Wikipedia

Rhinen: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m linkret
m bot: Ret N-tankestreg eller M-tankestreg - WPCW fejl 50; kosmetiske ændringer
Linje 20:
Rhinen og [[Donau]] dannede tilsammen det meste af grænsen [[Limes Germanicus]], der adskilte [[Romerriget]] fra de [[Germaner|germanske stammer]] fra år [[83]] til omkring år [[260]]. Siden dengang har Rhinen været en vigtig handelsvej, som gjorde det muligt at transportere gods på lange afstande. De mange borge og fæstningsværker langs med Rhinen vidner om den store betydning som vandvejen havde under [[Det tysk-romerske Rige]].
 
== Navnets oprindelse (Etymologi) ==
De mange varianter af navnet Rhinen i de moderne sprog kommer alle fra det [[Gallisk|Galliske]]e navn ''{{lang|xtg|Rēnos}}'', der betyder ''den som flyder''. Omkring [[1. århundrede f.Kr.]] lod de græsk-romerske geografer navnet indgå i [[græsk]] {{lang|grc| Ῥῆνος (''Rhēnos'')}} og [[latin]] ''{{lang|la|Rhenus}}''.<ref>Rhinen var ikke kendt under [[Hellenismen]]. Den nævnes af [[Marcus Tullius Cicero|Cicero]], ''In Pisonem'' 33.81 og [[Strabon]] (1.4.3) skrev de, at landene "ved Rhinens udmunding" skulle betragtes som ukendte. Se også {{cite web |url= http://www.etymonline.com/index.php?term=Rhine |title=Rhine |work=Online Etymology Dictionary |accessdate=10. februar 2009 |publisher=Douglas Harper |date=November 2001}}
</ref>
 
== Geografi ==
[[BilledeFil:Rhein-Karte2.png|thumb]]
 
Rhinens længde er siden 1939 blevet opmålt med den særlige målestok "Rhinen-km", som starter ved Rhin-broen i [[Konstanz]] (0&nbsp;km) indtil udløbet ved [[Hoek van Holland]] (1.036,2&nbsp;km).
På grund af forskellige kanalprojekter i det 19. og 20. århundrede er flodens længde blevet væsentligt forkortet.<ref>Det væsentligste arbejde med at at rette floden ud er sket ved Oberrhein, planlagt af [[Johann Gottfried Tulla]], og fuldført i årene 1817&ndash;18761817–1876.</ref>
Rhinens samlede længde fra udspringet af Rhinen i [[Alperne]] gennem [[Bodensøen]] og videre til deltaet i Nordsøen er opmålt til 1.232&nbsp;km af det hollandske "Dutch Rijkswaterstaat" i 2010.<ref name="sueddeutsche 2010-03-28"/>
 
=== Forløb ===
 
[[BilledeFil:Above Tomasee.JPG|thumb|left|[[Tomasee]] i Vorderrhein dalen]]
 
Rhinen kan opdeles i sektionerne Rhinens udspring, Vorderrhein, Hinterrhein, Alpenrhein, Bodensøens Obersee, Seerhein, Bodensøens Untersee, Hochrhein, Oberrhein, Mittelrhein, Niederrhein og [[Rhinen-Maas-Schelde deltaet]].
 
==== Rhinens udspring ====
[[BilledeFil:Abfluss des Rein da Tuma aus dem Tumasee.jpg|thumb|left|Rhinens udspringer fra Tomasee]]
Rhinen starter reelt først når floderne Hinter Rhinen og Vorderrhein løber sammen ved Tamins-Reichenau. Højere oppe findes det omfangsrige net af vandløb, som tilfører vand til Rhinens udspring. Området ligger hovedsageligt i den schweiziske [[Kanton Graubünden]], der spænder fra [[Gotthardmassiv]] mod vest over den italienske dal Tessin i syd til [[Flüelapass]]et mod øst.
 
Linje 44:
<ref>http://www.myswitzerland.com/de/die-wiege-des-rheins.html Rhinens udspring (Schweiziske Turistkontor)</ref> Hinterrhein har sit udspring i Hochtal i [[Rheinwald]] som smeltevand fra [[Rheinwaldhorn]] Gletcheren.<ref>[http://www.atlasderschweiz.ch/atlas/de/trial_version/ interaktivt Atlas over Schweiz] – [[Bundesamt für Landestopografie|Landestopografie]]</ref>
 
[[BilledeFil:Rhine.jpg|thumb|left|Vorderrhein i slugten Ruinaulta]]
[[BilledeFil:Rheinschlucht-20150405.jpg|thumb|left|Slugt mellem Valendas og Versam]]
 
===== Hinterrhein =====
Hinterrhein er 64,9&nbsp;km lang og er således kortere end Vorderrhein,.<ref>Bundesamt für Landestopographie : [http://media-public.pmm.rtr.ch/media/object/rtr/b322b32e-e34b-4101-9836-92e8adba30d9/Bericht_Rheinquelle_2011-versiun%20finala.pdf Topographische Flussanalysen im Quellgebiet des Rheins] (PDF; 2,8&nbsp;MB), Bern 2011</ref> men til gengæld har den en større vandmængde 59.6 m³/s.<ref name=MQ>Hydrologischer Atlas der Schweiz 2002, Tab. 5.4 ''Natürliche Abflüsse 1961-1980'' (natural discharges) ([http://www.hydrologie.unibe.ch/hades/hades/tafel_54.html se kortet])</ref> Udspringet ligger i [[Adula-Alpen]] ([[Rheinwaldhorn]], Rheinquellhorn, Güferhorn). Den 64&nbsp;km lange Hinterrhein løber først mod østnordøst og så videre mod nord. Den gennemløber tre dale [[Rheinwald]], ''[[Schams|Val Schons]]'' og [[Domleschg]]-[[Heinzenberg (Graubünden)|Heinzenberg]]. Mellem dalene passerer den slugtlandskaberne ''[[Rofflaschlucht|Roffla]]'' og ''[[Viamala]]''.
 
Fra syd kommer bifloden [[Averser Rhein]], der gennem Reno di Lei har sit udspring ved søen [[Lago di Lei]] som delvist ligger i Italien. Ved [[Sils im Domleschg|Sils]] løber bifloden [[Albula (flod)|Albula]] til. Den kommer fra øst og har sit udspring ved områderne omkring [[Albulapass]] og [[Julierpass]].
Linje 58:
Den løber gennem Vorderrheinschlucht. Ved udgangen af slugten ved Reichenau løber Vorderrhein sammen med Hinterrhein til Alpenrhein.
 
