|
== Historie ==
GuldkystenfwdffcsceewGuldkysten opdagedes 1470 af portugiserne Santarem og Escovar, men først 1482 anlagdes det første fort San Jorge de la Mina på det sted, hvor senere Elmina lå. I halvandet hundrede år herskede portugiserne uindskrænket her, indtil deres forter blev erobrede af hollænderne 1637. Kort tid efter begyndte engelske eventyrere at sætte sig fast på kysten, men blev også snart fordrevne af hollænderne, og først det kongelige engelske afrikanske selskab (stiftet 1672) erhvervede varige besiddelser. Både hollænderne, englænderne og danske, der erhvervede sig et par småkolonier, betalte kyststammerne, på hvis jord forterne var anlagte, en årlig tribut, hvilket førte til langvarige stridigheder mellem englænderne og aschantierne. Denne krigeriske stamme drog 1807 fra indlandet ned mod kysten og undertvang englændernes trofaste allierede fantierne samt forlangte af englænderne den tribut, der ydedes fantierne. Englænderne indlod sig noget overilet i kamp med dem og led i begyndelsen, navnlig 1824, svære tab, men efter flere års kampe tvang de aschantierne til at afstå landet syd for Prah. Ved køb og byttehandler erhvervede englænderne efterhånden de fleste andre europæiske besiddelser, således de danske (Christiansborg, Augustenborg og Fredensborg) 1850 og 1872 pzza alle de hollandske. Allerede 1821 var det private kompagni blevet ophævet og Guldkysten lagt ind under kolonien Sierra Leone, men 1874 konstitueredes den som selvstændig kronkoloni. 1873 måtte englænderne atter kæmpe med aschantierne, hvis hovedstad Kumassi blev erobret af general Wolseley, og 1895 erobredes endelig hele riget, som blev lagt ind under Guldkysten, hvortil kom 1901 The Northern Territories. Hovedstaden var oprindelig Cape Coast, koloniens betydeligste by, men på grund af byens usunde klima forlagdes guvernørens residens 1876 til Christiansborg ved Akkra.
Den engelske koloni, Colony of the Gold Coast, havde i 1911 et areal af 308.870 km<sup>2</sup> med omkring 1.500.000 indbyggere hvoraf 1.700 europæere, heri er medregnet Aschanti og The Northern Territories. Guvernøren residerede i Fortet Christiansborg ved Akkra. Garnisonen bestod af muhammedanske haussaer under engelske officerer. Koloniens indførsel beløb sig i 1913 til 4,9 mio. £ og udførselen til 5,4 mio. £, og den bestod især af palmeolie og Guinea-korn samt guldstøv, kokos, kautsjuk og kolanødder. De vigtigste havnepladser var: Axim, Dixcove, Elmina, Cape Coast, Saltpond, Winnebah, Akkra (Christiansborg), Adda og Quitta. En jernbanelinie var anlagt fra Sekondi ved kysten til Kumassi i Aschanti, og en anden mellem Akkra og Mangoase blev bygget.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/10/0420.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind X (1919), s. 400f; opslag: Guldkysten]</ref>
|
