Kapitalisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Datomaerker kilde mangler-skabeloner |
Udviddet beskrivelsen af det kapitalistiske produktionssystem med et eksempel på fuldkommen konkurrence |
||
Linje 12:
== Beskrivelse af kapitalismen ==
Den ideologiske teoridannelse i et kapitalistisk samfund antager, at produktionen i et samfund koordineres gennem teorien om udbud og efterspørgsel. En sådan teori beskæftiger sig derfor med hvad der bliver produceret, af hvem og hvor meget. Som beskrevet ovenfor er kapitalismen forankret i den private [[ejendomsret]]. Dette stammer fra den engelsk filosof [[John Locke]], som blandt andet beskæftigede sig med individet og ejendomsrettens bestemmelse.
At et samfund producerer varer og ydelser efter [[udbuds- og efterspørgselsteori]] fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer. Jo mere korn bonden producerer per år desto mindre behøver bonden at tage for sit korn, da han har masser af korn at sælge. Omvendt vil det sige, at jo mindre korn en bonde producerer desto højere en pris på bonden tage for at få dækket sine omkostninger ved at producere kornet og samtidig have råd til at leve. Det kan så resultere i at hvis alle satte deres korn til salg på markedet så ville de komme frem til en pris som både køberne og sælgerne (bønderne) var tilfredse med. De vil alle komme frem til den samme pris, for ellers kunne en snu person jo købe kornet et sted for derefter at sælge det til en højere pris et andet sted på markedet.▼
Som en modsætning hertil kunne et samfund beslutte at alt korn skal koste 2 kroner mindre end hvad de alle fandt frem til i fællesskab. Det kan f.eks. være fordi nogle forbrugere mener at kornet er relativt for dyrt i forhold til andre varer i samfundet. Det vil betyde at det nu er forbrugeren som fastsætter prisen og ikke forbrugeren og producenterne i fællesskab. Som resultat heraf vil bonden med meget korn tjene færre penge og den lille bonde måske slet ikke tjene nok penge til at kunne overleve. Den frie markedsøkonomi er økonomisk teori hvor udbuddet og efterspørgslen efter samfundets produkter og ydelser fastsættes af købere og sælgere i fællesskab. ▼
Ganske kort skrev Locke, at hvad mennesket producerer med sine hænder tilkommer det menneske, som producerede det <ref>To Afhandlinger om Statsstyre. Locke, John, 1689</ref>. Yderligere kan mennesket handle med producerede varer og sælge eller bytte disse i et ønsket forhold.
Specielt [[Karl Marx]] var fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da Marx i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og [[udbytning]] af [[arbejderklasse]]n ([[lønmodtager]]e). I denne forbindelse beskrev Marx en '''kapitalist''' som et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve, det vil sige, et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor [[lønmodtager]]en arbejder for vedkommende.{{kilde mangler|dato=Uge 40, 2009}}▼
At et samfund producerer varer og ydelser efter [[udbuds- og efterspørgselsteori]] fortæller os derfor, at individet selv har kontrol over hvad der produceres fordi individet selv ejer de producerede varer. Prisen på disse varer og ydelser fastsættes herefter på samme vist, det vil sige at individet selv bestemmer prisen for sine producerede varer.
I det kapitalistiske produktionssystem er produktionen, altså udbuddet af varer og tjenester, styret af enkeltpersoners egeninteresse. Fordi profitten er høj på varer og tjenester som der er stor efterspørgsel på, men lavt udbud, tiltrækkes mennesker som ønsker en andel af denne høje profit af deres egen interesse. Disse mennesker vil herefter undersøge alle muligheder for at producere denne varer eller tjeneste så profitabelt, med andre ord så effektivt, som det kan lade sig gøre med den givende teknologi, de har til rådighed. I perfekt konkurrence leder dette til faldende priser på varer og goder for borgerne. Historiske eksempler på faldende prisen kan findes ved blandt andet biler, fjernsyn, computere, telefoner, internationale telefonopkald, sko, tøj og rejser.
Den faldende pris på varer og tjenester skyldes, at de mange producenter som i begyndelsen blev tiltrukket af den høje profit, løbende bliver nødt til at sænke prisen for at kunne sælge deres produkter. Et teoretisk eksempel på perfekt konkurrence til illustration følger:
To bønder kan producere 1 kg. økologisk hakket oksekød til 10 kr. og sælge det det for 40 kr. til forbrugeren. Begge bønder sælge 500 g kød hver. Hvis den ene bonde nu sænker sin pris til 39 kr., vil alle kunder i teorien købe alt deres kød hos hende og derfor vil den ene bonde sælge 1 kg. kød til 39 kroner, mens den anden bonde vil sælge ingenting. Hvis vi følger denne logik, vil prisen på økologisk hakket oksekød falde til 10 kr. for 1 kg. Produktionsprisen på økologisk hakket oksekød. Til denne pris vil begge bønder kunne sælge deres kød, men de vil kun få dækket deres omkostninger på 10kr. for at producere det økologiske kød og altså ikke score en ''yderligere'' profit.
▲
▲Som en modsætning hertil kunne et samfund beslutte at alt korn skal koste 2 kroner mindre end hvad de alle fandt frem til i fællesskab. Det kan f.eks. være fordi nogle forbrugere mener at kornet er relativt for dyrt i forhold til andre varer i samfundet. Det vil betyde at det nu er forbrugeren som fastsætter prisen og ikke forbrugeren og producenterne i fællesskab. Som resultat heraf vil bonden med meget korn tjene færre penge og den lille bonde måske slet ikke tjene nok penge til at kunne overleve. Den frie markedsøkonomi er økonomisk teori hvor udbuddet og efterspørgslen efter samfundets produkter og ydelser fastsættes af købere og sælgere i fællesskab.
Kapitalismeteoretikeren [[Michael L. Rothschild]] har i sin bog, "Bionomics", udtalt, at ''hvad vi kalder kapitalisme (eller fri markedsøkonomi) er ikke en "-isme", men et naturligt forekommende fænomen''. Man behøver med andre ord ikke en ideologi for at opnå, hvad der forekommer én naturligt – uanset om det er indtagelse af føde, kønnet formering eller ejerskab til ting eller territorium. Ud fra denne betragtning er ejerskab således ikke "kun" et fænomen, men en forudsætning for et væsens eller en arts eksisten&s.
Line 22 ⟶ 31:
== Kritik af kapitalismen ==
{{kilder|afsnit|dato=marts 2016}}
'''Karl Marx'''
▲Specielt [[Karl Marx]] var fortaler for afskaffelsen af den private ejendomsret til produktionsmidlerne, da Marx i sine teser antog, at denne del af ejendomsretten grundlæggende medfører udnyttelse og [[udbytning]] af [[arbejderklasse]]n ([[lønmodtager]]e). I denne forbindelse beskrev Marx en '''kapitalist''' som et menneske, som ikke behøver udføre arbejde for at overleve, det vil sige, et menneske som udelukkende kan overleve på kapitalindkomst eller via ejerskab af f.eks. en fabrik, hvor [[lønmodtager]]en arbejder for vedkommende.{{kilde mangler|dato=Uge 40, 2009}}
'''Cyklisk konsumering & økonomisk vækst'''
| |||