Forskel mellem versioner af "Base (kemi)"

595 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
Smårettelser; tilføjet Commons-link og navigeringsboks for syre/base; tilføjet sprog for kilderne
(Ny indledning (oversat fra enwiki, med nogle omskrivninger); Lewis' definition tilføjet)
(Smårettelser; tilføjet Commons-link og navigeringsboks for syre/base; tilføjet sprog for kilderne)
En '''base''' er et [[molekyle]] eller en [[ion]], der ifølge den [[Danmark|danske]] [[kemiker]] [[Johannes Nicolaus Brønsted|Johannes Brønsteds]] definition kan ''optage'' en eller flere [[hydron]]er (en proton eller hydrogenion, H<sup>+</sup>), eller som ifølge den [[USA|amerikanske]] kemiker [[Gilbert N. Lewis|Gilbert Lewis']] definition er i stand til at danne en [[kovalent binding]] ved at ''afgive'' et elektronpar.<ref name="IUPAC_acid">{{en sprog}} [http://goldbook.iupac.org/A00071.html IUPAC Gold Book - acid]</ref> Den første kategori kaldes [[Brønsted-Lowry syre-base teori|Brønsted-baser]], mens den anden kategori kaldes Lewisbaser.
 
I vandig opløsning danner de fleste baser [[hydroxid]]ioner (OH<sup>−</sup>). Baser med denne egenskab kaldes også [[Svante Arrhenius|Arrhenius]]-baser (opkaldt efter den [[Sverige|svenske]] [[kemiker]] [[Svante Arrhenius]]). Arrhenius havde den teori, at baser indeholdt hydroxidioner, og at disse blev frigivet, når en base blev opløst i vand. Hans teori kunne dog ikke forklare, hvorfor f.eks. [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og ammoniaks organiske [[derivat]]er, [[amin]]erne, også dannede OH<sup>-</sup> i vandig opløsning.<ref name="Chemistry 9E">''Chemistry'',{{en 9th Edition.sprog}} Kenneth W. Whitten, Larry Peck, Raymond E. Davis, Lisa Lockwood, George G. Stanley. ''Chemistry'', 9th Edition (2009), side 363. ISBN 0-495-39163-8. Page 363</ref> Ammoniak reagerer med vand under dannelse af [[ammoniumion]]er (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>) og hydroxid.<ref name="Chemical Principles">{{en sprog}} {{cite book|last1=Zumdahl|first1=Steven|last2=DeCoste|first2=Donald|title=Chemical Principles|date=2013|publisher=Mary Finch|page=257|edition=7th7.|accessdate=11 February 2015}}</ref> I denne reaktion er ammoniak basen, fordi ammoniakmolekylerne optager hydroner fra vandmolekylerne (H<sub>2</sub>O), der således fungerer som en syre (i andre sammenhænge kan vand dog fungere som base – vand er en såkaldt [[amfolyt]]).
 
Basers evne til at optage en eller flere hydroner skyldes som regel, at basen har et eller flere ledige elektronpar, der kan danne en [[kovalent binding]] med en hydron (basen er da en Brønsted-base) eller, generelt, [[elektrofil]]er (basen er da en Lewis-base<ref>{{en sprog}} ''Chemistry''., Pageside 349.</ref> – da en hydron også er en elektrofil, er de fleste Brønsted-baser tillige Lewis-baser).
 
En vandig opløsning af en base har en [[pH]]-værdi højere end 7. En vandig basisk opløsning kan lede elektrisk strøm ligesom andre opløsninger af ioner, [[Salt (kemi)|salt]]e og [[syre]]r (''se [[elektroforese]]'').
 
Baser kan opfattes som [[syre]]rs kemiske modsætning. Nogle stærke syrer er dog tillige i stand til at reagere som baser.<ref name=Gilbert>{{en sprog}} {{cite web|last1=Lewis|first1=Gilbert|title=Acids and Bases|url=http://ac.els-cdn.com/S0016003238916916/1-s2.0-S0016003238916916-main.pdf?_tid=1106e53c-b7d8-11e4-8ede-00000aacb362&acdnat=1424310115_965ba8ac7059a46dc9c1037ac3deb536|website=Science Direct|accessdate=19. Februaryfebruar 2015}}</ref> Baser og syrer anses for hinandens modsætninger, fordi syrer øger koncentrationen af [[hydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>) i en vandig opløsning, hvorimod baser mindsker H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>-koncentrationen. En reaktion mellem en syre og en base kaldes en [[neutralisation]]. I en neutralisationsreaktion reagerer en vandig opløsning af en base med en vandig opløsning af en syre, hvorved der dannes en opløsning af [[vand]] og et [[Salt (kemi)|salt]], i hvilken saltet er opløst som ioner.
 
