Versionen fra 6. aug. 2016, 03:25 redigér PerV (diskussion \| bidrag) Patruljanter 48.129 edits sprogret, det er ikke no wiki, her skriver vi på dansk ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. aug. 2016, 10:27 redigér fjern redigering 62.44.134.218 (diskussion) →‎Valdemarerne fra år 1157 Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering Gå til næste forskel →
Linje 42: ==== Valdemar den store ==== Med [[Slaget på Grathe Hede\|sejren]] over sin rival [[Svend Grathe]] i 1157 blev [[Valdemar den Store]] konge over hele Danmark og havde held til at konsolidere sig fra starten. Det afsluttede lang tids intern uro og indvarslede 100 års opgangstid for kongeriget. Uden en stærk, dansk kongemagt havde det slaviske folkeslag [[vender]]ne i Nordtyskland hærget og bosat sig i det sydlige Danmark (byendelsen -itze på [[Lolland]] er sandsynligvis vendisk). Valdemar den Store indtog vendernes hovedby [[Arkona]] på [[Rügen]] og erobrede Rügen. Valdemars ven og fosterbroder, biskop [[Absalon]], fik overdraget borgen ved byen [[Hafn]], det senere [[København]], og [[Saxo Grammaticus]] skrev ''[[Gesta Danorum]]'', "Danernes bedrifter". Under [[Knud 6.]] (1182-1202) havde [[Absalon]] meget stor indflydelse på styringen af landet. Økonomien blev væsentlig forbedret og flere handelspladser kendes fra denne tid. Danskerne handlede især med Østersøens hovedprodukt, silden. Politikken fra Valdemar den Stores tid blev dygtigt fortsat med korstog mod de hedenske, slaviske folkeslag især i [[Baltikum]], og i slutningen af 1100-tallet var Danmark det stærkeste land ved [[Østersøen]] med besiddelser fra Holsten over Nordtyskland til Estland. Det var populært at benytte kristendom og mission til at føre magtpolitik mod hedninger for at få støtte fra den magtfulde kirke og paven i Rom. Det lykkedes for Valdemar den Store og Knud 6., der havde en biskop ved deres side. Det understreger, hvor godt samarbejdet mellem konge og kirke fungerede.

Danmarks historie: Forskelle mellem versioner