Forskel mellem versioner af "Rhinen"

83 bytes fjernet ,  for 4 år siden
m
Krydsrevidering af bifloder og links samt småret.
m (→‎Mikroplast: Mindre rettelser)
m (Krydsrevidering af bifloder og links samt småret.)
Niederrhein gennemløber kun [[Nordrhein-Westfalen]]. Langs denne del af floden er der en stor befolkningstæthed og der er meget industri, især i det sammenvoksede byområde [[Köln]], [[Düsseldorf]] og [[Ruhr]]. Her flyder Niederrhein gennem [[Rhein-Ruhr]], som er det største byområde i Tyskland. [[Duisburg]] er den vigtigste havneby og den er den største [[flodhavn]] Europa ([[Duisburg-Ruhrorter Havn]]). Den fungerer som forbindelsesled til kysthavnene i [[Rotterdam]], [[Antwerpen]] og [[Amsterdam]].
 
Syd for Duisburg-regionen er landskabet præget af landbrug. Mellem [[Emmerich am Rhein | Emmerich]] og [[Kleve]] krydser [[Emmerich -Rhinen Broen]], |Tysklands længste hængebro]], den mere end 400 meter brede strøm. Nordvest for [[Emmerich]] og [[Kleve]] når Rhinen frem til den hollandske grænse.
 
Indtil begyndelsen af [[1980-erne]] var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, så er det Niederrhein som har den største del af dem, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod, som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra [[tungindustri|tung]] til [[let industri]]. Endelig har man gennemført en række projekter for at rense forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel [[Emscher]] har stadig en høj grad af forurening.
Rhinen bidrager sammen med [[Maas]] og [[Scheldt]] til Rhein-Maas–Scheldt Deltaet. Resultatet er talrige øer, flodarme og flodarmenavne, som ved første øjekast kan virke forvirrende, specialt da en [[vandvej]], som ser ud til at være en sammenhængende strøm, kan skifte navn op til syv gange, f.eks. Rhine → [[Bijlands Kanaal]] → [[Pannerdens Kanaal]] → [[Nederrijn]] → [[Lek (river)|Lek]] → [[Nieuwe Maas]] → [[Het Scheur]] → [[Nieuwe Waterweg]] (→ [[Nodsøen]]). Da Rhinen er den største bidragyder, så anvendes ofte den kortere betegnelse ''Rhinen Deltaet''. Det er imidlertid også navnet på deltaet, hvor Rhinen løber ud i [[Bodensøen]], så derfor er det mere betegnende at kalde det store delta for 'Rhein-Maas Delta', eller 'Rhein-Maas–Scheldt Deltaet', da Scheldt løber ud i det samme delta.
 
Rhinens delta deles ved [[Millingen am Rhein | Millingen]] i [[Waal]] (to tredjedele af den gennemsnitlige vandmængde) og [[Nederrijn]], og som den anden og virkelige deling ([[bifurkation]]), den gren afgrenen [[IJssel | (Gelderland) Issel]] fra Niederrhein i [[Arnhem]]. Dette skaber tre hovedstrømsforløb, men på grund af de mange løbende ændringer, så har det ikke ført til navneændringer i historisk tid:
 
* Den største og sydligste flodarm begynder ved Waal og fortsætter som [[Boven Merwede]] (øvre Merwede) – [[Nieuwe Merwede]] – [[Haringvliet]]. Beneden-Merwede forgrener sig nær Hardinxveld-Giessendam og fortsætter som Noord. Denne del af floden slår sig sammen med [[Lek]] nær landsbyen [[Kinderdijk]] og danner floden [[Nieuwe Maas]], som så strømmer forbi [[Rotterdam]] og via [[Het Scheur]] og [[Nieuwe Waterweg]] til [[Nordsøen]]. [[Oude Maas]] forgrener sig nær [[Dordrecht]], og længere nede møder den [[Nieuwe Maas]] og danner [[Het Scheur]]. Ruten følger Rhinens kilometrering (Rhinen-km).
| {{0}}343,95
| align="center"|V
| [[Sauer (Elsass)|Sauer]]
| align="right"|70
| align="right"|806
| {{0}}344,45
| align="center"|H
| [[Murg (Sydschwarzwald)|Murg]]
| align="right"|79
| align="right"|617
| Delta (Nieuwe Maas)
|-
| ''(til IsselIJssel)''
| align="center"|H
| [[AlteOude IsselIjssel]]
| align="right"|80
| align="right"|1.208
Langs med Rhinen er der 20 byer med mere end 100.000 indbyggere.
 
En hel del er har været bosættelser under [[Romerriget]], såsom [[Basel]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]], [[Bonn]], [[Köln] ], [[Neuss]], [[Nijmegen | Nijmegen]], [[Utrecht]] og [[Leiden]]. Disse er blandt de store Rhinen byer og alle ligger de på den venstre bred af Rhinen, fra dengang ​​Rhinen var grænsen til det romerske imperium. Blandt de byer, som ligger på Rhinens højre bred, [[Karlsruhe]], [[Mannheim]], [[Wiesbaden]] og [[Düsseldorf]], er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.
 
