Ilt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Flertydige WL: Auburn → Auburn (Massachusetts), Mars → Mars (planet), Venus → Venus (planet), placebo → Placeboeffekt, træ → træ (materiale) |
|||
Linje 109:
I 1891 var den skotske kemiker [[James Dewar]] i stand til at producere nok oxygen i væskeform til at kunne studere det i dybden.<ref name="NBB303">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.303</ref> Den første kommercielt farbare proces til at producere oxygen i væskeform blev uafhængigt udviklet i 1895 af den tyske ingeniør [[Carl von Linde]] og den britiske ingeniør William Hampson. Begge mænd sænkede luftens temperatur indtil den blev væskeformet, og [[destillation|destillerede]] de indgående gasser ved at koge dem væk en efter en og indfange dem.<ref name="HPAM">{{cite book|title=How Products are Made|chapter=Oxygen|publisher=The Gale Group, Inc.|date=2002|url=http://www.answers.com/topic/oxygen|accessdate=December 16, 2007|author=''How Products are Made'' contributors}}</ref> Senere, i 1901, blev oxyacetylen-[[svejsning]] demonstreret for første gang, da man afbrændte en blanding af [[acetylen]] and komprimeret {{chem|O|2}}. Denne metode til at skære og svejse i metal blev senere meget udbredt.<ref name="HPAM"/>
I 1923 blev den amerikanske forsker [[Robert H. Goddard]] den første person til at udvikle en [[raketmotor]], der anvendte flydende brændstof; motoren brugte [[benzin]] som brændsel og oxygen i væskeform som [[oxidationsmiddel]]. Goddard fløj en lille rakket 56 m ved 97 km/t 16. marts 1926 i [[Auburn (Massachusetts)|Auburn]], [[Massachusetts]], USA.<ref name="HPAM"/><ref>{{cite web|title=Goddard-1926|url=http://grin.hq.nasa.gov/ABSTRACTS/GPN-2002-000132.html|publisher=NASA|accessdate=November 18, 2007}}</ref>
==Egenskaber og molekylær struktur==
Linje 194:
|}
Oxygen er det mest forekommende grundstof, rangeret efter masse, i Jordens biosfære, luft, hav og land. Oxygen er det tredje-mest forekommende grundstof i universet, efter brint og helium.<ref name="NBB297"/> Omkring 0,9% af [[Solen]]s masse er oxygen.<ref name="ECE500"/> Oxygen udgør 49,2% af [[skorpe (geologi)|Jordens skorpe]], rangeret efter masse<ref name="lanl">{{cite web|url=http://periodic.lanl.gov/elements/8.html|publisher=Los Alamos National Laboratory|title=Oxygen|accessdate=December 16, 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071026034224/http://periodic.lanl.gov/elements/8.html <!--Added by H3llBot-->|archivedate=October 26, 2007}}</ref> og er den største bestanddel i verdens have (88,8% rangeret efter masse).<ref name="ECE500"/> Ilt er den næststørste bestanddel i [[Jordens atmosfære]], og står for 20,8% af dens rumfang og 23,1% af dens masse (omkring 10<sup>15</sup> ton).<ref name="ECE500"/><ref name="NBB298">[[#Reference-idEmsley2001|Emsley 2001]], p.298</ref><ref group=lower-alpha>Tallene angivet er for værdier op til {{convert|50|mi|km}} over havoverfladen</ref> Jorden er usædvanlig blandt [[Solsystemet]]s planeter idet den har en meget stor koncentration af ilt i atmosfæren: [[Mars (planet)|Mars]] (med 0,1% {{chem|O|2}} efter masse) og [[Venus (planet)|Venus]] har væsentligt mindre. Den {{chem|O|2}}, der omgiver disse planeter produceres udelukkende fra UV-stråling af oxygenindholdige molekyler såsom kuldioxid.
Den usædvanligt høje koncentration af ilt på Jorden er et resultat af [[oxygencyklus]]en. Dette [[stofkredsløb]] beskriver bevægelsen af oxygen i og mellem dens tre centrale reservoirer på Jorden: atmosfæren, biosfæren og [[lithosfære]]n. Den centrale faktor i oxygencyklussen er [[fotosyntese]], som er ansvarlig for den moderne Jords atmosfære. Fotosyntese udleder ilt til atmosfæren, mens [[Cellerespiration|respiration]], [[forrådnelse]] og afbrænding fjerner det fra atmosfæren.
