Åbn hovedmenuen

Ændringer

104 bytes fjernet ,  for 3 år siden
m
bot: ændre div med clear
Cleveland ankom til det Hvide Hus som ungkarl, men forblev ikke i denne stand længe. I 1885 besøgte hans ven Oscar Folsoms datter ham i Washington.<ref name=graff78>Graff, 78</ref> [[Frances Folsom Cleveland|Frances Folsom]] studerede på [[Wells College]], og da hun vendte tilbage til skolen, fik Cleveland hendes mors tilladelse til at korrespondere med hende.<ref name=graff78/> De blev snart efter forlovet,<ref name=graff78/> og
[[2. juni]] [[1886]] giftede Cleveland og Frances sig i det [[Blå Rum]] i det Hvide Hus.<ref>Graff, 79</ref> Han var den anden præsident, der blev gift, mens han bestred embedet, og den første til at holde bryllup i det Hvide Hus.<ref> Forgængeren, som havde giftet sig, mens han bestred embedet, var [[John Tyler]]. Graff, 80</ref> Ægteskab var specielt, idet Cleveland var eksekutor for Oscar Folsoms bo og havde overvåget Frances' opdragelse, men offentligheden var i det store hele ikke mod ægteskabet.<ref>Jeffers, 170–176; Graff, 78–81; Nevins, 302–308; Welch, 51</ref> Med sine 21 år blev Frances den yngste [[førstedame]] i USAs historie, men offentligheden blev hurtigt begejstret for hende, hendes skønhed og varme personlighed.<ref>Graff, 80–81</ref> Parret fik fem børn: [[Ruth Cleveland|Ruth]] (1891–1904), [[Esther Cleveland|Esther]] (1893–1980), Marion (1895–1977), Richard Folsom (1897–1974) og Francis Grover (1903–1995).
{{-}}
<div style="clear:both;"></div>
 
=== Kabinet ===
 
Højesteretsdommer [[Morrison Waite]] døde få måneder senere, og Cleveland nominerede [[Melville Fuller]] til pladsen [[30. april]] [[1888]].<ref name=nevins445>Nevins, 445–447</ref> Cleveland havde tidligere tilbudt at nominere Fuller til [[statsadministration]]skommissionen, men Fuller havde dengang ikke været interesseret i at forlade sin advokatvirksomhed i Chicago.<ref>Nevins, 250</ref> Fuller accepterede denne gang nomineringen til højesteretsdommer, hvorpå [[Senatets Justitskomite]] brugte flere måneder på at vurdere den for dem totalt ukendte person.<ref name=nevins445/> De fandt ham acceptabel, og Senatet vedtog nomineringen med 41 stemmer mod 20.<ref name=nevins445/>
{{-}}
<div style="clear:both;"></div>
 
== Valget i 1888 og tilbagevenden til civilt liv ==
[[Fil:ElectoralCollege1892.svg|thumb|Resultatet af valget i 1892]]
Republikanerne nominerede igen præsident Harrison, hvilket gjorde valget i 1892 til en gentagelse af valget fra fire år tidligere. I modsætning til valgene i 1884 og 1888 var valget i 1892 "det reneste, roligste og mest ærlige valg i efterkrigsgenerationens hukommelse."<ref>Nevins, 498</ref> Spørgsmålet om tolden var til republikanernes fordel i 1888, men resultaterne gennem fire år havde været, at importerede varer var blevet så dyre, at det fik mange vælgere til at foretrække forandringer.<ref>Nevins, 499</ref> Mange vestlige amerikanere, som traditionelt stemte republikansk, stemte nu på den nye kandidat [[James Weaver]] fra [[Populistpartiet]], som lovede fri sølv, generøs pension til krigsveteraner og en [[8-timers arbejdsdag]].<ref>Graff, 106–107; Nevins, 505–506</ref> Omsider valgte Tammany Hall-demokraterne at følge resten af landets Demokrater, hvilket medførte, at et forenet demokratisk parti vandt New York.<ref>Graff, 108</ref> Det samlede resultat blev en stor sejr til Cleveland, både hvad angår valgmandsstemmer og samlet stemmetal.<ref>{{Leip PV source 2| year=1892| as of=[[22. februar]] [[2008]]}}, {{National Archives EV source| year=1892| as of=[[22. februar]] [[2008]]}}</ref>
{{-}}
<div style="clear:both;"></div>
 
== Anden embedsperiode som præsident (1893–1897) ==
 
I 2006 begyndte Free New York, en [[NGO]]-forskningsgruppe, at indsamle penge til at opkøbe det tidligere Fairfieldbibliotek i [[Buffalo (New York)|Buffalo]] og omdanne det til Grover Cleveland Presidential Library & Museum.<ref>{{cite web |url=http://groverclevelandlibrary.org |title=Grover Cleveland Library |accessdate=2008-03-05}}</ref>
{{-}}
<div style="clear:both;"></div>
 
Cleveland nævnes i tegnefilm-serien ''[[American Dad!]]'' hvor [[Stan Smith|Stan]] betegner ham som ''"den største præsident nogensinde"''.
526.209

redigeringer