[[BilledeFil:Rhein Reichenau.jpg|thumb|right|Ved [[Reichenau GR|Reichenau]] flyder Vorderrhein og Hinterrhein sammen til Alpenrhein]]
 
==== Alpenrhein ====
[[BilledeFil:Rhein bei Balzers - Blick auf Gonzen.JPG|thumb|right|Alpenrhein ved [[Fläsch]], kort før Rhinen bliver grænseflod mellem Schweiz og Liechtenstein]]
Ved [[Tamins]]-[[Reichenau GR|Reichenau]] løber [[Vorderrhein]] og [[Hinterrhein]] sammen til Alpenrhein. Alpenrhein er 90&nbsp;km lang og falder 203 højde meter fra 599 til 396 meter over havet.<ref>[http://www.rheinregulierung.org/der-rhein/wissenswertes/ Rhinen og dens kilder (hentet [[7. august]] [[2016]])]</ref> Den løber østover forbi [[Chur]], som er hovedby for kanton [[Graubünden]], og videre mod nord, hvor den danner grænseflod med først [[Liechtenstein]] og dernæst [[Østrig]], før den til sidst løber gennem Østrig, hvor en 5&nbsp;km lang kanal leder floden ud i [[Bodensøen]].
 
Rhinen udleder hvert år op til 3 millioner kubikmeter [[sediment]] ud i Bodensøen.<ref>[http://www.alpenrhein.net/DerAlpenrhein/Geschiebef%C3%BChrung/tabid/137/Default.aspx Sedimentaflejring]</ref> For at begrænse følgevirkningerne, så er det nødvendigt konstant at udvinde sten og grus fra søen ved udmundingen.
[[BilledeFil:Rheinmuendung im Bodensee.jpg|thumb|Alpenrheins delta i Bodensøen]]
 
==== Bodensøen ====
{{Hovedartikel|Bodensøen}}
Bodensøen består af Obersee (Oversøen), Untersee (Undersøen) og den korte kanal [[Seerhein]] ved [[Konstanz]], som forbinder Bodensøens to dele. Søens kyster ligger i de to tyske delstater [[Bayern]] og [[Baden-Württemberg]], den østrigske delstat [[Vorarlberg]] og endelig de to schweiziske kantoner [[Thurgau]] og [[St. Gallen]]. Rhinens løb gennem Bodensøen er 60&nbsp;km, når man medregner den korte kanal.
 
===== Bodensøen Obersee =====
Linje 75:
 
===== Seerhein =====
[[BilledeFil:Rheinbrücke Konstanz bei Föhn.jpg|thumb|Seerhein ved Konstanz]]
Den kun 4,3&nbsp;km lange flod [[Seerhein]] forbinder Obersee med den omkring 22 cm lavere liggende Untersee. <ref name="IGKB-ZFP">[http://www.hydra-institute.com/igkb/IGKB%201.2.pdf ''Gestalt und Funktionen des Bodensees und seines Einzugsgebietes'']. In: [[Internationale Gewässerschutzkommission für den Bodensee]] (Hrsg.): ''Der Bodensee: Zustand – Fakten – Perspektiven.'' 1.&nbsp;Auflage. Bregenz 2004, ISBN 3-902290-04-8, S.&nbsp;8–11 (PDF; 1,1&nbsp;MB)</ref>
 
Linje 86:
==== Hochrhein ====
 
[[BilledeFil:Karte Hochrhein.png|thumb|hochkant=2|Hochrhein]]
 
Hochrhein løber fra Rhinens udløb i vestenden af Bodensøen ved [[Stein am Rhein]] til det såkaldte Rhin-knæ ved [[Basel]].
Linje 94:
Undervejs danner Hochrhein langs hele længden grænsen mellem Schweiz mod syd og Tyskland mod nord.
 
[[BilledeFil:Chutes du rhin.jpg|<center>[[Rheinfall|Vandfaldene Rheinfall]] ved [[Schaffhausen (Schweiz)]].</center>]]
 
I nærheden af [[Schaffhausen]] ligger vandfaldet [[Rheinfall]], som med en middelvandføring på 373&nbsp;m³/s er det tredjestørste vandfald i Europa, efter [[Sarpefossen]] i [[Norge]] og [[Dettifoss]] i [[Island]], når man anvender kriteriet [[Potentiel energi|Faldenergi]].
Linje 100:
Ved [[St. Anna-Loch]] nær [[Rheinfelden]] har Rhinen en dybde på 32&nbsp;m.
 
[[BilledeFil:Aerial View - Wasserkraftwerk Rheinfelden1.jpg|thumb|left|Rhinens løb mod øst med det nye vandkraftværk Rheinfelden]]
 
Hochrhein er den sidste del af Rhinen, hvor man i udstrakt grad har bevaret flodens naturlige forløb. Strækningen er derfor præget af talrige strømfald.
Linje 112:
Oberrhein dalen havde stor betydning allerede i [[Antikken]] og i [[Middelalderen]]. I dag er området hjemsted for mange vigtige [[Industri]]- og [[service]]virksomheder, hovedsageligt i bycentrene i [[Basel]], [[Strassburg]], [[Mannheim]] og [[Ludwigshafen]]. Med placeringen af [[Europaparlamentet]] i Strassburg, ligger den ene af de tre europæiske "hovedstæder" således ved Oberrhein.
 
[[BilledeFil:Rhein 800.jpg|thumb|Oberrhein (i forgrunden) og [[Grand Canal d'Alsace]] (bagerst) ved [[Breisach am Rhein]]]]
Landskabet langs Oberrhein er i det [[19. århundrede]] blevet meget forandret gennem flodreguleringsprojekter. Det førte til højere strømhastighed og hermed større [[Erosion|bunderosion]] og det førte videre til at grundvandsspejlet faldt og at dele af flodarmene blev tørlagt.
 
