Slesvig-Holsten-Gottorp: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m udvidet, fra norsk wiki |
||
Linje 9:
Efter den [[Store Nordiske Krig]] blev de gottorpske dele i Slesvig inkorporeret i den kongelige del, hvorefter [[Karl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp|Karl Frederik]] flyttede residensen til det holstenske [[Kiel]]. Med Karl Frederiks forbindelse med zarens datter Anna knyttedes gottorperne en alliance med Rusland. Deres efterkommere regerede Rusland som huset Romanov-Holsten-Gottorp helt indtil 1917.
[[File:Friedrich III. von Schleswig-Holstein-Gottorf (1597-1659).jpg|thumb|Frederik III, ca. 1639]]
[[Fil:Holsteingottorp frederica amalia and christian albrecht.jpg|thumb|Hertug [[Christian Albrecht af Holstein-Gottorp|Christian Albrecht]] og prinsesse [[Frederikke Amalie]] af Danmark-Norge indgik ægteskab med håb om at de stridende parter kunne forliges. Til højre i billedet ses den romerske gudinde Pomono med frugter. Maleri af [[Jürgen Ovens]] fra 1667, [[Frederiksborgmuseet]].]]
[[File:Frederickivholsteingottorp and hedvigsofiaofsweden.jpg|thumb|Prinsesse Hedvig Sofia og Frederik IV, [[David von Krafft]], [[Nationalmuséet i Stockholm]]]]
I [[1533]] døde den [[Danmark-Norge|dansk-norske]] konge [[Frederik I af Danmark og Norge|Frederik I]] af Huset Oldenburg. Han efterlod sig tre sønner, som blev enige om at dele de to hertugdømmer Slesvig (dansk len) og Holsten (tysk len) i tre dele således, at alle fik lige skatteindtægter. Dette arveskifte fandt sted i 1544.<ref>Jespersen, Mikkel Leth: ''Fyrste og folk. Hertug Hans den Ældres fyrstestat i 1500-tallets Slesvig-Holsten'', Studieafdelingen ved dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, nr. 63, Flensborg, 2010</ref> Kong [[Christian III af Danmark og Norge|Christian III]], halvbroderen [[Hans den ældre (1521-1580)|Hans den ældre]] og den yngste halvbroder [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]] fik hver sin del.
Hans den ældre residerede i [[Haderslev]]. Da han døde, blev hans tredjedel af hertugdømmerne delt mellem broderen Adolf og nevøen kong [[Frederik II]]. Kongen overlod en del af sine besiddelser i hertugdømmet til sin yngre broder [[Hans den yngre af Sønderborg|Hans den yngre]] (1545–1622), som fra [[1580]] blev hertug af [[Sønderborg]] og stamfader til flere grene af slægten [[Slesvig-Holsten-Sønderborg]].
== Adolf ==
Adolf overtog sammen med sin tredjedel slottet [[Gottorp slot]]. Han blev stamfader til den sidelinjen af kongehuset Oldenburg som derfor kaldes den ''slesvig-holsten-gottorpske slægt''. Denne slægts besiddelser i Slesvig blev kaldt den "gottorpske" eller den "hertuglige" del. De dele, som direkte var underlagt Danmarks konge som hertug af Slesvig, blev kaldt den "kongelige" del.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/delingerne-af-slesvig-holsten-i-1490-1544-og-1564/ ''Delingerne af Slesvig-Holsten i 1490, 1544 og 1564'', danmarkshistorien.dk. Besøgt 18. nov. 2013]</ref>
Adolf, som døde i 1586, efterlod sig fire sønner, hvoraf tre skulle opnå hertugtitel. [[Frederik II af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik II]] døde i 1587 og blev efterfulgt af sin broder [[Philip af Slesvig-Holsten-Gottorp|Philip]], som døde blot tre år senere, og derefter af [[Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Johan Adolf]], som grundlagde det berømte bibliotek. Den sidste af de tre sønner var hertug fra 1590 til 1616.
