Rhinen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m rettet link til Oberalppasset
m Verdenarvsliste, linkret m.m
Linje 16:
'''Rhinen''' ([[Tysk (sprog)|tysk]]: ''Rhein'', [[Fransk (sprog)|fransk]]: ''le Rhin'', [[Hollandsk (sprog)|hollandsk]]: ''Rijn'') er en europæisk [[flod]], der [[udspring]]er ved [[Tomasee]] nær ved [[Oberalppasset]], i den [[schweiz]]iske kanton [[Graubünden]] i den sydøstlige del af de [[Schweiziske Alper]]. Floden danner grænse mellem Schweiz og [[Østrig]], senere mellem Schweiz og [[Liechtenstein]] og igen mellem Schweiz og Østrig inden den løber ud i [[Bodensee]], hvor den danner grænse mellem Schweiz og [[Tyskland]]. Nord for [[Basel]] danner Rhinen grænse mellem [[Frankrig]] og Tyskland indtil et punkt sydvest for [[Karlsruhe]] hvorfra Rhinen løber gennem det tyske [[Ruhr-distriktet|Ruhr-distrikt]]. Øst for [[Nijmegen]] løber Rhinen videre ind i [[Holland]] for til sidst at løbe ud ved den hollandske [[Nordsø]]kyst. Den største by langs Rhinen er [[Køln]] med et indbyggertal på 1.024.373 (2012).<ref>[http://www.it.nrw.de/statistik/a/daten/bevoelkerungszahlen_zensus/index.html Folketælling i Köln fra 9. maj 2011], www.it.nrw.de</ref> Rhinen er med sine 1.232&nbsp;km den 12. længste flod i [[Europa]], kun overgået af floderne [[Volga]], [[Donau]], [[Ural|Uralfloden]], [[Dnepr]], [[Don]], [[Petjora (flod)|Petjora]], [[Kama (flod)]], [[Nordlige Dvina]]–[[Vytjegda]], [[Oka]], [[Belaja]] og [[Dnestr]].
 
Rhinen er en af verdens mest populære krydstogtfloder. Den største hindring er det 20 meter høje vandfald [[Rheinfall]] nær ved [[Schaffhausen]]. Der er mange [[legende]]r om floden. Den mest kendte er beretningen om [[Lorelei]], som druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Hendes statue kan ses på en landtange mellem [[Sankt Goar|St. Goar]] og [[Sankt Goarshausen|St. Goarshausen]] omkring 26&nbsp;km nord for [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]]. Denne strækning er den dybeste og mest vanskelige at passere på Rhinen.
 
Rhinen og [[Donau]] dannede tilsammen det meste af grænsen [[Limes Germanicus]], der adskilte [[Romerriget]] fra de [[Germaner|germanske stammer]] fra år [[83]] til omkring år [[260]]. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning som vandvejen havde under [[Det tysk-romerske Rige]].
Linje 29:
Rhinens længde er siden 1939 blevet opmålt med den særlige målestok "Rhinen-km", som starter ved Rhin-broen i [[Konstanz]] (0&nbsp;km) indtil udløbet ved [[Hoek van Holland]] (1.036,2&nbsp;km).
På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet.<ref>Det væsentligste arbejde med at at rette floden ud er sket ved Oberrhein, planlagt af [[Johann Gottfried Tulla]], og fuldført i årene 1817&ndash;1876.</ref>
Rhinens samlede længde fra udspringet af Rhinen i [[Alperne]] gennem [[Bodensøen]] og videre til deltaet i Nordsøen er opmålt til 1.232&nbsp;km af det hollandske "Dutch Rijkswaterstaat" i 2010.<ref name="sueddeutsche 2010-03-28"/>
 
=== Forløb ===
Linje 35:
[[Billede:Above Tomasee.JPG|thumb|left|[[Tomasee]] i Vorderrhein dalen]]
 
Rhinen kan opdeles i sektionerne Rhinens udspring, Vorderrhein, Hinterrhein, Alpe RhinenAlpenrhein, Bodensøens Obersee, Seerhein, Bodensøens Untersee, Hochrhein, Oberrhein, Mittelrhein, Niederrhein og [[Rhinen-Maas-Schelde deltaet]].
 
==== Rhinens udspring ====
Linje 124:
Rhinen er den længste flod i Tyskland og det er her, at de største bifloder løber til. [[Neckar]], [[Main]] og senere [[Lahn]] og [[Mosel]] bidrager samlet med en middelvandføring på mere end 300&nbsp;m³/s. Det nordøstlige Frankrig, det meste af [[Luxembourg]] og en lille del af Belgien bidrager gennem Mosel til Rhinen. Ved grænsen til [[Holland]] flyder 2.290 &nbsp;m³/s vand i en bredde på 400 m.
 