Linje 243:
Fri oxygen var næsten ikke-eksisterende i [[Jordens atmosfære]] før udviklingen af fotosyntetiske [[arkæer]] og [[bakterier]] mod omkring 3,5 milliarder år siden. Fri oxygen fremkom for første gang i anseelige mængder i den [[Proterozoikum|Palæoproterozoiske]] æon (for mellem 3,0 og 2,3 milliarder år siden).<ref name="Crowe2013">{{Cite journal | last1 = Crowe | first1 = S. A. | last2 = Døssing | first2 = L. N. | last3 = Beukes | first3 = N. J. | last4 = Bau | first4 = M. | last5 = Kruger | first5 = S. J. | last6 = Frei | first6 = R. | last7 = Canfield | first7 = D. E. | title = Atmospheric oxygenation three billion years ago | journal = Nature | volume = 501 | issue = 7468 | pages = 535–538 | year = 2013 | pmid = 24067713 | doi = 10.1038/nature12426 }}</ref> I den første milliard år herefter blev enhver fri oxygen, der blev produceret af disse organismer, kombineret med opløst [[jern]] i havene, og dannede dermed [[Båndet jernformation|båndede jernformationer]]. Efter disse "iltdræn" blev mættet begyndte fri oxygen at [[Afgasning|afgasse]] fra havene for omkring 3–2,7 milliarder år siden, og nåede 10% af sit nuværende niveau for omkring 1,7 milliarder år siden.<ref name="Crowe2013" /><ref name="Campbell">{{cite book|last = Campbell|first = Neil A.|last2=Reece|first2=Jane B.|title = Biology|edition = 7th|publisher = Pearson – Benjamin Cummings |date=2005|location = San Francisco|pages = 522–23|isbn = 0-8053-7171-0}}</ref>
Tilstedeværelsen af store mængder opløst og fri oxygen i havene og atmosfæren kan have [[udryddelse|udryddet]] de fleste eksisterende [[anaerobisk organisme|anaerobiske organismer]]
Siden begyndelsen af [[kambrium]]-perioden for 540 millioner år siden har det atmosfæriske {{chem|O|2}}-niveau svunget mellem 15% og 30% efter volumen.<ref name="geologic">{{cite journal |url=http://www.pnas.org/cgi/content/full/96/20/10955 |title=Atmospheric oxygen over Phanerozoic time |first=Robert A. |last=Berner |issue=20 |pages=10955–57 |date=1999|journal=Proceedings of the National Academy of Sciences of the USA |pmid=10500106 |doi=10.1073/pnas.96.20.10955 |volume=96 |pmc=34224 |bibcode=1999PNAS...9610955B}}</ref> Hen mod enden af [[Karbon (geologi)|kultiden]] (for omkring 300 millioner år siden) nåede det atmosfæriske {{chem|O|2}}-niveau et maksimum på 35% efter volumen,<ref name="geologic" /> hvilket kan have bidraget til denne tids insekter og amfibiers enorme størrelse.<ref name=Butterfield2009>{{Cite journal | last1 = Butterfield | first1 = N. J. | title = Oxygen, animals and oceanic ventilation: An alternative view | doi = 10.1111/j.1472-4669.2009.00188.x | journal = Geobiology | volume = 7 | issue = 1 | pages = 1–7 | year = 2009 | pmid = 19200141 | pmc = }}</ref>
Linje 286:
Folk som klatrer i bjerge eller flyver i ikke-trykregulerede fly har somme tider supplerende {{chem|O|2}}-forsyninger med. Trykregulerede kommercielle fly har en {{chem|O|2}}-nødforsyning, der automatisk gøres tilgængelig for passagererne ved trykaflastning af kabinen. Pludseligt tab af kabinetryk aktiverer [[kemisk iltgenerator|kemiske iltgeneratorer]] over hvert sæde, hvilket får [[iltmaske]]r til at falde ned. Ved at trække i maskerne "for at starte ilttilstrømningen", som det instrueres af personalet, tvinges jernspåner ind i [[natriumklorat]] i beholderen.<ref name="NBB301"/> Dette påbegynder en [[exoterm]] proces, som producerer en konstant strøm af ilt.
