Forskel mellem versioner af "Den Røde Hær"

8.705 bytes fjernet ,  for 5 år siden
Metalindustrien flyttede siden Den Røde Hær til Røde Hær: Vi bruger normalt ikke "Den"/"De"-præfiks
m (Metalindustrien flyttede siden Den Røde Hær til Røde Hær: Vi bruger normalt ikke "Den"/"De"-præfiks)
(Metalindustrien flyttede siden Den Røde Hær til Røde Hær: Vi bruger normalt ikke "Den"/"De"-præfiks)
#REDIRECT [[Røde Hær]]
{{kilder|dato=maj 2015}}
 
[[Fil:Red_Army_flag.svg|thumb|Den Røde Hærs flag.]]
 
'''Arbejdernes og Bøndernes Røde Hær''' ({{lang-ru|Рабоче-крестьянская Красная армия}}, РККА, {{Lit|Rabotje-krestjanskaja Krasnaja armija}}, '''RKKA''', ofte forkortet på russisk til ''Красная aрмия''; '''KA''', på dansk: '''Den Røde Hær''') var hæren og flyvevåbnet den [[Russiske SFSR|Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik]], og efter 1922 [[Sovjetunionen|Unionen af socialistiske sovjetrepublikker]]. Hæren blev etableret umiddelbart efter [[Oktoberrevolutionen]] i [[1917]], hvor [[bolsjevik]]kerne opbyggede en hær for at modsætte sig de allierede militære styrkers, især [[Den Hvide Hær]]s, angreb på den nye stat, under den russiske borgerkrig. Fra februar 1946 kom Den Røde Hær, sammen med den sovjetiske flåde, til at udgøre de vigtigste komponenter i de sovjetiske væbnede styrker, der fik det officielle navn "Den sovjetiske hær" ({{lang-ru|Советская Армия (СА)}}, {{Lit|Sovetskaja Armija}}) indtil opløsningen af Sovjetunionen i december 1991. Vesten fortsatte imidlertid med at kalde hæren 'Den Røde Hær' under [[Den Kolde Krig]].
 
Den Røde Hær betragtes som den afgørende landstyrke, der sikrede [[De Allierede|de allieredes]] sejr i [[Europa]] under [[Anden Verdenskrig]]. Under operationer på [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]], nedkæmpede Den Røde Hær 75% -80% af de tyske landstyrker ([[Værnemagt|Wehrmacht]] og [[Waffen-SS]]), der var indsat i krigen.
 
== Den tidlige historie ==
 
Den Røde Hær blev dannet den [[15. januar]] [[1918]] på grundlag af den allerede eksisterende [[Den Røde Garde (Rusland)|Røde Garde]]. Den officielle hyldestdag for den Røde Hær, den 23. februar, markerer dagen for den første masseindskrivning i hæren foretaget i [[Moskva]] og [[Sankt Petersborg]] samt den første egentlige krigshandling mod den tyske besættelse. Den blev en vigtig national helligdag i Sovjetunionen og er stadig i dag helligdag i Rusland. Den blev kaldt ”den Røde Hærs Dag”, i dag hedder den ”Dagen for Moderlandets Forsvarere”. Lev Trotskij, der var krigskommissær fra [[1918]] til [[1924]], menes at være den egentlige grundlægger af den Røde hær.
 
[[Fil:Lenin, Trotsky and Voroshilov with Delegates of the 10th Congress of the Russian Communist Party (Bolsheviks).jpg|thumb|right|250px| [[Lenin]] og [[Lev Trotskij]] ses her sammen med soldater fra den Røde Hær i [[Sankt Petersborg]] ]]
I begyndelsen fungerede den Røde Hær som en frivillig enhed uden [[Militær rang|rang]] og distinktioner. Officererne blev endda valgt på [[demokrati]]sk vis. Men fra den [[29. maj]] [[1918]] blev der indført [[værnepligt]] for alle mænd mellem 18 og 40 år. For at håndtere de mange værnepligtige, blev der oprettet regionale ”militære [[kommissariat]]er” (ikke at forveksle med [[krigskommissariatet]]) rundt omkring i Sovjetunionen.
 
Alle enheder i den Røde Hær fik udpeget en 'politisk [[kommissær]]', der havde beføjelser til at omstøde enhver ordre, han måtte finde i strid med [[Sovjetunionens kommunistiske parti|kommunistpartiets]] principper. Partiledelsen mente at det var nødvendigt med fuld politisk kontrol over militæret, især fordi den Røde Hær i høj grad bestod af officerer fra den tidligere kejserlige hær. Fra 1941 ophævede Sovjetunionens kommunistiske parti midlertidigt ordningen med politiske kommisærer og genindførte formel militærrang og dekorationer.{{Sfn | Glantz | 2005 | p = 181}}
 
== 2. verdenskrig ==
 
Da [[Nazi-Tyskland]] [[Operation Barbarossa|angreb]] [[Sovjetunionen]] den [[22. juni]] [[1941]], bestod den Røde Hær af omkring 1.5 millioner mand, der var dårligt forberedt på krig. Politiske udrensninger i hærens officerskorps især i den øverste ledelse havde svækket den, og [[soldat]]erne manglede erfaring og træning. I krigens første uger blev store dele af det sovjetiske [[luftvåben]] udslettet, mens flyene stod på jorden. I samme periode blev store, sovjetiske hærenheder, flere hundredetusinde soldater, omringet af de fremrykkende tyske troppers [[blitzkrieg]]. Mange af dem overgav sig til tyskerne.
 