Ved [[Bingen am Rhein|Bingen]] er Rhinen 77,4 højdemeter over havet og landskabet skifter karakter. Floden løber nu gennem [[Oberes Mittelrheintal]], en kløft omgivet af skiferbjerge. Kløften er ret dyb og denne del af floden er kendt for sine vinmarker og mere end 40 borge fra [[middelalderen]]. Strækningen mellem [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]] og [[Koblenz]] kaldes den "Romantiske Rhin" og den blev i 2002 opført på [[UNESCO]]sUNESCOs listeVerdensarvsliste over(Europa)|UNESCOs [[verdens kulturarvVerdensarvsliste]] som følge af en unik kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker langs ruten.
 
Ved [[Sankt Goarshausen|St. Goarshausen]] nær ved et skarpt sving på floden ligger [[Lorelei]]-klippen. Lorelei druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Hendes statue kan ses på en landtange. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Her er floden 25 meter dyb. Det er det mest vanskeligste sted at passere på Rhinen.
 
[[Billede:Boppard Rheinschleife.jpg|thumb|left|Sløjfe på Rhinen ved [[Boppard]]]]
Linje 959:
 
==== Færger ====
Udover broerne spillede [[færge|færger]] af forskellige størrelser en vigtig rolle. I det [[19. århundrede]] var de fleste færger af typen [[kabelfærge]], som anvendte vandstrømmen i Rhinen som drivkraft. Færgerne var fastgjort med et kabel til et andet kabel, der var spændt ud over Rhinen i stor højde. Ved at dreje båden op mod strømmen, blev den skubbet over til den anden side. I dag er der kun to sådanne færger tilbage ved [[Basel]] og ved Plittersdorf nær [[Rastatt]] som mest har turistmæssig betydning. Først i det [[19. århundrede]] blev de fleste færger erstattet af først [[dampfærgedampskib|dampfærger]] og senere af [[motorfærge|motorfærger]].
 
I [[Oberes Mittelrheintal]] findes der ingen broer men kun færger mellem Wiesbaden og Koblenz, en strækning på 80 Rhinen-km. Mellem Neuwied og Bonn er der 40 Rhinen-km, hvor man kun kan krydse Rhinen med færge. På Oberrhein mellem Worms und Mainz er der 50 Rhinen-km uden vejbro, men med to bilfærger.
Linje 970:
[[Billede:Rheinseilbahn Koblenz 05 2011-06-03.jpg|thumb|Svævebanen i Koblenz]]
I Koblenz blev svævebanen oprettet 2011 i forbindelse med den nationale haveudstilling. Man ønskede både at skabe en attraktion og samtidig at få en miljøvenlig transport mellem parken ved [[Deutsches Eck]] og borganlægget [[Ehrenbreitstein]]. Med en længde på 890&nbsp;meter er det den længste tyske svævebane af sin art nord for Alperne. UNESCO optog den "Romantiske Rhin" på Verdensarvslisten i 20032002. Svævebanen bragte nu denne godkendelse i fare, men på den 37. samling i World Heritage udvalget i [[Phnom Penh]] den 19. juni 2013 besluttedes det at tillade driften af svævebanen frem til 2026.<ref name="faz-12236451">[http://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/koblenz-rhein-seilbahn-darf-bis-2026-bleiben-12236451.html Svævebanen kan blive indtil 2026 (hentet [[3. august]] [[2016]]].</ref>
 
=== Havne ===
Linje 981:
Allerede i 1806 begyndte [[Johann Gottfried Tulla]], lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i [[storhertugdømmet Baden|Baden]], at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81&nbsp;km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.
 
Den nugældende afstandsmarkering af Rhinen for Schweiz, Tyskland og Holland trådte i kraft 1. april 1939. Afstanden beregnes fra Rhinen broen i [[Konstanz]] og slutter vest for [[Hoek van Holland]] ved Rhinen-km 1.036,20. Afstandsmarkeringen anvendes af alle myndigheder.<ref>Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest: Kompendium der Wasser- und Schifffahrtsdirektion Südwest. Organisatorische und technische Daten, Binnenschifffahrt, Aufgaben, Wasserstraßen. Eigenverlag, Mainz Junijuni 2007.</ref>
 
Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein|Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel]].
Linje 988:
[[Billede: Myriameterstein36RüdesheimRhein.JPG | thumb | Afstandssten (Myriameterstein) 36 (fra 1863) i Rüdesheim am Rhein]]
 
De enkelte lande har opsat afstandsmarkeringer for hver Rhinen-km. På de hollandske ruter anvendes plader med hvide tal på en sort baggrund på begge flodsider, men kun for hver hele kilometer. I Tyskland har man suppleret markering af de halve Rhinen-km med fire [[Hekto#Hektometer|hektometer]] markeringer til hver side. For at undgå at man skal flytte alle disse markeringer, hver gang der sker en ændring i flodens løb, så har man aftalt en afvigelsesliste. F.eks. er flodløbet nu 400 meter kortere mellem Rhinen-km 22 og 23 ved [[Stein am Rhein]], og 365 meter kortere mellem Rhinen-km 436 og 437 ved [[Roxheim]] og endelig er floden 475 m kortere mellem Rhinen-km 529 og 530 ved Bingen. I alt er floden således 1,25&nbsp;km kortere and Rhinen-km angiver ved flodens udmunding.
 
