Epikur: Forskelle mellem versioner

* ''Det herkulanensiske materiale''. Et stort bibliotek på 800-1000 ruller der er udgravet fra [[Papyrusernes Villa]] i [[Herculaneum]]. Rullerne er stærkt beskadigede. Der er rester af hans værk ''Om naturen'' og af andre bøger. Teksterne er ekstremt tekniske og vanskelige at forstå.

 

*[[Lukrets]] værk ''Om naturen'' gennemgår megen epikuræisk tænkning.

*Tekster af [[Filodem]] udgør hovedparten af teksterne i ''Det herkulanensiske materiale''. Teksterne er beskadigede og omhandler ofte kritik af nu ukendte filosoffer. Ikke desto mindre er der en del brugbart.<ref name="filodem">Lauersen, Simon: (1997): Epikur og epikuræismen, Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 33.</ref>

Flere filosoffer fra andre skoler beskrev epikuræisk filosofi i forbindelse med kritik af den. [[Marcus Tullius Cicero|Ciceros]] værker indeholder en del fremstillinger af Epikurs teorier. [[Plutarch]] skrev to kritiske afhandlinger om Epikur. Skeptikeren [[Sextus Empiricus]] bøger har også meget materiale.

 

Epikurs filosofi var opdelt i de tre discipliner fysik, [[erkendelsesteori]] og [[etik]].

 

==== Atomisme ====

Epikur fulgte [[Demokrit|Demokrits]] [[Atomisme|atomistiske]] teori at [[Atom|atomet]] er altings mindste bestanddel. Verden består af et uendeligt antal bittesmå udelelige atomer, der bevæger sig i et ellers tomt rum. Det tomme rum har ingen grænser. Kollisioner mellem atomerne skaber [[kædereaktion]], atomerne indgår i forskellige forbindelser og der opstår verdener. Vores verden er en sådan verden, som der kan findes mange af.<ref name="side13">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 13.</ref>

 

 

Sjælen er sammensat af fire slags atomer, og er således materiel lige som vores evne til sansning er. Sanseindtryk består af 'billeder' der er afsondret fra overfladen af det man ser på. Billederne bevarer strukturen fra det de kommer fra og er utroligt hurtige. <ref name="side54">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 54.</ref> Der kan dog også opstå spontane billeder ud af det rene ingenting, Epikur tænker her muligvis på hallucinationer.

 

Mennesket er født uden intelligens. Efterhånden som bevidstheden udvikler almene begreber, opstår også en risiko for, at disse begreber ødelægger den umiddelbare sansning, idet vi kan 'føje meninger' til sanseoplevelsen, der ellers er ufejlbarlig. Vi kan f.eks. udvikle behov for ting, vi ikke har brug for.

 

Epikurs syn på guderne er vanskeligt at forstå. Atomerne er evige og er således ikke skabt af guderne. Han blev beskyldt for at være [[Ateisme|ateist]] men benægter. Skriver selv ''Brevet til Menoikeus'', at 'guder findes, for erkendelsen af dem er klar'.<ref name="Menoikeus"/> Normalt forstås Epikur sådan, at han mente, at guderne var materielle og ekstirerer evigt, fordi de har en mekanisme, der konstant reparerer dem. Guderne er lykkelige. <ref name="side49">Lauersen, Simon: (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7, side 49. </ref> Epikur er derfor [[Naturalisme (filosofi)|naturalist]]. Kun guderne er lykkelige og fungerer dermed som forbilleder for menneskene. Guderne lever i fuldkommen lykke og harmoni langt fra menneskets forgængelige og tilfældige verden og interesserer sig for ikke for menneskene. At folk tror det, skyldes fejlfortolkninger af de sansebilleder, vi får af guderne. Guderne griber ikke ind i menneskets liv, så der er ingen grund til at frygte dem. Epikur betragtede religionen som en sygdom i sjælen forårsaget af menneskets frygt for døden og guderne.

 

For Epikur var døden ikke noget at frygte, for som han siger: "Når vi er, er døden ikke til stede, og når døden er, er vi ikke til stede" (Diogenes Laertios 122 ff). Døden er absolut, kun en opløsning af atomer, der er intet efter døden, og derfor er der heller ingen grund til frygt. "Når vi er, er døden ikke; når døden er, er vi ikke". Man skal koncentrere sin psykiske energi om det, man har ind­flydelse på.

 

Mennesket kan skabe et liv i indre frihed, uafhængig af den ydre verden. Den frie vilje gør os i stand til at forme vores egen verden ved rationelt at undersøge vores begreber. Målet med det er at komme i forbindelse med menneskets egen natur og at leve uforstyrret med mindst mulig ubehag og smerte. Epikurs filosofi har derfor et praktisk sigte, og i de epikuræiske haver har eleverne formentlig arbejdet med sig selv og ikke kun med teorierne .<ref name="nussbaum">Martha C. Nussbaum (1996): The Therapy of Desire, Princeton University Press. ISBN 0-691-14131-2, [[Martha Nussbaum]] beskriver ud fra den nyeste forskning, hvordan man forestiller sig det konkrete liv i en epikuræisk skole.</ref>

 

Den epikuræiske filosofi opfordrer ikke til at kaste sig ud i et dekadent og umådeholdent liv (i modsætning til hvad kristne polemikere siden hen har hævdet), for Epikur mente, at den sande lykke findes i et stille, eftertænksomt liv hvor man passer sin have (deraf navnet på hans skole) i ro og fred.

 

Epikur har bl.a. inspireret den franske filosof og essayist [[Michel de Montaigne]]

 

*Lauersen, Simon (1997): ''Epikur og epikuræismen'', Klassikerforeningens Kildehæfter, ISBN 87-89504-26-7

*Mørch, Arne (1992): ''Du skal le og filosofere. Historien om humanisten Epikur.'', Forlaget Hovedland, ISBN 97-88774-66-2099

 

*[http://www.iep.utm.edu/epicur/ Artikel om Epikur på IEP.]

*[http://plato.stanford.edu/entries/epicurus/ Artikel om Epikur på Stanford Encyclopedia of Philosophy.]

*[http://www.epicurus.net/en/history.html Online artikel om epikuræismens historie]

 

{{Reflist|colwidth=35em}}