== Frederik III ==
Ved Johan Adolfs død blev sønnen [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik III]] hertug. Han skulle vise sig at være en ambitiøs hersker med store planer, og Gottorp udviklede sig under ham til et at tidens mest betydelige fyrstehoffer.<ref>[http://www.schloss-gottorf.de/geschichte/die-gottorfer-herzoege ''Ein neues Herzogtum entsteht'', schloss-gottorf.de. Besøgt 11. nov. 2013]</ref> Frederik tog konkurrencen op med sin slægtning og lensherre, kong [[Christian IV]] af [[Danmark-Norge]], om handelshegemoniet til søs. Han grundlagde havnebyen [[Frederiksstad]] (tysk: ''Friedrichstadt'') i Slesvig som svar på den danske kongens anlæg af havnebyen [[Glückstadt]] i Holsten. Hans økonomiske ambitioner førte efterhånden til konflikter med de danske planer. Da Christian IV intervenerede i [[30-årskrigen]] og startede [[kejserkrigen]] i [[1625]] til skade for Sønderjylland, var bruddet uundgåeligt. Hertug Frederik III kunne ikke lade sine gottorpske områder blive hærgede af de kejserlige styrker, som rykkede nordover. Han forsøgte sig først med neutralitet og opsagde den gamle union med Danmark. Senere gik han i forbund med [[Sverige]].
==I forbund med Sverige==
30-årskrigen var vendepunktet, for som selvstændig stat var de gottorpske dele af hertugdømmerne blevet en potentiel fjende af Danmark, da hertugen, for at opnå en vis udenrigspolitisk uafhængighed, begyndte at indgå forhandlinger bag kongens ryg.<ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hertugerne-af-gottorp-1544-1773/ ''Hertugerne af Gottorp 1544-1773'', danmarkshistorien.dk. Besøgt 18. november 2013]</ref> Efter, at Sverige med større held havde blandet sig i 30-årskrigen, blev Holsten indfaldsporten, da svenskerne foretog en invasion i [[Jylland]] i [[1643]]. Da den danske modstand i Holsten var nedkæmpet, kom hertugen virkelig i klemme og valgte at indgå i en tættere alliance med Sverige.<ref>Heiberg, Steffen i: ''Gottorp - et fyrstehof i 1600-tallet'', Gyldendal, 2002</ref>
Hertug Frederiks svenskvenlige politik nåede højdepunktet med giftermålet mellem hans datter Hedvig Eleonora og kong [[Karl X Gustav]] af Sverige i [[1654]]. Men prisen var høj. Frederik III døde under danskernes belejring af [[Tønning]] i [[1659]], og hans gottorpske dele af hertugdømmerne lå i ruiner efter krigene.
== Christian Albrecht gift med dansk prinsesse==
[[Christian Albrecht af Slesvig-Holsten-Gottorp|Christian Albrecht]] overtog efter faderens død og reddede sit og slægtens hertugdømme takket være freden i [[1660]]. I [[1667]] indgik han ægteskab med [[Frederikke Amalie]], en datter af den danske konge [[Frederik III]]. Men hans afhængighed af svenskerne, sammen med Holsten-Gottorps svage stilling efter krigene, gjorde hertugdømmet til en kastebold mellem de europæiske allianceparter og medførte aggression fra dansk side.<ref>Lohmeier, Dieter: ''Kleiner Staat ganz groß, Schleswig-Holstein-Gottorf'', Westholsteinische Verlagsanstalt, Boyens & Co, Heide, 1997, s. 24</ref>
I årene [[1675]]–[[1689]] måtte han bo i eksil i [[Hamborg]]. Men [[Christian V]]s angreb på Hamborg blev misbilliget af stormagterne, som blev udnyttet til at fremtvinge forliget i [[Altona]] i [[1689]]. Det blev hertugdømmets redning under den næste krig i 1700.
== Frederik IV gift med svensk prinsesse==
[[Frederik IV af Holstein-Gottorp|Frederik IV]] førte et liv i stadig konflikt med Danmark: Han indkaldte svenske soldater og påbegyndte moderniseringer af skanseanlæg. Da faderen døde i [[1695]], forstærkede han båndene til den svenske kongefamilie ved at gifte sig med [[Karl XII]]s søster [[Hedvig Sophia af Sverige|Hedvig Sofia]] i [[1698]]. Gennem hustruen fik hertugen et stærkt greb om sin svoger, den unge konge af Sverige. Samtidig blev han udnævnt til øverstkommanderende for de svenske tropper i Tyskland.<ref>Heiberg, Steffen i: ''Gottorp - et fyrstehof i 1600-tallet'', Gyldendal, 2002</ref>
[[Krigen i 1700]] kunne have udraderet de gottorpske dele af hertugdømmerne, hvis det ikke havde været for stormagtenes intervention. Ved Altona-forliget i 1689 havde de påtaget sig at være garanter for freden. Danmark-Norges nederlag var ydmygende.
Frederik IV sluttede sig til svoger [[Karl XII]], som i [[1701]] angreb [[Polen]] og Sachsen,<ref>Heiberg, Steffen i: ''Gottorp - et fyrstehof i 1600-tallet'', Gyldendal, 2002</ref>, fordi disse havde gjort indtog i svensk [[Livland]] med byen [[Riga]]. Hertug Frederik faldt under [[slaget ved Kliszów]] den [[9. juli]] [[1702]].