Frankrig anlagde fra [[1932]]-[[1959]] den 50&nbsp;km lange [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal), mellem [[Basel]] og [[Breisach am Rhein|Breisach]], som gjorde det muligt for skibe op til 5.000 tons, at sejle fra Basel til Strassburg.
Flere steder findes der store [[Reservoir|vandreservoirer]] og [[balancereservoir|balancereservoirer]]er, f.eks.''Bassin de compensation de [[Plobsheim]]'' i [[Alsace]].
 
[[BilledeFil:Rhein Mainzer Becken stromab von Mainz bei Eltville und Erbach vor Bingen Foto 2008 Wolfgang Pehlemann Wiesbaden IMG 0263.jpg|thumb|Udsigt fra Mainz over Rhinen ved [[Eltville]] og [[Erbach]] til [[Bingen am Rhein|Bingen]]]]
 
==== Mittelrhein ====
Mittelrhein løber 159&nbsp;km fra [[Bingen am Rhein|Bingen]] til [[Köln]], hovedsageligt i den tyske delstat [[Rheinland-Pfalz]].
Rhinen er den længste flod i Tyskland og det er her, at de største bifloder løber til. [[Neckar]], [[Main]] og senere [[Lahn]] og [[Mosel]] bidrager samlet med en middelvandføring på mere end 300&nbsp;m³/s. Det nordøstlige Frankrig, det meste af [[Luxembourg]] og en lille del af Belgien bidrager gennem Mosel til Rhinen. Ved grænsen til [[Holland]] flyder 2.290 &nbsp;m³/s vand i en bredde på 400 m.
 
Ved [[Bingen am Rhein|Bingen]] er Rhinen 77,4 højdemeter over havet og landskabet skifter karakter. Floden løber nu gennem [[Oberes Mittelrheintal]], en kløft omgivet af skiferbjerge. Kløften er ret dyb og denne del af floden er kendt for sine vinmarker og mere end 40 borge fra [[middelalderen]]. Strækningen mellem [[Rüdesheim am Rhein|Rüdesheim]] og [[Koblenz]] kaldes den "Romantiske Rhin" og den blev i 2002 opført på [[UNESCOs Verdensarvsliste (Europa)|UNESCOs Verdensarvsliste]] som følge af en unik kombination af geologiske, historiske, kulturelle og industrielle mindesmærker langs ruten.
Linje 128:
Ved [[Sankt Goarshausen|St. Goarshausen]] nær ved et skarpt sving på floden ligger [[Lorelei]]-klippen. Lorelei druknede sig i kærlighed til sin elskede og blev til en [[havfrue]]. Hendes statue kan ses på en landtange. Det siges, at hendes sang lokker sømænd i døden og får skibene til at synke. Her er floden 25 meter dyb. Det er det mest vanskeligste sted at passere på Rhinen.
 
[[BilledeFil:Boppard Rheinschleife.jpg|thumb|left|Sløjfe på Rhinen ved [[Boppard]]]]
[[BilledeFil:RheinBeiRüdesheim2008Video.ogg|thumb|En sejltur på Rhinen fra Assmannshausen til [[Rüdesheim]], 2008]]
 
==== Niederrhein ====
[[BilledeFil:Rhein bei Bad Honnef, Siebengebirge, aus Süden gesehen.jpg|thumb|Mittelrhein bliver til Niederrhein ved [[Siebengebirge]] nær Bonn]]
 
[[BilledeFil:Emmerich am Rhein Osten.jpg|thumb|left|hochkant=2|Niederrhein ved Emmerich]]
 
 
Linje 143:
Syd for Duisburg-regionen er landskabet præget af landbrug. Mellem [[Emmerich am Rhein|Emmerich]] og [[Kleve]] krydser [[Emmerich-Rhinen Broen]], Tysklands længste hængebro, den mere end 400 meter brede strøm. Nordvest for [[Emmerich]] og [[Kleve]] når Rhinen frem til den hollandske grænse.
 
Indtil begyndelsen af [[1980-erne]] var industrien den væsentligste kilde til forureningen af Rhinen. Selv om der findes mange fabrikker langs Rhinen helt til Basel, så er det Niederrhein som har den største del af dem, da floden løber gennem storbyerne Köln, Düsseldorf og Duisburg. Floden Ruhr, der løber ud i Rhinen ved Duisburg, er i dag en ren flod, som et resultat af strengere miljøkontrol og et skifte fra [[tungindustri|tung]] til [[let industri]]. Endelig har man gennemført en række projekter for at rense forureningen. Ruhr er i dag leverandør af drikkevand. Andre floder som for eksempel [[Emscher]] har stadig en høj grad af forurening.
 
==== Rhein-Maas–Scheldt Deltaet ====
[[BilledeFil:Maas Delta1.jpg|thumb|hochkant=1.2|De centrale og nordlige dele af Rhein-Maas–Scheldt Deltaet]]
[[BilledeFil:Map of the annual average discharge of Rhine and Maas 2000-2011 (EN).png|thumb|400px|Opdelingen af vandet fra Rhine og Mass (Meuse) fordelt på de forskellige deltaarme]]
 
Ved grænsen mellem Tyskland og Holland begynder den sidste del af Rhinen, Rhein-Maas–Scheldt Deltaet, som er en betydende naturregion i [[Holland]].<ref>[http://www.iksr.org/fileadmin/user_upload/Dokumente_de/Bestandsaufnahme_Teilberichte/BAG_Deltarhein/01_BWP_Deltarhein_Textteil.pdf NL/NRW/NDS: Internationaler bewirtschaftungsplan Deltarhein, 2009–2015]</ref>
Linje 161:
* Den nordligste flodarm bevarer navnet Ijssel indtil den møder den tidligere bugt [[Ijsselmeer]], hvorfra den flyder gennem sluser ud i Nordsøen.
 
[[BilledeFil:Abbinden der Maas von der Waal 1904 aus Hochwasserschutzgründen.gif|thumb|hochkant=1.2|Omlægningen af udløbet af Maas 1904: lyseblå er det gamle løb, mørkeblå viser løbet i dag]]
 
Indtil [[St. Elizabeth oversvømmelsen 1421]], hvor digerne brød sammen, flød Maas en smule længere mod syd for dens nutidige linie Merwede – Oude Maas mod Nordsøen. Fra 1421 til 1904 flød Maas (Meuse) og Waal allerede sammen ved Gornchem og dannede Merwede. For at skabe bedre beskyttelse mod oversvømmelser, så blev Maas (Meuse) skilt fra Waal med en sluse og blev ledt ud i et nyt løb som blev kaldt "Bergse Mass", og herfra gennem Amer til den tidligere bugt [[Hollands Diep ]] .
 
