Pligt: Forskelle mellem versioner

41 bytes fjernet ,  for 5 år siden
exit engelsk, indsat Nietzsche citat på det originale tysk istedet, bogtitel omsat til original
(Nietzsche-citat indsat)
(exit engelsk, indsat Nietzsche citat på det originale tysk istedet, bogtitel omsat til original)
Endvidere er åbenlyst farligt at operere med et pligt-begreb, der ikke længere er koblet til lysten, fordi den enkelte jo dermed mister sit "indre, moralske kompas" / sin integritet og således bliver mere manipulerbar. Ideen om, at man skal være autoritetstro og pligtskyldig, uden at have lyst til det, er med andre ord en direkte vej til en manipulerbar befolkning. Den til enhver tid etablere magt vil således kunne påberåbe sig retten til at definere, hvad der er borgernes pligt, uden at der kan stilles spørgsmål. Hellig krig er et grusomt eksempel på, at religiøse forestillinger om krigerens pligt både tvinger personer til at foretage uhyrlige gerninger og friholder dem for skyld og ansvar efterfølgende. Personen blot handlet efter sin pligt til at dræbe. Denne form for pligt-baseret manipulation forklarer også delvist, hvorfor ellers velfungerende mænd kunne forestå uhyrlighederne i de tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig.
 
Selvom [[Friedrich Nietzsche]] er blevet taget til indtægt for nazisternes forbrydelser, var han en af de skarpeste kritikere mod brug af pligt-begrebet, fordi det netop åbnede for den lydighedskultur, nazismen havde brug for: ''"WhatWas destroyszerstört aschneller manals moreohne quickly...thaninnere to workNothwendigkeit, think,ohne andeine feeltief withoutpersöhnliche inner necessityWahl, withoutohne anyLust deeparbeiten, personal desiredenken, withoutfühlen? pleasure—asAls aAutomat mereder automaton of “duty”'Pflicht'?"'' (''[[The Antichrist (book)|TheDer Antichrist]]'', § 11). At adskille lysten fra pligten er forhindre mennesker i at tage ansvar for deres liv.
 
[[postmodernisme|Postmoderne]] filosoffer har forkastet "den store fortælling", og der er den sammenhæng mellem de to tankesæt, at pligt kun kan sættes igennem som krav, når den har et underlag i form af et fælles samfundssyn. Med et moderne social-[[humanisme|humanistisk]] syn på tilværelsen, kan der kun gennem samtale og demokratiske processer opstilles almengyldige [[Rettesnor|normer]] for [[Borgerpligter|borgernes pligt]] overfor hinanden og samfundet. Den enkelte er således nødt til at engagere sig i samfundets velfærd og samfundet i den enkeltes velfærd. Denne gensidige forpligtelse kan betragtes som en ny socialøkologisk forståelse baseret på indsigt fra alle fagområder.
6.435

redigeringer