Da ilt af nogle opfattes som et mildt [[Narkotikum|euforiserende stof]], er det ofte blevet anvendt i [[oxygenbar]]er og visse [[sport]]sgrene. Oxygenbarer har siden 1990'erne kunnet findes i [[Japan]] og visse steder i [[USA]], såsom [[Californien]] og [[Las Vegas]], hvor man kan betale for at blive udsat for en større {{chem|O|2}}-mængde.<ref name="FDA-O2Bars">{{cite web|url=http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html| title=Oxygen Bars: Is a Breath of Fresh Air Worth It?|last=Bren|first=Linda|work=FDA Consumer magazine|publisher=U.S. Food and Drug Administration|date=November–December 2002|accessdate=December 23, 2007|archiveurl=https://web.archive.org/web/20071018041754/http://www.fda.gov/Fdac/features/2002/602_air.html|archivedate=October 18, 2007|deadurl=yes}}</ref> Professionelle atleter, særligt inden for [[amerikansk fodbold]], går somme tider fra banen i pausen for at tage iltmasker på og øge deres ydeevne. Den farmakologiske effekt er tvivlsom, og en [[Placeboeffekt|placebo]]-effekt er en mere sandsynlig forklaring.<ref name="FDA-O2Bars"/> Available studies support a performance boost from enriched {{chem|O|2}} mixtures only if it is breathed ''during'' aerobic exercise.<ref>{{cite web|url=http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm|title= Ergogenic Aids|accessdate=January 4, 2008|publisher=Peak Performance Online |archiveurl = https://web.archive.org/web/20070928051412/http://www.pponline.co.uk/encyc/1008.htm <!--Added by H3llBot--> |archivedate = September 28, 2007}}</ref>
Blandt andre former for rekreativt brug er indenfor [[pyroteknik]], såsom [[George Goble]]s femsekunders tænding af [[barbecue]]grills.<ref>{{cite web|url=http://www.bkinzel.de/misc/ghg/index.html|title=George Goble's extended home page (mirror)}}</ref>
Linje 346:
Koncentreret {{chem|O|2}} kan få forbrænding til at ske hurtigt og energisk.<ref name="astm-tpt" /> [[Stål]]rør og opbevaringsbeholdere til at opbevare og overføre både gasformig og [[flydende oxygen]] vil fungere kan et brændstof; og design og fremstilling af {{chem|O|2}}-systemer kræver derfor særlig træning i at sikre at potentielle kilder til antændelse minimeres.<ref name="astm-tpt" /> Branden, der dræbte mandskabet på [[Apollo 1]] i affyrings-testfasen spredte sig ekstremt hurtigt, da rumkapslen var sat under tryk med ren {{chem|O|2}}, men ved lidt mere end atmosfærisk tryk i stedet for den {{frac|1|3}} af normaltryk, som skulle bruges på en mission.{{refn|Der blev ikke entydigt fundet nogen enkeltstående antændelseskilde, men nogle beviser peger mod at det skyldtes en elektrisk gnist.<ref>(Report of Apollo 204 Review Board NASA Historical Reference Collection, NASA History Office, NASA HQ, Washington, DC)</ref>|group=lower-alpha}}<ref name="chiles">{{cite book|last=Chiles|first=James R.|date=2001|title=Inviting Disaster: Lessons from the edge of Technology: An inside look at catastrophes and why they happen|location=New York|publisher=HarperCollins Publishers Inc.|isbn=0-06-662082-1}}</ref>
Flydende oxygen kan, hvis det spildes og bliver suget ind i organisk stof såsom [[træ (materiale)|træ]], [[petrokemikalier]] og [[asfalt]], få disse materialer til at [[Detonation|detonere]] uforudsigeligt ved senere mekanisk påvirkning.<ref name="astm-tpt" /> Ligeosm det er tilfældet med andre [[kryoteknik|kryotekniske]] væsker, kan kontakt med menneskekroppen forårsage [[forfrysning]]er på huden eller øjnene.
==Noter==
| |||