[[BilledeFil:Maeslantkering closed.jpg|thumb|right|Lukket stormflodssluse [[Maeslant-barrieren]] på [[Nieuwe Waterweg]]]]
 
Under [[Weichsel-istiden]] var så meget vand bundet som is i polaregnene, at havet lå ca. 100 m lavere end i dag, og den sydlige del af Nordsøen var tørlagt. På dette tidspunkt lå udmundingen af Rhinen nord for [[Doggerbanke]], og [[Themsen]] var en biflod til Rhinen.<ref>Martin Stock, Hans-Heiner Bergmann, Herbert Zucchi: ''Watt. Lebensraum zwischen Land und Meer.'' Heide 2007, S. 20 f.</ref>
 
[[BilledeFil:North Holland 1st-10th Century.jpg|thumb|400px|none|Historisk udvikling af Rhine-Maas-Scheldt Deltaet fra den romerske periode til [[middelalderen]]]]
 
=== Bifloder ===
[[BilledeFil:Koblenz im Buga-Jahr 2011 - Deutsches Eck 01.jpg|thumb|Mosels udmunding ved [[Deutsches Eck]] i Koblenz]]
 
<timeline>
Linje 217:
</timeline>
 
Bifloden [[Aare]] er den vandrigeste og den fjerdelængste biflod til Rhinen. Den afvander et stort område af Schweiz og bidrager med 560&nbsp;m³/s, hvilket er mere end hvad Rhinen selv bidrager med (470&nbsp;m³/s). De øvrige vandrigeste bifloder er [[Maas]] (355&nbsp;m³/s), [[Mosel]] (328&nbsp;m³/s), [[Main]] (225&nbsp;m³/s) og [[Neckar]] (145&nbsp;m³/s).
 
''Bifloder med middelvandføring på mere end 40&nbsp;m³/s:''
Linje 265:
I tabellen er der medtaget alle bifloder, som har en længde på mindst 60&nbsp;km eller har en vandstrøm på mindst 20&nbsp;m³/s.
 
[[BilledeFil:Duisburg Rheinorange.jpg|thumb|left|Skulpturen Rheinorange markerer Ruhrs udløb ved Rhinen-km 780]]
 
{| class="wikitable sortable"
Linje 592:
 
=== Større byer ===
[[BilledeFil:Koeln-Luftbild-2012-Cologne-aerial-view-bilderbuch-koeln.jpg|thumb|Köln er den største by langs Rhinen]]
 
Langs med Rhinen er der 20 byer med mere end 100.000 indbyggere.
 
En hel del er har været bosættelser under [[Romerriget]], såsom [[Basel]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz]], [[Bonn]], [[Köln] ], [[Neuss]], [[Nijmegen|Nijmegen]], [[Utrecht]] og [[Leiden]]. Disse er blandt de store Rhinen byer og alle ligger de på den venstre bred af Rhinen, fra dengang ​​Rhinen var grænsen til det romerske imperium. Blandt de byer, som ligger på Rhinens højre bred, [[Karlsruhe]], [[Mannheim]], [[Wiesbaden]] og [[Düsseldorf]], er der bemærkelsesværdigt mange kongelige slotte.
 
{| class="wikitable sortable"
Linje 661:
== Klima ==
=== Højvande ===
[[BilledeFil:Bundesarchiv B 422 Bild-0073, Köln, Rheinufer, Hochwasser.jpg|thumb|Højvande i Köln 1970]]
[[BilledeFil:PegelmarkenRheinkranHäuschen.jpg|thumb|hochkant|Højvandsmærke i Koblenz]]
 
Langs Oberrhein har de tyske delstater [[Baden-Württemberg]] og [[Rheinland-Pfalz]] opsat [[dige|diger]]r for at forhindre oversvømmelser ved højvande. De nybyggede diger ved [[Ingelheim]] blev dog oversvømmet d. 16. januar 2011.
 
{| class="wikitable"
Linje 729:
 
=== Lavvande ===
[[BilledeFil:2011-11-24 Bonn am Rhein Niedrigwasser.JPG|thumb|Usædvanlig lavvande i [[Bonn]] (november 2011)]]
 
* November 2011, vandstand i Koblenz d. 28. november: 0,38&nbsp;m,<ref>[http://www.bafg.de/php/KOBLENZRHEINW.bfg bafg.de]</ref> i Kaub am 30. November: 0,47&nbsp;m
Linje 745:
 
=== Isdække ===
[[BilledeFil:Bacharach 1929 2.jpg|thumb|Isdække af Rhinen ved Bacharach 1929]]
 
Tidligere var det ikke ualmindeligt, at Rhinen frøs helt eller delvist. I vinteren 1783-1784 var der et pludseligt fald i temperaturen, som medførte store ødelæggelser. I 1929 var floden frosset til i næsten hele sin længde. Filmfotografen [[Georg Dengel]] fra Wiesbaden lavede en [[dokumentarfilm]] ''Der Rhein in Eisfesseln'' (Rhinen i islænker).<ref>[http://www.wiesbadener-tagblatt.de/region/wiesbaden/stadtteile/amoeneburg/7127999.htm ''Der Rhein in Eisfesseln beim KULTURTAGE Stadtteilfestival''.] In: ''[[Wiesbadener Tagblatt]].'' 20. Juli 2009.</ref> Sidenhen har der været massivt isdække 1947, 1954, 1956 og 1962-63, men disse begivenheder er på grund af den stigende udledning af spildevand, og [[varme]] fra det udledte kølevand fra [[atomkraftværk|atomkraftværker]]er blevet stadig mere sjældne. I kolde vintre kan der dog opstå isdannelser i det hollandske område på grund af den lavere strømhastighed.
 
