Pligt: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
embed {{Autoritetsdata}} with wikidata information
Mindre ajourføring af artiklen
Linje 1:
'''Pligt''' er et religiøst filosofisk og juridisk funderet, begreb, som angiver handlinger, man er tvunget til at udføre, hvis man vil undgå straf eller anden form for ubehag. Forestillinger om pligt kommer ofte til udtryk i moralske principper som fx
'''Pligt''' er den [[motivation]], som ikke styres af [[lyst]], men af det, som kræves af den enkelte for at realisere andres velfærd eller egen – senere – lykke. Pligt er altså grundlaget for social adfærd, og det er den forståelse, som ligger bag udtryk som:
 
:*''Gør mod andre, hvad du vil, at de skal gøre mod dig (egocentrisk udgangspunkt for påbud om almen adfærd)''
:*''Pligten først (udtryk som garderer mod kritik af pligten)''
:*''Rettidig omhu (udtryk som appellerer til at levere kvalitet inden for den aftalte tidsramme)''
:*''Rettidig omhu''
:*''Yd efter evne, nyd efter behov (kobling af pligt og lyst)''
 
Pligten er et nøglebegreb i [[etik]]ken, og den ligger under moralforskrifter, som tilsyneladende er meget ensartede fra samfund til samfund og fra tidsalder til tidsalder.
 
I tidligere opfattelser af etiske forskrifter har man modstillet pligt og lyst, hvorved man skelnede mellem gerninger, man foretog for egen vindings skyld, og gerninger, man gjorde for andre. Denne modstilling betragtes i dag som forældet, idet det reelt ikke er muligt at gøre en god gerning for andre, uden først at vælge det / beslutte sig for det, og dermed også "have lyst til det".
I den moderne opfattelse af etiske forskrifter har man bevæget sig væk fra pligtstyring og over til lystmotivation. Det er sket samtidig med, at [[postmodernisme|postmoderne]] filosoffer har forkastet "den store fortælling", og der er den sammenhæng mellem de to tankesæt, at pligt kun kan sættes igennem som krav, når den har et underlag i form af et fælles samfundssyn. Med l af et [[Religion|religiøst]] eller [[humanisme|humanistisk]] syn på tilværelsen, kan der ikke længere opstilles almengyldige [[norm]]er for [[Borgerpligter|borgernes pligt]] overfor hinanden og samfundet. I stedet bliver det op til den enkelte at vælge eller sammenstykke sine motivationer, ganske som man vil, og man er ikke bundet af andet, end det der udspringer af de personlige valg.
 
Endvidere er åbenlyst farligt at operere med et pligt-begreb, der ikke længere er koblet til lysten, fordi den enkelte jo dermed mister sit "indre, moralske kompas" / sin integritet og således bliver mere manipulerbar. Ideen om, at man skal være autoritetstro og pligtskyldig, uden at have lyst til det, er med andre ord en direkte vej til en manipulerbar befolkning. Den til enhver tid etablere magt vil således kunne påberåbe sig retten til at definere, hvad der er borgernes pligt, uden at der kan stilles spørgsmål. Hellig krig er et grusomt eksempel på, at religiøse forestillinger om krigerens pligt både tvinger personer til at foretage uhyrlige gerninger og friholder dem for skyld og ansvar efterfølgende. Personen blot handlet efter sin pligt til at dræbe. Denne form for pligt-baseret manipulation forklarer også delvist, hvorfor ellers velfungerende mænd kunne forestå uhyrlighederne i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.
Hvor pligt ikke bæres af en enig grundholdning, kan den gennemtvinges ved hjælp af [[sanktion]]er, men når man har givet afkald på at bruge negative sanktioner, vil pligtforsømmelse forekomme mere og mere hyppigt. Nogle vil se dette som et sørgeligt forfald, mens andre blot vil se det som endnu et af tidens tegn. For personer med en meget streng opfattelse af pligt vil sådan en situation opleves som et fuldstændigt tab af sammenhæng og stabilitet i samfundet.
 
I den moderne opfattelse af etiske forskrifter har man bevæget sig væk fra pligtstyring og over til lystmotivation. Det er sket samtidig med, at [[postmodernisme|postmodernePostmoderne]] filosoffer har forkastet "den store fortælling", og der er den sammenhæng mellem de to tankesæt, at pligt kun kan sættes igennem som krav, når den har et underlag i form af et fælles samfundssyn. Med l af et [[Religion|religiøst]] ellermoderne social-[[humanisme|humanistisk]] syn på tilværelsen, kan der ikkekun gennem samtale og demokratiske længereprocesser opstilles almengyldige [[norm]]er for [[Borgerpligter|borgernes pligt]] overfor hinanden og samfundet. IDen stedetenkelte bliverer detsåledes opnødt til denat enkelteengagere atsig vælgei ellersamfundets sammenstykkevelfærd sineog motivationer,samfundet ganskei somden manenkeltes vil,velfærd. ogDenne mangensidige erforpligtelse ikkekan bundetbetragtes afsom andet,en endny detsocialøkologisk derforståelse udspringerbaseret af deindsigt personligefra valgalle fagområder..
 
== Se også ==