Forskel mellem versioner af "Base (kemi)"

3.535 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Ny indledning (oversat fra enwiki, med nogle omskrivninger); Lewis' definition tilføjet
m (linkændr)
(Ny indledning (oversat fra enwiki, med nogle omskrivninger); Lewis' definition tilføjet)
{{harflertydig|Base}}
 
[[Fil:SodiumHydroxide.jpg|thumb|Piller af [[natriumhydroxid]] (NaOH), et eksempel på en stærk base.]]
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion (kemi)|ion]], der kan optage en [[hydron]] (i følge [[Johannes Nicolaus Brønsted]] definition). En basisk vandig opløsning har en [[pH]]-værdi på mellem 7 og 14.
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H<sup>+</sup>), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid]</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.
 
I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH<sup>−</sup>). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og ammoniaks organiske [[derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH<sup>-</sup> i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">''Chemistry'', 9th Edition. Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. (2009) ISBN 0-495-39163-8. Page 363</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7th|accessdate=11 February 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H<sub>2</sub>O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).
Når baser kommer i forbindelse med [[vand]] og optager en hydron, H<sup>+</sup>, fra vand, dannes der [[hydroxid|OH<sup>-</sup>]] ioner i vandet. Populært siger man at alle baser indeholder OH<sup>-</sup> ioner, men [[Johannes Nicolaus Brønsted|Brønsteds]] definition af en base forudsætter ikke en reaktion i vand, [[Hydron]]er kan optages fra andre stoffer, som så defineres som [[syre]]r.
 
Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>''Chemistry''. Page 349</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).
En vandig opløsning af en base leder den elektriske strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r, se [[elektroforese]].
 
En vandig opløsning af en base lederhar denen elektriske[[pH]]-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r, (''se [[elektroforese]]'').
 
Baser kan opfattes som [[syre]]rs kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.<ref name=Gilbert>{{cite web|last1=Lewis|first1=Gilbert|title=Acids and Bases|url=http://ac.els-cdn.com/S0016003238916916/1-s2.0-S0016003238916916-main.pdf?_tid=1106e53c-b7d8-11e4-8ede-00000aacb362&acdnat=1424310115_965ba8ac7059a46dc9c1037ac3deb536|website=Science Direct|accessdate=19 February 2015}}</ref> Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af [[hydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en [[neutralisation]]. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af [[vand]] og et [[Salt (kemi)|salt]], i hvilken saltet er opløst som ioner.
 
Begrebet "base" blev introduceret af den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Guillaume François Rouelle]] i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige [[væske]]r som f.eks. [[eddikesyre]]) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjener som en "basis" for saltene og giver dem "konkret og [[fast form]]". <ref name="Jensen">{{cite journal | author = Jensen, William B.| title = The origin of the term "base"| journal = The Journal of Chemical Education | year = 2006 | volume = 83 | page = 1130 | url = http://www.che.uc.edu/Jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/129.%20Base.pdf | issue = 8}}</ref>
 
Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.