På den tid, hvor der ikke fandtes køleskabe, så blev isen pakket ind i halm og gemt i stenkældre. Når sommeren kom så blev isen solgt. Der var også festligheder, når hele landbyer besøgte hinanden, ved at køre over Rhinens is.
Linje 760:
 
==== Fisk ====
[[BilledeFil:Fischtreppe-Staustufe Iffezheim2.JPG|thumb|hochkant|Fisketrappe ved [[Iffezheim]]]]
[[BilledeFil:Fischfenster 6.JPG|thumb|[[Karpe]] bag et kontrolvindue ved Iffezheim fiskepassage]]
I Rhinen findes 63 [[Ferskvandsfisk|fiskearter]], kun [[stør|støren]]en mangler. Alle fiskearter i Rhinen er spiselige. Efter etableringen af [[fisketrappe|fisketrapper]]r udenom [[Stemmeværk|stemmeværker]] (dæmninger) kan også vandrefisk som [[laks]] og [[Ørred|ørreder]] nå frem til Oberrhein og dens bifloder, hvor de [[gyde (fisk)|gyder]]. Den biologiske mangfoldighed i [[muslinger]], [[snegle]] og [[insekt|insekter]]er er steget, og nye invasive arter er [[naturaliseret]].
 
De største fiskebestande består af: [[skalle]], [[smelt]], [[esox]] (geddefamilien), [[europæisk malle]], [[Lampret|lampretter]], [[stalling]], [[karpe]], [[døbel]], [[europæisk ål|ål]], [[løje]], [[aborre]] og [[brasen]]. Nye invasive arter er: [[solaborre]] og [[sandart]] og fra Donau [[broget sortehavskutling]] og [[sandkryber]].
 
==== Vandfugle ====
[[BilledeFil:Schwan im Rhein.jpg|thumb|Svane i Rhinen ved Leverkusen/Hitdorf]]
 
Rhinen, mellem Bodensøen og udløbet i Nordøen, er et vigtigt raste- og overvintringsområde for vandfugle. Samtidig fungerer den som navigationslinje for [[trækfugl|trækfuglene]]ene.
 
Vinterbestanden af vandfugle blev i år 2000 optalt til omkring to millioner fugle fordelt på 42 arter. De vigtigste arter var:
Linje 778:
 
=== Biotoper ===
[[BilledeFil:Taubergiessen fg2.jpg|thumb|Bræmme af skov ved en afsnøret flodarm af Rhinen i naturbeskyttelsesområdet Taubergießen i Baden-Württemberg]]
 
* [[Vandløb]]
* [[Floddal|Floddale]]e
* [[Sump]] og [[sivskov|sivskove]]e
* [[Overdrev]]
* [[Hede]]
Linje 850:
 
=== Drikkevand ===
Mange byer udvinder renset drikkevand direkte fra Rhinen. [[Vandværk|Vandværket]]et Koblenz-Oberwerth forsyner Koblenz, mens vandværket på Rhin-øen Petersaue forsyner Mainz. Holland er især afhængig af drikkevandsudvinding. En anden metode er at anvende et system af [[injektionsbrønde]], hvor vand pumpes ned i de lavere lag og hermed får grundvandet til at stige, og hertil et stort antal indvindingsbrønde, hvor grundvandet pumpes op. Det anvendes på vandværket Schierstein, som forsyner [[Wiesbaden]].
 
For at kunne reagere hurtigt i tilfælde af ulykker, hvor Rhinen forurenes af farlige stoffer, så er der syv internationale alarm centraler mellem Basel og [[Arnhem]]. Ved hjælp af en matematisk simuleringsmodel, så kan de beregne udbredelseshastigheden af en bølge af forurening.
Linje 856:
== Økonomisk anvendelse ==
=== Vin og vinkultur ===
[[Vin]] karakteriser naturen og kulturen ved Rhinen. Landskabsnavne som [[Rheingau]], [[Rheinhessen]] eller [[Kaiserstuhl (Baden)]] er også navne på [[vinregion|vinregioner]]er. Særligt vanskeligt er det at dyrke vinen på de stejle [[vinmarker]] ved Mittelrhein. Mange steder var ikke muligt at ændre markerne til maskinbrug. Men da vinen er specielt god på de stejle glatte skråninger, så er det umagen værd, selvom det kræver en større indsats. Vinproduktionen har en stor økonomisk betydning for regionen.
 
=== Kraftværker ===
[[BilledeFil:Kraftwerk Ryburg-Schwörstadt.jpg|thumb|hochkant=1.7|[[Kraftwerk Ryburg-Schwörstadt|Vandkraftværk Ryburg-Schwörstadt]] ved Hochrhein]]
 
==== Vandkraftværker ====
Ved Rhinens udspring ligger [[magasinkraftværk|magasinkraftværkerne]]erne Hinterrhein og Vorderrhein med flere vandreservoirer. Fra Alpenrhein til midt på Oberrhein, er der er mange [[flodkraftværk|flodkraftværker]]er .
* Alpenrhein: Flodkraftværket [[Reichenau]].
* Hochrhein: Flodkraftværkerne [[Schaffhausen]]&nbsp;– [[Neuhausen]]&nbsp;– [[Rheinau]]&nbsp;– Eglisau-Glattfelden&nbsp;– [[Reckingen]]&nbsp;– Albbruck-Dogern&nbsp;– [[Laufenburg]]&nbsp;– [[Säckingen]]&nbsp;– Ryburg-Schwörstadt&nbsp;– Rheinfelden&nbsp;(gamle og nye Rheinfelden)&nbsp;– Augst&nbsp;/&nbsp;Wyhlen&nbsp;– Birsfelden.
Linje 868:
 
==== Stenkulskraftværker ====
[[BilledeFil:Tragmast gegenueber goetterswickerhamm.jpg|thumb|Kulkraftværket Voerde (Niederrhein)]]
Kulkraftværkerne forbrænder stenkul og værkerne nedkøles med kølevand fra Rhinen.
Ved Oberrhein ligger de store kulkraftværker "Rheinhafen-Dampfkraftwerk Karlsruhe" i Karlsruhe og "Grosskraftwerk Mannheim". På Niederrhein ligger kulkraftværker i [[Walsum]] og [[Voerde]] og det nu nedlagte kulkraftværk [[Reisholz]] (1908-1966), som i 1918 var det største stenkulsfyrede kraftværk i verden.
 
