Forskel mellem versioner af "Rhinen"

723 bytes fjernet ,  for 4 år siden
Rettelser af linksfejl samt generelle forbedringer
m
(Rettelser af linksfejl samt generelle forbedringer)
| afvandingsareal = 198.735
}}
'''Rhinen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Rhein'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''le Rhin'', [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]]: ''Rijn'') er en europæisk [[flod]], der [[udspring]]er ved [[Tomasee]] nær ved [[Oberalppass]], i den [[schweiz]]iske kanton [[Graubünden]] i den sydøstlige del af de schweiziske [[Alperne|Schweiziske Alper]]. Floden danner grænse mellem Schweiz og [[Østrig]], senere mellem Schweiz og [[Liechtenstein]] og igen mellem Schweiz og Østrig inden den løber ud i [[Bodensee]], hvor den danner grænse mellem Schweiz og [[Tyskland]]. Nord for [[Basel]] danner Rhinen grænse mellem [[Frankrig]] og [[Tyskland]] indtil et punkt sydvest for [[Karlsruhe]] hvorfra Rhinen løber gennem det tyske [[Ruhr-distriktet|Ruhr-distrikt]]. Øst for [[Nijmegen]] løber Rhinen videre ind i [[Holland]] for til sidst at løbe ud ved den hollandske [[Nordsø]]kyst. Den største by langs Rhinen er [[Køln]] med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).<ref>[http://www.it.nrw.de/statistik/a/daten/bevoelkerungszahlen_zensus/index.html Folketælling i Köln fra 9. maj 2011], www.it.nrw.de</ref> Rhinen er med sine 1.232&nbsp;km den 12. længste flod i [[Europa]], kun overgået af floderne [[Volga]], [[Donau]], [[Ural|Uralfloden]], [[Dnepr]], [[Don]], [[Petjora (flod)|Petjora]], [[Kama (flod)]], [[Nordlige Dvina]]–[[Vytjegda]], [[Oka]], [[Belaja]] og [[Dnestr]].
 
Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald [[Rheinfall]] nær ved [[Schaffhausen]]. Der er mange [[legende]]r om floden. Den mest kendte er beretningen om [[Lorelei]], som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem [[St. Goar]] og [[St. Goarshausen]] omkring 26&nbsp;km nord for [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]]. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.
[[Billede:Above Tomasee.JPG|thumb|left|[[Tomasee]] i Vorderrhein dalen]]
 
Rhinen kan opdeles i sektionerne Rhinens udspring, Vorderrhein, Hinterrhein, Alpe Rhinen, Bodensøens Obersee, Seerhein, Bodensøens Untersee, Hochrhein, Oberrhein, Mittelrhein, Niederrhein og [[Rhinen-MeuseMaas-Schelde deltaet]].
 
==== Rhinens udspring ====
 
 
I [[Bonn]] nord for [[Siebengebirge]] løber Rhinen ud på den [[Nordtyske Slette]]. Niederrhein begynder hvor bifloden [[Sieg]] løber ud i Rhinen. På dette sted har floden 50 højdemeter over havet. De vigtigste bifloder er [[Ruhr]] og [[Lippe]]. Niederrein er også blevet rettet ud på samme måde som Oberrhein, men her er digerne trukket længere tilbage, så der er bedre plads til at modstå oversvømmelser.
Niederrhein gennemløber kun [[Nordrhein-Westfalen]]. Langs denne del af floden er der en stor befolkningstæthed og der er meget industri, især i det sammenvoksede byområde [[Köln]], [[Düsseldorf]] og [[Ruhr]]. Her flyder Niederrhein gennem [[Rhein-Ruhr]], som er det største byområde i Tyskland. [[Duisburg]] er den vigtigste havneby og den er den største [[flodhavn]] Europa ([[Duisburg-Ruhrorter Havn]]). Den fungerer som forbindelsesled til kysthavnene i [[Rotterdam]], [[Antwerpen]] og [[Amsterdam]].
 
Indtil begyndelsen af [[1980-erne]] var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, så er det Niederrhein som har den største del af dem, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod, som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra [[tungindustri|tung]] til [[let industri]]. Endelig har man gennemført en række projekter for at rense forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel [[Emscher]] har stadig en høj grad af forurening.
 
