Eddikesyre: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny infoboks-skabelon; infoboks udvidet; "deprotonering" --> "deprotonisering"
m Erstatter "eddikesyreklorid" med "acetylklorid"; stavefejl rettet
Linje 78:
| AndreFunk = [[myresyre]], [[propansyre]], [[butansyre]]
| AndreFunkGruppe = [[carboxylsyre]]r
| SeOgsåForb = [[acetamid]], [[ethylacetatacetylklorid]], [[eddikesyrekloridethylacetat]], [[eddikesyreanhydrid]], [[acetonitril]], [[ethanal|acetaldehyd]], [[ætanol|ethanol]], [[thioeddikesyre]]
}}
'''Eddikesyre''' er en [[organisk forbindelse]], der giver [[eddike]] dets sure smag og skarpe lugt. Kemisk set er eddikesyre en [[carboxylsyre]] med [[bruttoformel]] {{chem|C|2|H|4|O|2}}. Rent, [[vand]]frit eddikesyre (''iseddike'') er en farveløs [[væske]], der absorberer vand fra omgivelserne ([[hygroskopi]]) og størkner under 16,7 [[Celsius|°C]] til farveløse [[krystal]]ler. Eddikesyre er [[ætsende stof|ætsende]], og dens dampe forårsager irritation af [[øje|øjnene]], en tør og brændende [[næse]], øm [[hals]] og blokering af luftvejene. Den er en [[svag syre]], fordi [[Kemisk ligevægt|ligevægten]] i [[vandig opløsning]] ved [[standardbetingelser]] mellem den [[dissociation|dissocierede]] form ({{chem|CH|3}}COO<sup>−</sup> + H<sup>+</sup>) og den ikke-dissocierede form er kraftigt forskudt mod den ikke-dissocierede form, i modsætning til [[stærk syre|stærke syrer]], der i vandig opløsning i praksis er fuldt dissocierede.
Linje 126:
 
[[Fil:Acetic acid organic reactions.png|thumb|To typiske organiske reaktioner med eddikesyre]]
Eddikesyre gennemgår de typiske [[kemisk reaktion|kemiske reaktioner]] for [[carboxylsyre]]r, så som frembringelsen af vand og et metal[[ethanoat]] ved reaktion med [[alkali]]er, frembringelsen af et metalethanoat ved reaktion med et metal og frembringelsen af et metalethanoat, vand og kuldioxid ved reaktion med [[karbonat]]er og [[hydrogenkarbonat]]er. Mest betydningsfuld af alle dens reaktioner er dannelsen af [[ætanol]] ved reduktion, og dannelsen af derivater så som [[eddikesyrekloridacetylklorid]] via [[nukleofil acylsubstitution]]. Andre substitutionsderivater inkluderer [[eddikesyreanhydrid]]; dette [[anhydrid]] fremstilles under [[Kondensationsreaktion|afgivelse af vand]] fra to molekyler af eddikesyre. [[Ester]]e af eddikesyre kan ligeledes dannes via [[Fischer-esterificering]], og [[amid (funktionel gruppe)|amider]] kan også dannes. Når eddikesyre opvarmes til mere end 440&nbsp;°C dekomponerer den og producerer [[kuldioxid]] og [[methan]]; ellers producerer den [[keten]] og vand.
 
Eddikesyre kan opspores ved dens karakteristiske lugt. En [[farvereaktion]] for salte af eddikesyre er [[jern(III)klorid]]opløsning, som resulterer i en dyb rød farve, der forsvinder efter forsuring. Acetater danner [[kakodyloxid]], når de opvarmes med [[arsenik]], hvilket kan påvises ved dets [[lugt|ildelugtende]] dampe.
Linje 249:
Organiske eller uorganiske salte produceres af eddikesyre, heriblandt:
* [[Natriumacetat]], brugt i [[tekstil]]industrien og som et [[konserveringsmiddel]] til madvarer ([[E-nummer|E262]]).
* [[KopperKobber(II)acetat]], brugt som et [[pigment]] og et [[fungicid]].
* [[Aluminiumacetat]] og [[jern(II)acetat]], brugt som [[betsning|betsere]] til [[farvestof]]fer.
* [[Palladium(II)acetat]], brugt som katalysator i organiske [[koblingsreaktion]]er så som [[Heck-reaktionen]].