De sovjetiske soldater blev mejet ned på slagmarken. Det var et resultat af utilstrækkelig implimentering af efter erfaringerne fra [[Vinterkrigen]] og observationerne af den tyske Blitzkriegstaktik mod [[Frankrig]]. Sovjet var begyndt at efterligne tyskerne og placere de fleste panserkøretøjer i store, fuldt mekaniserede divisioner og korps. Denne reorganisering var imidlertid kun delvis gennemført, da Barbarossa gik i gang, da der ikke var tilstrækkelig mange kampvogne til rådighed til at bringe de mekaniserede korps op på den ønskede styrke.
 
De lange tyske forsyningslinjer, Hitlers spredning af de tyske tropper og en [[generation (slægt)|generation]] af dygtige, sovjetiske kommandører blev Sovjets redning. Efter sejrene ved [[Slaget om Moskva|Moskva]], [[Slaget om Stalingrad|Stalingrad]] og [[Panserslaget ved Kursk|Kursk]] knækkede den Røde Hær ryggen på den tyske hær. Men tabene var enorme for Sovjetunionen. Nogle siger, at syv millioner soldater døde. Andre siger helt op til 10 millioner.{{kilde mangler|dato=maj 2015}}
 
Igennem massiv [[propaganda]] var det lykkedes at vække en voldsom [[patriotisme]] i befolkningen. Soldaterne blev gjort til helte, og mange meldte sig til det, der blev kaldt den ”Store Patriotiske Krig”. Ved slutningen af [[1941]] toppede antallet af soldater i den Røde Hær, der var på 20 millioner soldater.{{kilde mangler|dato=maj 2015}}
 
== Efter krigen ==
Efter [[2. verdenskrig]] faldt antallet af soldater fra omkring 13 millioner til ca. fem millioner.
Gennem hele [[den kolde krig]] forblev antallet af soldater i den sovjetiske hær på mellem tre og fem millioner. Antallet af soldater blev opretholdt af en [[værnepligt]] på minimum to år, som omfattede alle fysisk funktionelle mænd. Det betød, at den sovjetiske hær forblev verdens største i hele perioden mellem [[1945]] og [[1991]].
 
I [[1946]] ændrede den Røde Hær officielt navn til ’Sovjets Hær’.
I [[1949]] fremstillede og testede [[Sovjetunionen]] sin første [[atombombe]].
 
I koldkrigstiden blev den sovjetiske hær brugt til at holde sammen på de kommunistiske stater i Østeuropa og knuse oprør. Således blev hæren sat ind mod oprørene i [[Ungarn]], [[Tjekkoslovakiet]] og [[DDR]] i [[1950'erne]] og [[1960'erne]].
 
Den sidste krig, den sovjetiske hær var involveret i, var krigen i [[Afghanistan]] fra [[1979]] og 10 år frem. Her støttede [[Sovjetunionen]] aktivt den siddende pro-sovjetiske regering, mens [[USA]] på den anden side støttede de muslimske oprørere (mujahedin).
 
Den lange krig og opretholdelsen af den fem millioner mand store hær var med til at køre den sovjetiske økonomi i sænk og bidrog til Sovjetunionens sammenbrud.
 
== Afviklingen ==
 
Fra omkring [[1985]] til [[1990]] begyndte den nye sovjetiske leder, [[Mikhail Gorbatjov]], at indskrænke hæren og de enorme økonomiske resurser, den lagde beslag på. Hæren blev langsomt reduceret, og i [[1989]] havde den sovjetiske hær trukket sig ud af alle [[Warszawapagten|Warszawapagt]]-lande. Samme år trak Sovjetunionen også sine tropper ud af Afghanistan.
 
I [[1990]] erklærede Litauen sin selvstændighed, og [[østblokken]] faldt fra hinanden. Land efter land gennemførte revolutioner. Sovjetunionen var i krise, og [[Gorbatjov]] blev stærkt kritiseret for ikke at sætte hæren ind.
I august [[1991]] spillede hæren en afgørende rolle, da flere højtstående officerer deltog i et [[statskup|kupforsøg]] mod [[Gorbatjov]]s reformvenlige regering. Kampvogne blev sat ind i [[Moskva]]s gader, men kupforsøget slog fejl, da indbyggerne blokerede gaderne, og soldaterne nægtede at skyde på deres landsmænd.
 
Efter [[Sovjetunionen]]s kollaps blev Sovjets Hær opløst, og dens udstyr delt mellem de nye stater. Hovedparten af Sovjets Hær, herunder de fleste atomvåben, blev inkorporeret i den nye russiske hær. Militærstyrker udstationeret i de østeuropæiske lande, herunder [[Baltikum]], returnerede til Rusland i årene [[1991]] – [[1994]].
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
=== Kilder ===
* {{Citation | last = Glantz | first = David M | title = Stumbling Colossus: The Red Army on the Eve of World War | year = 1998 | publisher = University Press of Kansas | ISBN = 978-0-7006-0879-9}}.
 
== Se også ==
 
* [[2. verdenskrig]]
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Army of the Soviet Union}}
 
{{Sovjetunionens historie|state=collapsed}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Ruslands militær]]
[[Kategori:Sovjetunionens militær]]