Versionen fra 6. aug. 2016, 13:33 redigér Bob Collowân (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.308 edits Omskrivning; tilføjelser ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. aug. 2016, 22:23 redigér fjern redigering Bob Collowân (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 2.308 edits m Mindre tilføjelse Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig2\|Katalysator}} En '''katalysator''' er en [[kemisk stof\|substans]], der øger [[hastighed]]en af en [[kemisk reaktion]] uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen. En katalysator er derfor medspiller i en reaktion, men er hverken en [[reaktant]] eller et [[Produkt (kemi)\|produkt]]. Katalysatorens opgave er at få reaktionen til at forløbe via en alternativ mekanisme med lavere [[aktiveringsenergi]], hvilket får reaktionen til at forløbe hurtigere. Dette gør det muligt for stoffer, der ellers ikke ville have reageret, at undergå reaktion. Tilstedeværelsen af en katalysator påvirker ikke den [[Kemisk ligevægt\|kemiske ligevægt]], kun hastigheden, hvormed ligevægten indstiller sig. Det globale marked for katalysatorer blev i 2010 estimeret til 29,5 milliarder [[amerikanske dollar]]. Linje 9: * Homogen katalysator: Er i samme [[fase (stof)\|fase]] som [[reaktant]]erne, f.eks. opløst i en væske. * [[Heterogen katalyse\|Heterogen katalysator]]: Er i en anden fase end reaktanterne. Katalysatoren kan f.eks. være en overflade af [[metal]] og reaktanterne gaspartikler, der [[Adsorption\|adsorberes]] på metaloverfladen og reagerer med hinanden. * Biologisk katalysator: Biomolekyler ~~som~~med katalytisk funktion, f.eks. enzymer. Velkendte enzymer er [[Novozymes#Enzymer\|vaskepulver-enzymer]], som anvendes dagligt af alle mennesker. Et andet velkendt enzym er [[osteløbe]], der meget tidligere blev kommercialiseret af danskeren [[Chr. Hansen]]. == Eksempler ==

Katalysator (kemi): Forskelle mellem versioner