==== Atomkraftværker ====
[[BilledeFil:2011-05-10 18-57-48 Switzerland - Wil.jpg|thumb|[[Atomkraftværk Leibstadt]] (Hochrhein)]]
 
===== Dodewaard (NL) =====
Linje 879:
 
===== Biblis (D) =====
De to reaktorer på det tyske atomkraftværk Biblis (Rhinen-km 455) havde en samlet effekt på 2.525 Megawatt. Opførelsen kostede 10 milliarder kr. og reaktorerne blev sat i drift 1975 og 1977. Vandet fra Rhinen blev brugt til at køle reaktoren ned, men samtidg var der opført to køletårne, som kunne aktiveres, hvis det blev nødvendigt. Efter nedsmeltningen af det [[japan|japanske]]ske atomkraftværk [[Fukushima]] den 11. marts 2011, besluttede man en uge senere, d. 18. marts 2011, midlertidig at lukke Biblis i tre måneder. Efterfølgende blev lukningen permanent. Værket er nu ved at blive lukket ned.
 
===== Philippsburg (D) =====
Linje 894:
 
===== Leibstadt (CH) =====
Atomkraftværk [[Leibstadt]] (Rhinen-km 107) ligger ved [[Waldshut-Tiengen]] i [[Schweiz]]. Den har en reaktor med en effekt på 1.220 Megawatt og et 144 meter højt køletårn. Opførelsen startede 1974 og den blev koblet på nettet d. 15. december 1984. Oprindeligt var det planen at bruge kølevand fra Rhinen, men det forhindrede en domstol, så i stedet blev køletårnet opført. Atomkraftværket er det største i Schweiz.
 
== Transport ==
Linje 900:
Rhinen er på lange strækninger vandvej, som på begge sider har jernbaner og motorveje. Den har derfor spillet en vigtig rolle i opbygningen af industribyerne Köln, Koblenz, Mainz, Ludwigshafen, Mannheim, Karlsruhe, Strasbourg og Basel.
 
Floden er en billig transportvej for både råvarer og færdigprodukter. Det har været en vigtig konkurrenceparameter for [[olieraffinaderi]]er, [[petrokemi|petrokemiske]]ske virksomheder, [[plast]]industrien, [[jernindustrien]] og [[Kemiske industri|kemiske virksomheder]]. Transportmængden var i 2005 på 236.765 millioner tons.
 
=== Trafik ===
Linje 908:
 
=== Skibsfart ===
[[BilledeFil:SchiffeMaxau.jpg|thumb|Skibe på Rhinen ved [[Karlsruhe]]]]
 
Sejlads på Rhinen og dens bifloder har en lang tradition, som blev skabt længe før nutidens vigtige økonomiske og industrielle centre blev forbundet af floden. I dag er Rhinen en af de travleste vandveje i verden.
Linje 922:
 
=== Kanalforbindelser ===
[[BilledeFil:Constanta-Rotterdam DE.PNG|thumb|hochkant=1.8|Sejlruten [[Rotterdam]]–[[Constanța]] gennem Rhinen, [[Main]], [[Main-Donau-Kanal]], [[Donau]] og [[Donau-Sortehavskanalen]]]]
 
Rhinen har kanalforbindelser til andre floder.:
* Mulhouse kanalen (Canal de Mulhouse) begynder nord for Basel ved [[Kembs]] i [[Grand Canal d'Alsace]] (Rheinseitenkanal) og møder i [[Mulhouse]] [[Canal du Rhône au Rhin]], men kanalen er kun interessant for turister.
* Marne-Rhinen kanalen (Canal de la Marne au Rhin) forbinder Rhinen fra [[Strassburg]] til [[Vitry-le-François]] ved [[Marne]], hvorfra man kan sejle videre til [[Seinen]] og [[Paris]]. Undervejs på de 313&nbsp;km er der 4 tunneller og 154 sluser, så kanalen er kun egnet til sportsbåde og små skibe op til 38,5 meters længde og 5,05 meters bredde.
* Gennem floden [[Main]] og videre ad [[Main-Donau-Kanalen]] til [[Donau]] er den korteste sejlrute fra [[Nordsøen]] til [[Sortehavet]]. Kanalen blev indviet i 1992 og der er 16 sluser på de 171&nbsp;km.
* Fra Rhinen ved Duisburg er der forbindelse gennem [[Rhein-Herne-Kanal]] og videre fra [[Wesel]] gennem [[Wesel-Datteln-Kanal]] til [[Ems (flod)|Ems]] hvor man når [[Dortmund-Ems-Kanal]]. Herfra kan man sejle videre ad den vigtige Vest-Øst-Forbindelse [[Mittellandkanal|Mittellandkanalen]]en gennem den [[Nordtyske Slette]] til [[Weser]], [[Elbe]] og [[Oder]].
* Fra [[Venlo]] ved [[Maas]] til Rhinen ved [[Rheinberg]] påbegyndtes kanalen [[Fossa Eugeniana]] i 1626, men den blev aldrig færdig.
* [[Napoleon 1. af Frankrig]] gjorde 1809 et nyt forsøg på at skabe forbindelse fra Maas til Rhinen. Hans projekt, [[Nordkanal]], startede ved [[Grimlinghausen]] ved Rhinen via [[Neuss]]) til [[Venlo]] ved [[Maas]], men også dette projekt blev opgivet.
* I [[Nijmegen]] ved (Rhinen-km 887,1) starter [[Maas-Waalkanaal]].
* Ved [[Tiel]] (Rhinen-km 913,5) er der forbindelse fra [[Waal]] til [[Amsterdam]] gennem [[Amsterdam-Rijnkanaal]] fra 1952. Kanalen er 72&nbsp;km lang og har tre sluser. Undervejs passeres [[Utrecht]].
* Ved Rhinen-km 926,1 er der en forbindelse til [[Maas]] gennem kanalen [[Kanaal van St. Andries]].
* Ved [[Woudrichem]] (Rhinen-km 952,5) er sejlruten til [[Afgedamde Maas]] (den inddæmmede Maas).
Linje 940:
 
=== Vandstandsmålinger ===
[[BilledeFil:Emmerich am Rhein Pegel.jpg|thumb|links|Vandstandsviser i [[Emmerich am Rhein]]]]
 
[[Vandstand|Vandstanden]]en måles ved målestationer langs Rhinen og de målte værdier overføres elektronisk til [[det Tyske Institut for Hydrologi]] i Koblenz. De vigtigste målestationer, der måler vandstanden på Rhinen, ligger ved Duisburg-Ruhrort, Kaub og Karlsruhe-Maxau. [[Duisburg]] er afgørende for ruten til [[Koblenz]] og [[Kaub]], mens Karlsruhe-Maxau er vigtig for de sydlige dele af Rhinen. Ved lavvande er vandstandsmålingerne vigtige for at kunne beregne hvor meget last, der kan medbringes. Der beregnes også et fragttillæg ved lavvande. Ved højvande kan broerne være umulige at komme under.
 
