author=Lalloo UG, Naidoo R, Ambaram A |title=Recent advances in the medical and surgical treatment of multi-drug resistant tuberculosis |journal=Curr Opin Pulm Med |volume=12|issue=3 |pages=179–85 |year=2006 |month=May |pmid=16582672 |doi=10.1097/01.mcp.0000219266.27439.52|url=http://meta.wkhealth.com/pt/pt-core/template-journal/lwwgateway/media/landingpage.htm?issn=1070-5287&volume=12&issue=3&spage=179}} </ref> Eksperterne havde håbet, de helt kunne udrydde TB (''se også'' [[kopper]]), men de [[modstandsdygtige]] stammer, der er opstået siden 1980'erne gør det mindre sandsynligt. Tuberkulose kom så stærkt tilbage, at WHO i 1993 erklærede det en global sundhedsnødsituation <ref> {{cite web|title=Frequently asked questions about TB and HIV|url=http://www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|work=World Health Organization|accessdate=15 April 2012|archiveurl=http://web.archive.org/20041225163604/www.who.int/tb/hiv/faq/en/index.html|archivedate=25 December 2004}} </ref>
 
== Samfund og kultur ==
88.128

redigeringer