Pompeji: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Rullet tilbage |
||
Linje 18:
== Historie ==
Byen lå på et lag af [[lava]] fra et af Vesuvs forhistoriske udbrud, måske det, der fandt sted ca 1800 f.Kr. Her var bebyggelse senest 900 f.Kr, og oskernes og samnitternes bymure blev rejst ca 600 f.Kr. Den gamle vej langs murene markerer byens ''pomerium'', den hellige bygrænse. Døde måtte ikke begraves indenfor. Pompeji blev bygget som havne- og handelsby, men floden Sarno ændrede sit løb efter vulkanudbruddet i 79. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 84), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-23682-2</ref> En af de ældste bygninger – et [[dorisk orden|dorisk]] [[tempel]] viet til [[Herkules]] – stammer antagelig fra det 6.århundrede f.Kr. De ældste beboere var af oskisk afstamning. I år [[420 f.Kr.]] blev byen erobret af krigeriske samnitter fra bjergene mod øst. Erobringen viste sig med tiden af være profitabel for byens omsætning, og efterhånden blev den en ganske betydelig handelsby i området. Under samnitterkrigene (342-290 f.Kr.) kom den formelt under [[Rom]]s herredømme, men beholdt reelt sit selvstyre. En senere indblanding i Forbundsfælleskrigene i begyndelsen af 1.århundrede førte til at den i [[89 f.Kr.]] blev belejret af [[Sulla]], og måtte acceptere en romersk [[garnison]] i byen. En såkaldt [[veteran]]koloni under ledelse af P.Sulla – en nevø til diktatoren – blev anlagt under navnet ''Colonia Cornelia Veneri Pompeii''. (''Veneri'' viser til, at Pompeji var [[gudinde]]n [[Venus (gudinde)|Venus]]' by.) Fra da af blev byen en almindelig romersk provinsby. Indbyggerne var gennemgående velhavende. Her er ca 500 [[atrium]]huse for velstående, mod ca 600 toetages småhuse for de fattige. Pompeji var et tæt befolket by, hvad der gjorde ødelæggelserne så meget desto værre under det voldsomme jordskælv i år [[62]] e.Kr. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 99)</ref> De fattige boede kummerligt, uden bad og køkken. De måtte ty til floden eller [[fontæne]]rne, når de skulle vaske sig, og måtte spise på knejper. De mange [[bageri]]er viser, at en stor del af befolkningen ikke kunne lave mad hjemme. Den nye [[akvadukt]] fra Serino muliggjorde dog tre offentlige bad, hvad der tyder på en stærk [[Samfundsklasse|overklasse]]. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 101)</ref> Der boede omtrent 20.000 i Pompeji, da Vesuv fik sit udbrud. ▼
▲f.Kr, og oskernes og samnitternes bymure blev rejst ca 600 f.Kr. Den gamle vej langs murene markerer byens ''pomerium'', den hellige bygrænse. Døde måtte ikke begraves indenfor Pompeji blev bygget som havne- og handelsby, men floden Sarno ændrede sit løb efter vulkanudbruddet i 79. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 84), forlaget Aschehoug, Oslo 2009, ISBN 978-82-03-23682-2</ref> En af de ældste bygninger – et [[dorisk orden|dorisk]] [[tempel]] viet til [[Herkules]] – stammer antagelig fra det 6.århundrede f.Kr. De ældste beboere var af oskisk afstamning. I år [[420 f.Kr.]] blev byen erobret af krigeriske samnitter fra bjergene mod øst. Erobringen viste sig med tiden af være profitabel for byens omsætning, og efterhånden blev den en ganske betydelig handelsby i området. Under samnitterkrigene (342-290 f.Kr.) kom den formelt under [[Rom]]s herredømme, men beholdt reelt sit selvstyre. En senere indblanding i Forbundsfælleskrigene i begyndelsen af 1.århundrede førte til at den i [[89 f.Kr.]] blev belejret af [[Sulla]], og måtte acceptere en romersk [[garnison]] i byen. En såkaldt [[veteran]]koloni under ledelse af P.Sulla – en nevø til diktatoren – blev anlagt under navnet ''Colonia Cornelia Veneri Pompeii''. (''Veneri'' viser til, at Pompeji var [[gudinde]]n [[Venus (gudinde)|Venus]]' by.) Fra da af blev byen en almindelig romersk provinsby. Indbyggerne var gennemgående velhavende. Her er ca 500 [[atrium]]huse for velstående, mod ca 600 toetages småhuse for de fattige. Pompeji var et tæt befolket by, hvad der gjorde ødelæggelserne så meget desto værre under det voldsomme jordskælv i år [[62]] e.Kr. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 99)</ref> De fattige boede kummerligt, uden bad og køkken. De måtte ty til floden eller [[fontæne]]rne, når de skulle vaske sig, og måtte spise på knejper. De mange [[bageri]]er viser, at en stor del af befolkningen ikke kunne lave mad hjemme. Den nye [[akvadukt]] fra Serino muliggjorde dog tre offentlige bad, hvad der tyder på en stærk [[Samfundsklasse|overklasse]]. <ref>Aage Hauken: ''I skyggen av Vesuv'' (s. 101)</ref> Der boede omtrent 20.000 i Pompeji, da Vesuv fik sit udbrud.
Handel var den vigtigste indtægtskilde. Landbrugsprodukter fra den omkringliggende slette, samt [[vin]], [[frugt]] og [[grøntsager]], var de primære handelsvarer. På grund af områdets skønhed og det gennemgående behagelige [[klima]], tjente Pompeji også som et behageligt opholdssted for højtstående personer. [[Cicero]] og [[kejser]] [[Claudius]] var blandt dem, der havde [[villa]]er i omegnen.
| |||