For alle målestationerne er der fastlagt to højvandsmærker I og II. Når vandet når højvandsmærke I, så er der hastighedsbegrænsninger, mens floden lukkes for trafik når højvandsmærke II nås.
Linje 948:
=== Krydsninger af Rhinen ===
==== Broer ====
[[BilledeFil:Worms Nibelungenbrücke Brückenturm 2005-05-27a.jpg|thumb|Nibelungenbrücke Worms, vejbro af spændbeton fra 1950'erne, brotårnet er dog fra 1900]]
 
[[Bro|Broerne]]erne langs Rhinen sætter sit eget præg på floden. Den første bro opførte Julius Cäsar 53 år f.Kr. ved [[Urmitz]]. [[Romerriget|Romerne]] anvendte materialerne [[sten]] eller [[træ (materiale)|træ]], på samme måde som senere brobyggere i [[Middelalderen]] og [[Tidlig moderne tid]]. Romertidens broer lå ved [[Bad Zurzach]], [[Stein am Rhein]], [[Kaiseraugst]], [[Breisach am Rhein]], [[Strasbourg]], [[Mainz]], [[Koblenz ]] og [[Köln]].<ref>Johannes Hoops: ''Reallexikon der Germanischen Altertumskunde'' Band 24, S. 531.</ref>
 
I midten af det [[19. århundrede]] var der nedenfor Basel udelukkende [[Pontonbro|Pontonbroer]]er over Rhinen.<ref>Vgl. [[Heinrich Meidinger]]: ''Die deutschen Ströme in ihren Verkehrs- und Handels-Verhältnissen, mit statistischen Uebersichten'': Abt. 2: Der Rhein, Leipzig: Fleischer 1853, [http://books.google.de/books?id=uVw0AAAAMAAJ&hl=de&pg=PA14#v=onepage&q&f=false S. 14–16.].</ref> Broerne kunne åbnes således at skibe og de store [[Tømmerflådning|tømmerflådninger]] kunne passere.
 
[[industrialisering|Industrialiseringen]] skabte behov for mere trafik og samtidig kom der nye brobygningsmaterialer og -teknikker. Derfor blev der i anden halvdel af det 19. århundrede og i begyndelsen af det 20. århundrede bygget flere nye broer. Det var først og fremmest jernbanebroen [[Hohenzollernbrücke ]] i [[Köln]] som på grund af sin størrelse og materiale i stål satte nye normer for brobygningen. Men militære aspekter spillede også en rolle, for eksempel [[Ludendorff Broen]] mellem [[Remagen]] og [[Erpel]] som blev anlagt under [[1. verdenskrig]] 1916-19, og som senere spillede en væsentlig rolle for amerikanske styrker under [[2. verdenskrig]].
 
I anden halvdel af det [[20. århundrede]] blev der opført talrige [[vejbro|vejbroer]]er og [[motorvejsbro|motorvejsbroer]]er, som blev bygget i [[beton]]. I begyndelsen af det [[21. århundrede]] begyndte man at opføre broer udelukkende for fodgængere og cyklister, som for eksempel [[Passerelle des Deux Rives]] mellem [[Strassburg]] og [[Kehl]].
 
==== Færger ====
Udover broerne spillede [[færge|færger]]r af forskellige størrelser en vigtig rolle. I det [[19. århundrede]] var de fleste færger af typen [[kabelfærge]], som anvendte vandstrømmen i Rhinen som drivkraft. Færgerne var fastgjort med et kabel til et andet kabel, der var spændt ud over Rhinen i stor højde. Ved at dreje båden op mod strømmen, blev den skubbet over til den anden side. I dag er der kun to sådanne færger tilbage ved [[Basel]] og ved Plittersdorf nær [[Rastatt]] som mest har turistmæssig betydning. Først i det [[19. århundrede]] blev de fleste færger erstattet af først [[dampskib|dampfærger]] og senere af [[motorfærge|motorfærger]]r.
 
I [[Oberes Mittelrheintal]] findes der ingen broer men kun færger mellem Wiesbaden og Koblenz, en strækning på 80 Rhinen-km. Mellem Neuwied og Bonn er der 40 Rhinen-km, hvor man kun kan krydse Rhinen med færge. På Oberrhein mellem Worms und Mainz er der 50 Rhinen-km uden vejbro, men med to bilfærger.
 
[[BilledeFil:Gernsheim Bruecke 01.jpg|thumb|links|Færgen ved [[Gernsheim]] med vejbroen, der blev ødelagt under 2. verdenskrig]]
 
==== Svævebaner ====
Der er to [[svævebane|svævebaner]]r over Rhinen. Svævebanen ved [[Köln]] går fra byens Zoologiske Have over Rhinen. Den blev bygget 1957 i forbindelse med den årlige nationale haveudstilling.
 
[[BilledeFil:Rheinseilbahn Koblenz 05 2011-06-03.jpg|thumb|Svævebanen i Koblenz]]
I Koblenz blev svævebanen oprettet 2011 i forbindelse med den nationale haveudstilling. Man ønskede både at skabe en attraktion og samtidig at få en miljøvenlig transport mellem parken ved [[Deutsches Eck]] og borganlægget [[Ehrenbreitstein]]. Med en længde på 890&nbsp;meter er det den længste tyske svævebane af sin art nord for Alperne. UNESCO optog den "Romantiske Rhin" på Verdensarvslisten i 2002. Svævebanen bragte nu denne godkendelse i fare, men på den 37. samling i World Heritage udvalget i [[Phnom Penh]] den 19. juni 2013 besluttedes det at tillade driften af svævebanen frem til 2026.<ref name="faz-12236451">[http://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/koblenz-rhein-seilbahn-darf-bis-2026-bleiben-12236451.html Svævebanen kan blive indtil 2026 (hentet [[3. august]] [[2016]]].</ref>
 
