Erich Christian Werlauff: Forskelle mellem versioner

Werlauff var søn af den norskfødte [[koffardi]]kapitajn (kaptajn på et handelsskib) Jens Werlauff (død [[1786]]) og Wilhelmine Frederike f. Wirth (død [[1804]]). Han blev født i [[København]] i [[1781]]. i 1802 blev han student med udmærkelse, og tog juridisk eksamen med [[Karakter (bedømmelse)|laud]]. Allerede to år tidligere havde han besvaret en historisk [[prisopgave]] og var [[1798]] blevet kustode ved [[Det Kongelige Bibliotek]]s læsesal. Ved dette bibliotek arbejde han til [[1861]]. Han blev 2. sekretær [[1805]], 1. sekretær [[1814]], [[bibliotekar]] [[1823]] og overbibliotekar [[1829]]. Samtidig var Werlauff tilknyttet [[Københavns Universitet]]. Efter at være blevet tildelt den filosofiske doktorgrad [[1808]] på afhandlingen ''De Ario multiscio, antiquissimo Islandorum historico''<ref>[Erich Christian Werlauff archive.org]</ref> blev han 15. august [[1810]] adjunkt ved universitetet og skulle læse over nordisk historie og oldsager. 24. februar [[1812]] blev han [[professor extraordinarius]] og 5. december [[1821]] [[professor ordinarius]]. [[1836]]-[[1837]] var han universitetets [[rektor]] og holdt ved indvielsen af den nye universitetsbygning den første ''danske'' tale, der er blevet holdt ved en universitetsfest (hidtil var sådanne taler blevet holdt på ''latin''). Han bevarede sin stilling ved universitetet til han aftrådte på grund af alder 31. december [[1867]], men som ældste professor var han, der i øvrigt aldrig havde været nogen ivrig forelæser, fra [[1852]] fritaget for at holde forelæsninger.