==== Rhein-Meuse–ScheldtMaas–Scheldt Deltaet ====
[[Billede:Maas Delta1.jpg|thumb|hochkant=1.2|De centrale og nordlige dele af Rhein-Meuse–ScheldtMaas–Scheldt Deltaet]]
[[Billede:Map of the annual average discharge of Rhine and Maas 2000-2011 (EN).png|thumb|400px|Opdelingen af vandet fra Rhine og Mass (Meuse) fordelt på de forskellige deltaarme]]
 
Ved grænsen mellem Tyskland og Holland begynder den sidste del af Rhinen, Rhein-Meuse–ScheldtMaas–Scheldt Deltaet, som er en betydende naturregion i [[Holland]].<ref>[http://www.iksr.org/fileadmin/user_upload/Dokumente_de/Bestandsaufnahme_Teilberichte/BAG_Deltarhein/01_BWP_Deltarhein_Textteil.pdf NL/NRW/NDS: Internationaler bewirtschaftungsplan Deltarhein, 2009–2015]</ref>
 
Rhinen bidrager sammen med [[Meuse (river)|MeuseMaas]] og [[Scheldt]] til Rhein-Meuse–ScheldtMaas–Scheldt Deltaet. Resultatet er talrige øer, flodarme og flodarmenavne, som ved første øjekast kan virke forvirrende, specialt da en [[vandvej]], som ser ud til at være en sammenhængende strøm, kan skifte navn op til syv gange, f.eks. Rhine → [[Bijlands Kanaal]] → [[Pannerdens Kanaal]] → [[Nederrijn]] → [[Lek (river)|Lek]] → [[Nieuwe Maas]] → [[Het Scheur]] → [[Nieuwe Waterweg]] (→ [[Nodsøen]]). Da Rhinen er den største bidragyder, så anvendes ofte den kortere betegnelse ''Rhinen Deltaet''. Det er imidlertid også navnet på deltaet, hvor Rhinen løber ud i [[Bodensøen]], så derfor er det mere betegnende at kalde det store delta for 'Rhein-MeuseMaas Delta', eller 'Rhein-Meuse–ScheldtMaas–Scheldt Deltaet', da Scheldt løber ud i det samme delta.
 
Rhinens delta deles ved [[Millingen am Rhein | Millingen]] i [[Waal (flod) | Waal]] (to tredjedele af den gennemsnitlige vandmængde) og [[Nederrijn]], og som den anden og virkelige deling ([[bifurkation]]), den gren af [[IJssel | (Gelderland) Issel]] fra Niederrhein i [[Arnhem]]. Dette skaber tre hovedstrømsforløb, men på grund af de mange løbende ændringer, så har det ikke ført til navneændringer i historisk tid:
 
* Den største og sydligste flodarm begynder ved Waal og fortsætter som [[Boven Merwede]] (øvre Merwede) – [[Nieuwe Merwede]] – [[Haringvliet]]. Beneden-Merwede forgrener sig nær Hardinxveld-Giessendam og fortsætter som Noord. Denne del af floden slår sig sammen med [[Lek]] nær landsbyen [[Kinderdijk]] og danner floden [[Nieuwe Maas]], som så strømmer forbi [[Rotterdam]] og via [[Het Scheur]] og [[Nieuwe Waterweg]] til [[Nordsøen]]. [[Oude Maas]] forgrener sig nær [[Dordrecht]], og længere nede møder den [[Nieuwe Maas]] og danner [[Het Scheur]]. Ruten følger Rhinens kilometrering (Rhinen-km).
[[Billede:Abbinden der Maas von der Waal 1904 aus Hochwasserschutzgründen.gif|thumb|hochkant=1.2|Omlægningen af udløbet af Maas 1904: lyseblå er det gamle løb, mørkeblå viser løbet i dag]]
 
Indtil [[St. Elizabeth oversvømmelsen 1421]], hvor digerne brød sammen, flød Maas en smule længere mod syd for dens nutidige linie Merwede – Oude Maas mod Nordsøen. Fra 1421 til 1904 flød Maas (Meuse) og Waal allerede sammen ved Gornchem og dannede Merwede. For at skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelser, så blev Maas (Meuse) skilt fra Waal med en sluse og blev ledt ud i et nyt løb som blev kaldt "Bergse Mass", og herfra gennem Amer til den tidligere bugt [[HollandschHollands Diep ]].
 