{| class="wikitable sortable"
|align="right"| 167 || [[Basel]] || align="right"|172.000 || Oberrhein || V (hovedsageligt)
|-
|align="right"| 294 || [[Straßburg]] || align="right"|272.000 || Oberrhein || V (ligger ved bifloden [[Ill (ElsassAlsace)|Ill]])
|-
|align="right"| 359 || [[Karlsruhe]] || align="right"|295.000 || Oberrhein || H (kun i nærheden af Rhinen)
I Rhinen findes 63 [[Ferskvandsfisk|fiskearter]], kun [[stør|støren]] mangler. Alle fiskearter i Rhinen er spiselige. Efter etableringen af [[fisketrappe|fisketrapper] udenom [[Stemmeværk|stemmeværker]] (dæmninger) kan også vandrefisk som [[laks]] og [[Ørred|ørreder]] nå frem til Oberrhein og dens bifloder, hvor de [[gyde (fisk)|gyder]]. Den biologiske mangfoldighed i [[muslinger]], [[snegle]] og [[insekt|insekter]] er steget, og nye inversive arter er [[naturaliseret]].
 
De største fiskebestande består af: [[skalle]], [[smelt]], [[esox]] (geddefamilien), [[europæisk malle]], [[Lampret|lampretter]], [[stalling]], [[karpe]], [[døbel]], [[europæisk ål | ål]], [[løje]], [[aborre]] og [[brasen]]. Nye invasive arter er: [[solaborre]] og [[sandart]] og fra Donau [[broget sortehavskutling]] og [[sandkryber]].
 
==== Vandfugle ====
Den højeste måling var dog ved den [[Holland|hollandske]] grænse ved [[Rees]], hvor der var 3,9 millioner partikler / km².
Samlet set kan man beregne, at Rhinen udleder 191 millioner partikler / km², omkring ti tons om året til Nordsøen.<ref>Thomas Mani, Armin Hauk, Ulrich Walter, Patricia Burkhardt-Holm: ''Microplastics profile along the Rhine River.'' In: ''[[Scientific Reports]].'' 5, 2015, S.&nbsp;17988, [[doi:10.1038/srep17988]].</ref>
 
 
=== Drikkevand ===
[[Billede:Worms Nibelungenbrücke Brückenturm 2005-05-27a.jpg|thumb|Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900]]
 
[[Bro|Broerne]] langs Rhinen sætter sit eget præg på floden. Den første bro opførte Julius Cäsar 53 år f.Kr. ved [[Urmitz]]. [[Romerriget | Romerne]] anvendte materialerne [[sten]] eller [[træ (materiale)|træ]], på samme måde som senere brobyggere i [[Middelalderen]] og [[Tidlig moderne tid]]. Romertidens broer lå ved [[Bad Zurzach]], [[Stein am Rhein]], [[Kaiseraugst]], [[Breisach am Rhein]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz ]] og [[Köln]].<ref>Johannes Hoops: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'' Band 24, S. 531.</ref>
 
I midten af det [[19. århundrede]] var der nedenfor Basel udelukkende [[Pontonbro|Pontonbroer]] over Rhinen.<ref>Vgl. [[Heinrich Meidinger]]: ''Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten'': Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, [http://books.google.de/books?id=uVw0AAAAMAAJ&hl=de&pg=PA14#v=onepage&q&f=false S. 14–16.].</ref> Broerne kunne åbnes således at skibe og de store [[Tømmerflådning|tømmerflådninger]] kunne passere.
[[Billede:Mainz Rheinkilometer500 Tankschiff-am-Kai LWS2754 (cropped).JPG|thumb|left|hochkant=0.95|Rhinen-km 500 i havnen i Mainz]]
 
Allerede i 1806 begyndte [[Johann Gottfried Tulla]], lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i [[storhertugdømmet Baden | Baden]], at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81&nbsp;km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.
 
Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra Rhinen broen i [[Konstanz]] og slutter vest for [[Hoek van Holland]] ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.<ref>Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest: Kompendium der Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest. Organisatorische und technische Daten, Binnenschifffahrt, Aufgaben, Wasserstraßen. Eigenverlag, Mainz Juni 2007.</ref>
 
Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein | Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel | Issel]].
 
[[Billede: Rheinhundertmeter.jpg | thumb | 100-meter-mærket (hektometer) på Rhinen nær Karlsruhe (Rhinen-km 373,2)]]
 
=== UNESCOs Verdensarvsliste ===
[[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]] som er Rhindalen mellem [[Bingen]]/[[Rüdesheim]] og [[Koblenz]] blev medtaget på listen over [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa) | UNESCOs Verdensarvsliste]] den 27. juni 2002. Området strækker sig over en længde på 67&nbsp;km langs Rhinens løb gennem skiferbjergene.
 
== Diverse ==
6.763

redigeringer