Adolf 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m sprogret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
||
Linje 17:
Adolf understøttedes af den danske prins [[Valdemar Knudsen]], [[biskop]] af [[Slesvig (by)|Slesvig]] og [[ærkebiskop]] af [[Bremen]] samt søn af den 1157 myrdede kong [[Knud 5.|Knud 5. af Danmark]] og blev lovet [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] af denne. Adolf bistod biskoppen i oprøret mod [[Danmark]] 1193, var 1196-1198 på ny i [[Palæstina]] og formåede 1199 at forhindre den danske konge [[Knud 6.]]s erobringsforsøg mod [[Hamborg]]. Samme år, 1199, bistod Adolf markgreve [[Otto 2. af Brandenburg]] i dennes angreb på [[Pommern]] men mistede nu [[Kreis Dithmarschen|Ditmarsken]] og den nybyggede fæstning [[Rendsborg]].
1201 vandt Adolf [[Ratzeburg]] efter, at fyrstehuset der var uddødt, desuden [[Lauenburg]]. Men blandt lavadelen og bønderne var Adolf ikke ret populær, hvilket skal have beroet på hans pragtlystne personlighed, og disse vendte sig til [[Danmark]]. I 1201 blev Adolf ved [[slaget ved Stellau]] taget til fange og indsat på [[Søborg Slot]]. For at blive frigivet afstod han i 1203 [[Holsten]] og [[Wagrien]] til grev [[Albert af Orlamünde|Albrecht af Weimar-Orlamünde]].
Efter afslutningen af fangenskabet trak Adolf sig tilbage till [[Schauenburg]], fortsatte her konsekvent at udbygge sit territorialherskab, vandt blandt andet [[Stadthagen]] og [[Rhoden]] og bekæmpede biskopperne af [[Paderborn]] og [[Minden]] med hensyn til deres lensrettigheder i Schauenburg. Ud over de åndelige modstandere havde Adolf også verdslige: [[Schwalenberg]], [[Ravensburg]] og [[Lippe]].
| |||