Ejvind Larsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Flertydige WL: LouisianaLouisiana (kunstmuseum)
Linje 27:
I årene 1957-58 gik Ejvind Larsen på [[Askov Højskole]] og blev ansat på Information. I 1959 kom hans interesse for digterkredsen omkring det litterærtidsskrift [[Heretica]] til udtryk med redigering og udgivelse af bogen "Møde med fragmenterne. Om [[Paul la Cour]]: [[Fragmenter af en dagbog]]", som forinden havde været bragt som artikelserie i Information.
 
I 1960 fik Ejvind Larsen lejlighed til at interviewe den daværende statsminister [[Viggo Kampmann]]. ”Jeg interesserer mig faktisk ikke saa voldsomt meget for politik” udtalte statsministeren i en samtale om kultur, religion, moral og Danmarks stilling i verden, hvor han samtidig påpegede vigtigheden af opbygning og opretholdelse af en myndige og samtalende offentlighed, som formåede at udviske skelen mellem kultur og politik.<ref>Larsen, Ejvind: ''Samtaler med tidsånden og opråb imod den. Fra Ejvind Larsens 50 år på Information'', s. 39-44 (2005)</ref> Interviewet gav genlyd og inspirerede Ejvind Larsen til, sammen med forfatter og kulturkritiker [[Bjørn Poulsen]] og digteren [[Ole Wivel]], at organisere en konference i samarbejde med kunstmuseum [[Louisiana (kunstmuseum)|Louisiana]] og [[Krogerup Højskole]]. Mødet stod på i tre dage i efteråret 1960 og blev startskuddet til oprettelse af Ministeriet for kulturelle anliggender (senere [[Kulturministeriet]]), [[Statens Kunstfond]] og Sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene (senere [[Danida]]).<ref>Larsen, Ejvind: "Modernismens 25 års jubilæum". I: ''Vindrosen'', Årg. 17, nr. 4 (1970)</ref>
 
I 1961 begyndte Ejvind Larsen at læse historie på Københavns Universitet. I 1962 udkom han med digtsamling ”Kryptofoni”, hvor digtenes til dels kodet sprog forsøger at sprænge frygtens, mistillidens og de sproglige grænser, som lægger hindringer i vejen for den sande samtale mennesker imellem. Et vigtigt tema er ligeledes forholdet til barndommen, som for ham ikke blot skal gennemskues psykologisk, men tilmed historisk, i det mennesket hverken kan vælge sine forældre, sin tid eller sit land. Disse ikke selvvalgte forudsætninger må mennesket vedkende sig, dog uden at opgive valget af de forhold man ønsker at udvikle under disse påtvungne forudsætninger.<ref>Aabenhus, Ole: "Kryptofonisk samtale?". Interview med Ejvind Larsen. I: ''Information'', 17/11-1962</ref>