==Carl Frederik og slutningen==
[[Fil:Charles Frederick of Holstein-Gottorp.JPG|thumb|Carl Frederik i blå, svensk uniformsjakke. Hermelinstykket, som skimtes til venstre, henviser til Carl Frederik status som regerende hertug.<ref>Lohmeier, Dieter: ''Kleiner Staat ganz groß, Schleswig-Holstein-Gottorf'', Westholsteinische Verlagsanstalt, Boyens & Co, Heide, 1997, s. 26.</ref> Av [[David von Krafft]], 1718.]]
Faderens død var et hårdt slag for den nye hertug, [[Carl Frederik af Slesvig-Holsten-Gottorp|Carl Frederik]], som blot var to år gammel, da faderen døde. En formynderregering måtte overtage styret, til han blev myndig. Men de tætte båndene til Sverige skulle vise sig skæbnesvangre, da et brev kom til [[Tønning]] med instrukser fra den svenske konge. I strid med formynderregeringen besluttede kommandanten at tilbyde den svenske general [[Magnus Stenbock]] tilflugt i begyndelsen af [[1713]]. Da Stenbock måtte overgive sig [[16. maj]] [[1713]] og marchere ud fra fæstningen med havnebyen, blev oplysningen om brevet kendt for de allierede.
Det var den undskyldningen, som danskerne under kong [[Frederik IV]] manglede for at kræve, at den gottorpske garnison måtte overgive sig og afstå fæstningen. Dermed kunne han fortsætte belejringen et år til. I mellemtiden blev den slesvigske del af hertugdømmet med Gottorp slot erobret af danskerne, og hertugfamilien måtte flygte til Kiel.<ref>Schlee, Ernst: ''Das Schloss Gottorf in Schleswig'', Christian Wolf Verlag, 1965, s. 68</ref> I [[1714]] var de gottorpske besiddelser reducerede til at omfatte mindre dele af [[hertugdømmet Holsten|Holsten]].
==Det russiske bånd==
Carl Frederiks liv blev præget af, at størstedelen af hertugdømmet var tabt. Hans mål var at genvinde de gottorpske dele af Slesvig, men samtidig ville han distancere sig fra svenskerne, som havde ført til katastrofen i 1713-1714, men som også var en brik i stormagtspolitikken mellem Danmark-Norge og [[Rusland]]. Han giftede sig med zar [[Peter den Store]]s uægte datter [[Anna Petrovna]] i [[1725]], lige efter den russiske zars død. Ægteskabet endte blot tre år senere, da den russiske prinsesse døde i barselseng. Men sønnen, hun efterlod sig, skulle blive farlig for Danmark-Norge.
Den unge Karl Peter Ulrich af Holsten-Gottorp blev i [[1741]] hentet fra Tyskland af sin tante, zarina [[Elisabeth af Rusland]], som gjorde søstersønnen til sin arving. I [[1762]] besteg han tronen som zar [[Peter III af Rusland]]. Et af hans mål i livet var at genvinde de gottorpske områder, som var gået tabt ved freden i [[1720]].
Efter at have trukket sig ud af [[syvårskrigen]] mod [[Preussen]], ville han gå til krig mod Danmark-Norge. Peter III forsøgte imidlertid at styre Rusland som en oplyst hersker, men hans hustru [[Katharina II af Rusland]] gjorde statskup og afsatte ham efter blot seks måneder. Det er uklart, hvorvidt hun var medvirkende til hans død.<ref>Leonard, Carol S.: ''Reform and regicide. The Reign of Peter III of Russia'', Indiana University Press, 1999, s. 142-143</ref>
Katarina II indgik i [[1773]] et forsvarsforbund med Danmark-Norge mod Sverige, og det indgik i aftalen, at hendes søn Paul skulle anerkende Danmarks indlemmelse af de gottorpske besiddelser i Slesvig. Tronarvingen til Rusland skulle også afstå de gottorpske dele af Holsten til kong [[Christian VII]] i bytte mod grevskaberne [[Oldenburg (land)|Oldenborg]] og [[Delmenhorst]] og endegyldigt give afkald på hertugdømmet. Ved dette var det ''gottorpske spørgsmål'' endelige løst efter over hundrede år.
== Hertuger i de gottorpske dele i Slesvig og Holsten ==
*1544-1586 [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp]]
*1586-1587 [[Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Gottorp]]
| |||