Begrebet "base" blev introduceret af den [[Frankrig|franske]] [[kemiker]] [[Guillaume François Rouelle]] i 1754. Han observerede, at syrer (der på det tidspunkt mest var flygtige [[væske]]r som f.eks. [[eddikesyre]]) kun omdannedes til salte, når de blandedes med bestemte substanser. Det førte Rouelle til den overvejelse, at disse substanser tjenertjente som en "basis" for saltene og givergav dem "konkret og [[fast form]]". <ref name="Jensen">{{en sprog}} {{cite journal | author = Jensen, William B.| title = The origin of the term "base"| journal = The Journal of Chemical Education | year = 2006 | volume = 83 | page = 1130 | url = http://www.che.uc.edu/Jensen/W.%20B.%20Jensen/Reprints/129.%20Base.pdf | issue = 8}}</ref>
 
Både syrer og baser skal ved bortskaffelse afleveres som farligt affald efter kommunens anvisninger – det gælder også mange rengøringsmidler, der ofte indeholder en stærk base.
== Eksempler på baser ==
 
ManBaser delerinddeles baser opgenerelt i stærke baser og svage baser altafhængigt efteraf hvorderes megetevne til deat [[DissociationDeprotonisering|dissociererdeprotonisere]] nårsvage desyrer opløsessom if.eks. vand. Stærke baser dissociererdeprotoniserer meget., Svagesvage baser dissocierer kun lidt.
 
En base kan for eksempel være et rengøringsmiddel. Mange rengøringsmidler er basiske, fordi baser omdanner [[fedtstof]] til [[sæbe]], som binder sig til vand og dermed kan skylles væk.
 
=== Stærke baser ===
 
* NaOH ([[Natriumhydroxidnatriumhydroxid]]) er en stærk base, der består af ionerne Na<sup>+</sup> og OH<sup>-</sup>. Natriumhydroxid bruges bl.a. til at rense tilstoppede afløb, fremstille sæbe og til at afsyre træ. Natriumhydroxid har flere handelsnavne såsom kaustisk soda, ætsnatron, natronlud og flydende [[afløbsrens]].
* KOH ([[Kaliumhydroxidkaliumhydroxid]]) er også en stærk base og bruges bl.a. til [[sæbe]]fremstilling.
 
=== Svage baser ===
 
* NH<sub>3</sub> ([[ammoniak]]) er en svag base, der bl.a. bruges som [[gødning]] i landbruget,[[landbrug]]et eller derhjemme i ens blomsterbedblomsterbede.
* SyrerestenStærke afsyrers stærke[[Korresponderende syrersyre-basepar|korresponderende erbaser]] megeter svage baser, eksempelf.eks. [[svovlsyrling]]s syrerest (H<sub>2</sub>SO<sub>3</sub>) korresponderende base, [[hydrogensulfit]] (HSO<sub>3</sub><sup>2-</sup>), eller [[saltsyre]]s korresponderende base, [[klorid]] (Cl<sup>−</sup>).
* Syreresten afVisse svage syrersyrers korresponderende baser er svage baser, eksempelf.eks. [[eddikesyre]]nss syrerestkorresponderende base, [[Acetat|CH<sub>3</sub>COO<sup>-</sup>]]
* [[Purin]]erne [[adenin]] og [[guanin]] og [[pyrimidin]]erne, [[cytocincytosin]], [[thymidinthymin]] og [[uracil]] benævnes nucleobaser,[[Nukleinbase|nukleobaser]] på grund af deres forekomst i [[nukleinsyre]]rne, hvor de som basepar i [[DNA]] udgør den altafgørende del af den fundamentale struktur for [[arvemasse]]n, som basepar mellem [[DNA]] og [[RNA]] sørger for aflæsningen af [[den genetiske kode]], og som basepar i [[RNA]] bestemmer den rumlige struktur af molekylerne.
* [[Sæbe]]r er svage baser, idet de indeholder en (eller flere) [[fedtsyre]]rs korresponderende base.
 
== Eksempler på syre-base-reaktioner ==
 
* Reaktionen mellem gasserne [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>) og [[saltsyre|hydrogenchlorid]] (HCl).
* Ligevægtsreaktionen i almindeligt vand mellem uladede vandmolekyler (H<sub>2</sub>O), [[hydroxid]]ioner (OH<sup>-</sup>) og [[oxoniumhydronium]]ioner (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>).
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Se også ==
* [[Buffer (Kemi)|Puffer]]
 
{{-}}
== Referencer ==
<center>
{{reflist}}
{| style="margin:0" width="60%" align=center class=toccolours
!align=center bgcolor=#ddddff | syre/base-kemi
 
|- valign=top align=center style="font-size: 90%;" |
|
[[Vands autoprotolyse]] |
[[pH og pOH]] |
syre |
[[Base (kemi)|base]] |
[[titrering]] |
[[korresponderende syre-basepar]] |
[[Buffer (kemi)|buffer]]
|-
|}
</center>
{{Commonskat|Bases}}
{{kemistub}}
{{autoritetsdata}}