=== Havne ===
[[BilledeFil:Mainzer Zollhafen und Industriehafen 2008.jpg|thumb|Frihavnen i Mainz (forrest) og Industrihavnen (bagerst til venstre)]]
Ved Rhinens udmunding ligger [[Rotterdam Havn]], som er en af verdens største. Den har nydt godt af industrialiseringen langs Rhinen, som har medført større godsmængder især fra [[Ruhr-området]]. Blandt de syv største flodhavne i Tyskland, ligger de seks langs Rhinen. [[Duisburg-Ruhrorter Havn]] er den største flodhavn i Europa. Herefter kommer [[Häfen und Güterverkehr Köln|Köln]], [[Ludwigshafener Rheinhafen|Ludwigshafen]], [[Hafengebiet (Neuss)|Neuss]], [[Hafen Mannheim|Mannheim]] und [[Rheinhäfen Karlsruhe|Karlsruhe]].<ref>Statistisches Bundesamt: Statistisches Jahrbuch 2012, S. 590 ([https://www.destatis.de/DE/Publikationen/StatistischesJahrbuch/Wirtschaftsbereiche/TransportVerkehr.pdf?__blob=publicationFile PDF online])</ref> [[Straßburg#Schifffahrt|Port Autonome de Strasbourg]] er den næststørste flodhavn i Frankrig. Havnen i Basel ([[Schweizerische Rheinhäfen]]) er det vigtigste knudepunkt for Schweizs import og export af varer og gods.
 
=== Afstandsmarkering (Rhinen-km) ===
[[BilledeFil:Mainz Rheinkilometer500 Tankschiff-am-Kai LWS2754 (cropped).JPG|thumb|left|hochkant=0.95|Rhinen-km 500 i havnen i Mainz]]
 
Allerede i 1806 begyndte [[Johann Gottfried Tulla]], lederen af anlægsarbejder ved Rhinen i [[storhertugdømmet Baden|Baden]], at tegne et sammenhængende kort over Rhinen. Fra 1826 blev Rhinen rettet ud og forkortet med 81&nbsp;km mellem Basel og Bingen. Fra 1839 blev der udgivet årlige rapporter om opmålingen. Man opsatte markeringssten for hver ti km i 1863. Men de enkelte strækninger havde hver deres eget udgangspunkt for opmålingen.
Linje 985:
Fra Rhinen-km 867 ved [[Millingen am Rhein|Millingen]] i Holland fortsætter kilometerafmærkningen på de tre flodarme [[Waal]], [[Nederrijn]] og [[IJssel]].
 
[[BilledeFil: Rheinhundertmeter.jpg | thumb | 100-meter-mærket (hektometer) på Rhinen nær Karlsruhe (Rhinen-km 373,2)]]
[[BilledeFil: Myriameterstein36RüdesheimRhein.JPG | thumb | Afstandssten (Myriameterstein) 36 (fra 1863) i Rüdesheim am Rhein]]
 
De enkelte lande har opsat afstandsmarkeringer for hver Rhinen-km. På de hollandske ruter anvendes plader med hvide tal på en sort baggrund på begge flodsider, men kun for hver hele kilometer. I Tyskland har man suppleret markering af de halve Rhinen-km med fire [[Hekto#Hektometer|hektometer]] markeringer til hver side. For at undgå at man skal flytte alle disse markeringer, hver gang der sker en ændring i flodens løb, så har man aftalt en afvigelsesliste. F.eks. er flodløbet nu 400 meter kortere mellem Rhinen-km 22 og 23 ved [[Stein am Rhein]], og 365 meter kortere mellem Rhinen-km 436 og 437 ved [[Roxheim]] og endelig er floden 475 m kortere mellem Rhinen-km 529 og 530 ved Bingen. I alt er floden således 1,25&nbsp;km kortere and Rhinen-km angiver ved flodens udmunding.
 
 
[[BilledeFil:Kurzer Kilometer.jpg|thumb|venstre|hochkant=0.95|„Kurzer Kilometer“ (en markering fra en tidligere opmåling) ved Rüdesheim. Til højre ses et 500-meter mærke.]]
 
=== Tømmerflåder ===
[[BilledeFil:Johann-Adolf-Lasinsky-Koblenz-Ehrenbreitstein-1828-crop3.JPG|thumb|En tømmerflåde passerer broen ved Koblenz. Udsnit af et maleri af [[Johann Adolf Lasinsky]], 1828]]
 
Indtil midten af ​​det [[20. århundrede]] var der regelmæssigt [[tømmerflådning]] af brænde og tømmer, hovedsageligt fra [[Schwarzwald]]. Ved [[Koblenz]] var tømmerflåderne op til 400&nbsp;meter lange og op til 80&nbsp;meter brede og bemandet med op til 500 flådedrenge. Syd for Koblenz var tømmerflåderne mindre. Jernbanens indtog og stigningen i skibsfarten betød at tømmerflådningen blev sjældnere indtil den 1967 blev helt indstillet.
Linje 1.001:
 
== Kultur ==
[[BilledeFil:Koblenz im Buga-Jahr 2011 - Rheinanlagen 19.jpg|thumb|Parkanlægget ved Koblenz med slotstrappen foran Ærkebispeslottet i Koblenz (Kurfürstliches Schloss)]]
 
=== Parker ===
Langs Rhinens bredder ligger en række parkanlæg. Den første tyske kejserinde [[Augusta af Sachsen-Weimar-Eisenach]], gift med kejser [[Wilhelm 1. af Tyskland]] anlagde 1856 en park ved Rhinens bred i [[Koblenz]]. Senere blev parken udvidet til en længde på 3,5&nbsp;km. Parken blev 2011 grundigt restaureret i forbindelse med den nationale tyske haveudstilling.
I [[Bingen]] anlagdes ligeledes et parkanlæg 2008 i forbindelse med en haveudstilling. I [[Köln]] anlagde man 1957 tilsvarende parkanlæg af samme årsag. [[Bonn]] inddrog enge og landbrugsjord og anlagte et 160 [[Hektar|ha]] parkanlæg da de afholdt haveudstillingen 1979. I dag fungerer det som et rekreativt område og bruges til store begivenheder såsom [[udendørs koncerter]], festivaler og [[loppemarked|loppemarkeder]]er.
 
=== