Kort tid efter fik Pestalozzi tilladelse til at undervise småbørnene i [[Burgdorf]] [[folkeskole]]. I samme værelse underviste han og byens lærer (en forhenværende [[skomager]]), der i Pestalozzi saa en
rival og derfor gjorde alt for at bringe ham i vanry. Pestalozzi jublede af glæde over at tumle med sine kære børn, men samlivet med skomageren blev i længden uudholdeligt. I 1800 fik Pestalozzi af myndighederne lov til at benytte [[slot]]tet i Burgdorf til en opdragelsesanstalt. Her fandt han endelig sit rette arbejdsfelt, og her begyndte han også at fremsætte en metode for sit arbejde: Han vil basere opdragelsen på de love, som bestemmer menneskesjælens udvikling. Dygtige medhjælpere kom til ham: [[Hermann Krüsi|Krüsi]], [[Johannes Ramsauer|Ramsauer]], Nieder[[Johannes Niederer|Niederer]] og [[Joseph Schmid|Schmid]], og anstalten udvidedes til også at blive et [[pensionat]] og et seminarium for vordende lærere. I Burgdorf skrev Pestalozzi sit første egentlige pædagogiske skrift: ''Wie Gertrud ihre Kinder lehrt'' (1801) og ''Buch der Mütter oder Anleitung für Mütter ihre Kinder bemerken und reden zu lehren'' (1803). I forening med de andre lærere udarbejdede han ''ABC, der Anschauung, oder Anschauungslehre der Massverhältnisse'', og kort efter ''Anschauungslehre der Zahlverhältnisse''.
I 1802 blev Anstaltenanstalten underkastet en Undersøgelseundersøgelse, og Resultatetresultatet var saaså tilfredsstillende, at Skolenskolen blev erklæret for offentlig, og Forstandereforstandere og Lærerelærere kom paapå fast Løn[[løn]]. Dette i Forbindelseforbindelse med nævnte Skrifterskrifter førte P.’sPestalozzis Navnnavn langt ud over Fædrelandetsfædrelandets Grænsergrænser og gjorde ham verdensberømt. Den pædagogiske Romanskriverromanskriver blev pædagogisk Reformatorreformator. Dog maattemåtte han 1804 opgive Burgdorf og flytte sin Anstaltanstalt til [[Münchenbuchsee]]. Her blev han Nabonabo til [[Hofwyl]], hvorfra den praktiske [[Philipp Emanuel von Fellenberg|Fellenberg]] rakte ham en hjælpende Haandhånd. Opholdet her varede kun kort. Fellenberg og P.Pestalozzi kundekunne ikke arbejde sammen, og da forsk.forskellige Kantonerkantoner tilbød P.Pestalozzi at yde Hushus til ham og hans Virksomhedvirksomhed, flyttede han 1805 Anstaltenanstalten til [[Yverdon-les-Bains|Yverdun (Iferten)]], hvor han haabedehåbede at kunne leve Restenresten af sine Dagedage i Fredfred. Dette opnaaedeopnåede han dog ikke. Hans Anstaltsanstalts Ryry bredte sig over hele [[Europa]]. [[Fichte]] hilste hans Virksomhedvirksomhed som en Beg.begyndelse til Menneskeslægtensmenneskeslægtens Fornyelsefornyelse, Konger og Fyrsterfyrster kappedes om at vise ham Opmærksomhedopmærksomhed. Elever strømmede til, saaså at Anstaltenanstalten 1809 talte 160 Eleverelever med 15 Lærerelærere samt 34 voksne Studerendestuderende. Men som Lykkenslykkens Solsol stod højest, trak tunge Skyerskyer hen over P.’sPestalozzis Himmelhimmel.
Det store Elevantal fra forsk. Lande medførte en babylonisk Sprogforvirring og umuliggjorde Familielivet, der stod for P. som det herligste ved Tilværelsen. De hyppige Besøg af Fremmede virkede
