Rasmus Bartholin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m småret
Linje 1:
[[Fil:Rasmus Bartholin.jpg|thumb|Rasmus Bartholin, ukendt kunstner fra det [[17. århundrede]]; hænger på [[Frederiksborgmuseet]].]]
'''Rasmus Bartholin''' ([[13. august]] [[1625]] i Roskilde - [[4. november]] [[1698]] i København) var videnskabsmand og [[professor]] i [[Lægevidenskab|medicin]] og [[geometri]] ved [[Københavns Universitet]]. Han blev født i [[Roskilde]] og var søn af [[professor]] [[Caspar Bartholin (teolog)|Caspar Bartholin]].
 
Hans videnskabelige indsats dækkede [[matematik]], hvor han arbejdede med analytisk geometri, samt [[astronomi]] hvor han arbejdede med at udgive [[Tycho Brahe]]s observationsjournaler hvor han antog [[Ole Rømer]] til sin hjælp.
 
== Liv og gerning ==
Bartholins mest banebrydende resultater var beskrivelsen af optiske brydningsfænomener i [[kalkspat]], samt en række kometobservationer.
 
Han blev student fra Herlufsholm i 1642, påbegyndte i 1646 et længere udenlandsophold, der med en afbrydelse i 1647, da han tog magistergraden i København, varede til 1656. Han opholdt sig i Holland, England, Frankrig og Italien, studerede blandt andet [[Cartesius]]’ analytiske geometri, og besørgede udgivelsen af Schootens indledning til denne i [[Leiden]] 1651. I 1654 blev han [[dr.med.]] i [[Padua]]. I 1656 blev han professor i geometri og i 1657 professor i medicin ved [[Københavns Universitet]].
Han blev udnævnt til [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
 
Han har skrevet talrige afhandlinger med matematisk, fysisk og medicinsk indhold. Han blev berømt ved opdagelsen af dobbeltbrydningen i den islandske [[kalkspat]], som han beskrev og gav en tilnærmet konstruktion af i ''Experimenta chrystalli Islandici'' 1669. Den nøjagtige blev først givet af [[Huygens]] i 1690. Også hans observationer af den store komet i 1664 bør fremhæves. Bartholin var [[Ole Rømer]]s Lærer. I 1671 blev han lærer for Prins Georg, i 1675 assessor i [[Højesteret]], [[kancelliråd]] ([[1684]]), [[justitsråd]] og [[etatsråd]] ([[1694]]).
 
Ved sin død testamenterede han en del af sin formue til videnskabelige og filantropiske formål.
 
== Eksterne henvisninger ==