[[Billede:Maeslantkering closed.jpg|thumb|right|Lukket stormflodssluse [[Maeslant-barrieren]] på [[Nieuwe Waterweg]]]]
Under [[Weichsel-istiden]] var så meget vand bundet som is i polaregnene, at havet lå ca. 100 m lavere end i dag, og den sydlige del af Nordsøen var tørlagt. På dette tidspunkt lå udmundingen af Rhinen nord for [[Doggerbanke]], og [[Themsen]] var en biflod til Rhinen.<ref>Martin Stock, Hans-Heiner Bergmann, Herbert Zucchi: ''Watt. Lebensraum zwischen Land und Meer.'' Heide 2007, S. 20 f.</ref>
 
[[Billede:North Holland 1st-10th Century.jpg|thumb|400px|none|Historisk udvikling af Rhine-MeuseMaas-Scheldt Deltaet fra den romerske periode til [[middelalderen]]]]
 
=== Bifloder ===
from:start till:140 text:Neckar (145&nbsp;m³/s)
from:start till:81 text:Ruhr (81&nbsp;m³/s)
from:start till:66 text:Ill (Østrig) (Alpenrhein; 66&nbsp;m³/s)
from:start till:60 text:Vechte/Zwarte Water (60&nbsp;m³/s, løber ud i IJsselmeer)
from:start till:54 text:Ill (Alsace) (Oberrhein; 54&nbsp;m³/s)
from:start till:53 text:Sieg (53&nbsp;m³/s)
from:start till:52 text:Lahn (52&nbsp;m³/s)
from:start till:246 text:Lahn (246&nbsp;km)
from:start till:219 text:Ruhr (219&nbsp;km)
from:start till:217 text:Ill (Alsace) (217&nbsp;km)
 
TextData=
| align="center"|'''*'''
| align="center"|H
| [[Ill (VorarlbergØstrig)]]
| align="right"|76
| align="right"|1.281
| {{0|00}}65,0{{0|0}}
| align="center"|V
| [[Thur (Rhein)]]
| align="right"|135
| align="right"|1.696
| {{0}}253,50
| align="center"|H
| [[Elz (Rhein)ved Rhinen|Elz]]
| align="right"|90
| align="right"|1.481
| {{0}}298,16
| align="center"|H
| [[Kinzig (Rheinbiflod til Rhinen)|Kinzig]]
| align="right"|93
| align="right"|1.406
| {{0}}311,19
| align="center"|V
| [[Ill (ElsassAlsace)]]
| align="right"|217
| align="right"|4.761
| {{0}}344,45
| align="center"|H
| [[Murg (NordschwarzwaldSydschwarzwald)|Murg]]
| align="right"|79
| align="right"|617
| {{0}}355,50
| align="center"|V
| [[Lauter (RheinWieslauter)|Lauter]]
| align="right"|74
| align="right"|382
| {{0}}529,1{{0|0}}
| align="center"|V
| [[Nahe (Rhein)|Nahe]]
| align="right"|116
| align="right"|4.067
Langs med Rhinen er der 20 byer med mere end 100.000 indbyggere.
 
En hel del er har været bosættelser under [[Romerriget]], såsom [[Basel]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]], [[Bonn]], [[Köln] ], [[Neuss]], [[Nijmegen | Nijmegen]], [[Utrecht]] og [[Leiden (by) | Leiden]]. Disse er blandt de store Rhinen byer og alle ligger de på den venstre bred af Rhinen, fra dengang ​​Rhinen var grænsen til det romerske imperium. Blandt de byer, som ligger på Rhinens højre bred, [[Karlsruhe]], [[Mannheim]], [[Wiesbaden]] og [[Düsseldorf]], er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.
 
{| class="wikitable sortable"
|align="right"| 1000 ||[[Rotterdam]] || align="right"|616.000 || Delta || H ([[Nieuwe Maas]])
|-
|align="right"| (Nederrijn) || [[ArnheimArnhem]] || align="right"|150.000 || Delta || H ([[Nederrijn]])
|-
|align="right"| (Oude Rijn) || [[Utrecht]] || align="right"|322.000 || Delta || H ([[Oude Rijn]])
|-
|align="right"| (Oude Rijn) || [[Leiden (Stadt)|Leiden]] || align="right"|120.000 || Delta || H (Oude Rijn)
|}
 
=== Mindre byer ===
Blandt de betydeligste mindre byer (20.000–100.000 indbyggere) skal nævnes Basels [[Chur]], [[Konstanz]] og [[Schaffhausen]], på Oberrhein [[Kehl]], [[Speyer]], [[Worms]] og [[Ingelheim am Rhein|Ingelheim]], am Mittelrhein [[Bingen am Rhein|Bingen]], [[Andernach]], [[Neuwied]] og [[Königswinter]], am Niederrhein [[Wesseling]], [[Dormagen]], [[Meerbusch]], [[Monheim am Rhein|Monheim]], [[Wesel]] og [[Emmerich am Rhein|Emmerich]] i deltaet [[Dordrecht]], [[Deventer]] undog [[Zwolle]].
 
Blandt de betydeligste byer under 20.000 indbyggere er [[Vaduz]], [[Kreuzlingen]], [[Stein am Rhein]], [[Breisach am Rhein]], [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]] og [[Remagen]].
* [[Mangrove]]
 
== Økonomisk anvendelse ==
== Forurening ==
{| class="wikitable float-right"
For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, så er der syv internationale alarm centraler mellem Basel og [[Arnhem]]. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel, så kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.
 
== Økonomisk anvendelse ==
=== Vin og vinkultur ===
[[Vin]] karakteriser naturen og kulturen ved Rhinen. Landskabsnavne som [[Rheingau]], [[Rheinhessen]] eller [[Kaiserstuhl (Baden)]] er også navne på [[vinregion|vinregioner]]. Særligt vanskeligt er det at dyrke vinen på de stejle [[vinmarker]] ved Mittelrhein. Mange steder var ikke muligt at ændre markerne til maskinbrug. Men da vinen er specielt god på de stejle glatte skråninger, så er det umagen værd, selvom det kræver en større indsats. Vinproduktionen har en stor økonomisk betydning for regionen.
[[Billede:Emmerich am Rhein Pegel.jpg|thumb|links|Vandstandsviser i [[Emmerich am Rhein]]]]
 
[[Vandstand|Vandstanden]] måles ved målestationer langs Rhinen og de målte værdier overføres elektronisk til [[det Tyske Institut for Hydrologi]] i Koblenz. De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen er: [[Konstanz]], [[Rheinfeldenligger AG|Rheinfelden]],ved [[Basel]]Duisburg-RheinhalleRuhrort, [[Iffezheim]],Kaub og [[Karlsruhe|-Maxau]],. [[SpeyerDuisburg]], er afgørende for ruten til [[MannheimKoblenz]], og [[WormsKaub]], [[Pegelmens Mainz|Mainz]],Karlsruhe-Maxau [[Oestricher (Rheingau)|Oestrich]],vigtig [[Bingenfor amde Rhein|Bingen]],sydlige [[Pegeldele Kaub|Kaub]],af [[PegelhausRhinen. (Koblenz)|Koblenz]],Ved [[Andernach]],lavvande [[Oberwinter]],er [[Bonn]],vandstandsmålingerne [[Pegelvigtige Köln|Köln]],for [[Düsseldorf]],at [[Ruhrort|Duisburg-Ruhrort]],kunne [[Wesel]],beregne [[Rees]]hvor meget last, [[Emmerichder amkan Rhein]],medbringes. [[Rijnwaarden|Lobith]],Der [[Rijnwaarden|Pannerdenseberegnes Kop]],også IJsselkop,et [[Nijmegen]]fragttillæg Hafen,ved [[Tiel]],lavvande. [[Zaltbommel]],Ved [[Lingewaal|Vuren]],højvande [[Krimpenkan aanbroerne denvære IJssel|Krimpen]],umulige [[Dordrecht]]at ogkomme [[Rotterdam]]under.
 
De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen, ligger ved Duisburg-Ruhrort, Kaub og Karlsruhe-Maxau. [[Duisburg]] er afgørende for ruten til [[Koblenz]] og [[Kaub]], mens Karlsruhe-Maxau er vigtig for de sydlige dele af Rhinen. Ved lavvande er vandstandsmålingerne vigtige for at kunne beregne hvor meget last, der kan medbringes. Der beregnes også et fragttillæg ved lavvande. Ved højvande kan broerne være umulige at komme under.
 
For alle målestationerne er der fastlagt to højvandsmærker I og II. Når vandet når højvandsmærke I, så er der hastighedsbegrænsninger, mens floden lukkes for trafik når højvandsmærke II nås.
Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra Rhinen broen i [[Konstanz]] og slutter vest for [[Hoek van Holland]] ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.<ref>Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest: Kompendium der Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest. Organisatorische und technische Daten, Binnenschifffahrt, Aufgaben, Wasserstraßen. Eigenverlag, Mainz Juni 2007.</ref>
 
Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein | Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal (flod) | Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel | Issel]].
 
[[Billede: Rheinhundertmeter.jpg | thumb | 100-meter-mærket (hektometer) på Rhinen nær Karlsruhe (Rhinen-km 373,2)]]
6.763

redigeringer