 
Linje 1.010:
[[Billede:St.Goarshausen Loreley Burg Katz 2016-03-27-17-13-57.jpg|thumb|Den romantiske del af Rhinen i [[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]], udsigt til [[Burg Katz]], i baggrunden ses [[Lorelei]]]]
 
Rhinens legender omfatter [[Ridder|riddere]], [[Drage (fabeldyr)|drager]], ensomme jomfruer på høje klipper ([[Lorelei]]), hensynsløse skippere i forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)| dværge] ] og [[nisse|nisser]]. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel [[Stolzenfels Slot]] i Koblenz eller [[Haut Koenigsbourg]] i Alsace. En af de mest berømte legender er [[Nibelungenlied]], et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af [[burgunderrigetBurgundere#Det_f.C3.B8rste_konged.C3.B8mme|burgundernes første kongedømme]] omkring [[Worms]], fremkaldt af den romerske hærfører [[Aëtius]] i [[436]].
 
Der er en lang række sange som forbindes med den romantiske Rhinen. Repertoiret spænder fra [[drikkevise|drikkeviser]] som „Einmal am Rhein“ af lyrikeren Willi Ostermann og patriotiske sange fra det [[19. århundrede]] (som for eksempel „Zwischen Frankreich und dem Böhmerwald“ af [[August Heinrich Hoffmann von Fallersleben]], kendt fra "Sur, Sur, Sur, lille bi omkring") til den nationalistiske "[[Die Wacht am Rhein]]" af [[Max Schneckenburger]]. Blandt de mest berømte Rhinen sange er Lorelei sangen "[[Lorelei sangen|Ich weiß nicht, was soll es bedeuten]]" (Jeg ved ikke, hvad det skal betyde) af [[Heinrich Heine]].
Linje 1.017:
 
=== UNESCOs Verdensarvsliste ===
[[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]] som er Rhindalen mellem [[Bingen]]/[[Rüdesheim| am Rhein|Rüdesheim]] og [[Koblenz]] blev medtaget på listen over [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|UNESCOs Verdensarvsliste]] den 27. juni 2002.<ref>[http://whc.unesco.org/en/list/1066 UNESCOs Verdensarvsliste nr. 1066]</ref> Området strækker sig over en længde på 67&nbsp;km langs Rhinens løb gennem skiferbjergene.
 
== Diverse ==
* På [[Namedyer Werth]], en halvø i Rhinen ved [[Andernach]], finder man [[Geysir Andernach]], som er den højeste [koldtvandsgeyser]] i verden.
* I 1966 svømmede en [[hvidhval]] op gennem Rhinen til Bonn, hvor den vendte om og fortsatte tilbage ud i Nordsøen. Turen tog en måneds tid og hvalen fik sit eget kælenavn "Rhinens Moby Dick''.
* På et skilt ved Rhinens udspring ved [[Tomasee]] stod der fejlagtigt at Rhinen havde en længde på 13201.320 km og ikke 1230 km. Formodentlig en tastfejl, da skiltet blev lavet. Det betød imidlertid, at der i årtier stod en forkert længde (13201.320&nbsp;km) på Rhinen i leksika, lærebøger og officielle opslagsbøger<ref name="sueddeutsche 2010-03-27">[http://www.sueddeutsche.de/wissen/940/507105/text/ En banal fejl] Hentet [[3. august]] [[2016]].</ref><ref name="sueddeutsche 2010-03-28">[http://www.sueddeutsche.de/wissen/der-rhein-ist-kuerzer-als-gedacht-jahrhundert-irrtum-1.24664 Rhinen er kortede end man troede - Fejlen blev videreført gennem hundrede år (tysk)] Hentet [[3. august]] [[2016]].</ref>
* [[Klaus Pechstein]] fra [[Linz am Rhein]] svømmede 1969 gennem hele Rhinen, fra kilderne i Schweiz til Nordsøen i tiden 260 timer (30 dage). Ernst Bromeis fra Schweiz mislykkedes, da han 2012 forsøgte at slå rekorden.<ref>[[Stuttgarter Zeitung.de]], 31. maj 2012: [http://www.stuttgarter-zeitung.de/inhalt.extremsport-im-jahr-1969-der-vergessene-rheinbezwinger.d532e890-2cc2-44ef-9972-3ae1645c4914.html ''Der vergessene Rheinbezwinger''] (1. Juni 2012)</ref>
* Kemiprofessor Andreas Fath fra [[Furtwangen (Schwarzwald)|Furtwanger]] svømmede 2014 fra Rhinens udspring til Nordsøen for at få opmærksomhed og støtte til sit arbejde med at begrænse forureningen af Rhinen.<ref>[[Rhein-Neckar-Zeitung]], 24. August 2014, [http://www.rnz.de/metropolregion/00_20140824152600_110738462-Rheinschwimmer-Fath-am-Ziel.html rnz.de: ''Rheinschwimmer Fath am Ziel.''] (5. September 2014)</ref>