Epikur: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary Tags: Hoar Mobilredigering Mobilwebredigering |
No edit summary Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 11:
<!-- Information -->
|navn =
|født = Cirka [[341 f.Kr.]] i [[Samos]]
|død = Cirka [[270 f.Kr.]] i [[Athen]]
Linje 24:
==Liv==
Haven brød med traditionelle normer. Den var åben for slaver og kvinder der også havde taleret.<ref name="Lauersenside20">Lauersen, Simon (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 20.</ref> <ref name="nussbaum" /> Efterhånden dannedes der flere skoler, og nogen af dem bl.a. en på [[Rhodos]] opnåede senere en vis grad af selvstændighed.
==Forfatterskab==
Linje 55:
===Fysik===
==== Atomisme ====
Epikur fulgte [[Demokrit|Demokrits]] [[Atomisme|atomistiske]] teori at [[Atom|atomet]] er altings mindste bestanddel. Verden består af et uendeligt antal bittesmå udelelige atomer, der bevæger sig i et ellers tomt rum. Det tomme rum har ingen grænser. Kollisioner mellem atomerne skaber [[kædereaktion]], atomerne indgår i forskellige forbindelser og der opstår verdener. Vores verden er en sådan verden, som der kan findes mange af.<ref name="side13">
===Den frie vilje===
Atomerne er alle på vej "nedad", men i modsætning til [[Demokrit]] der var konsekvent [[Determinisme|determinist]], foretager atomerne for Epikur en gang imellem vilkårlige spring <ref name="Lukrspring"> Tesen om 'udsvingene' er beskrevet i [[Lukrets]] ''Om naturen''. </ref> til siden så de kolliderer. Den skaber grundlaget for den [[fri vilje]], som er opfundet af epikuræerne.<ref name="vilje.">
===Sjælen===
Sjælen er sammensat af fire slags atomer, og er således materiel lige som vores evne til sansning er. Sanseindtryk består af 'billeder' der er afsondret fra overfladen af det man ser på. Billederne bevarer strukturen fra det de kommer fra og er utroligt hurtige. <ref name="side54">
Mennesket er født uden intelligens. Efterhånden som bevidstheden udvikler almene begreber, opstår også en risiko for, at disse begreber ødelægger den umiddelbare sansning, idet vi kan 'føje meninger' til sanseoplevelsen, der ellers er ufejlbarlig. Vi kan f.eks. udvikle behov for ting, vi ikke har brug for.
=== Religion ===
Epikurs syn på guderne er vanskeligt at forstå. Atomerne er evige og er således ikke skabt af guderne. Han blev beskyldt for at være [[Ateisme|ateist]] men benægter. Skriver selv ''Brevet til Menoikeus'', at 'guder findes, for erkendelsen af dem er klar'.<ref name="Menoikeus"/> Normalt forstås Epikur sådan, at han mente, at guderne var materielle og ekstirerer evigt, fordi de har en mekanisme, der konstant reparerer dem. Guderne er lykkelige. <ref name="side49">
For Epikur var døden ikke noget at frygte, for som han siger: "Når vi er, er døden ikke til stede, og når døden er, er vi ikke til stede" (Diogenes Laertios 122 ff). Døden er absolut, kun en opløsning af atomer, der er intet efter døden, og derfor er der heller ingen grund til frygt. "Når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke". Man skal koncentrere sin psykiske energi om det, man har indflydelse på.
=== Det højeste gode ===
Mennesket kan skabe et liv i indre frihed, uafhængig af den ydre verden. Den frie vilje gør os i stand til at forme vores egen verden ved rationelt at undersøge vores begreber. Målet med det er at komme i forbindelse med menneskets egen natur og at leve uforstyrret med mindst mulig ubehag og smerte. Epikurs filosofi har derfor et praktisk sigte, og i de epikuræiske haver har eleverne formentlig arbejdet med sig selv og ikke kun med teorierne .<ref name="nussbaum">
Epikur moralfilosofi kaldes [[hedonisme]] efter dets centrale begreb nydelse (græsk: hedone). Han mente, at mennesket søger nydelsen, og at man skal forsøge at undgå smerte. Det højeste gode er således et liv uden legemlig smerte og sjælelig angst. Smerte kan f.eks. være angst for guderne eller angst for døden.
| |||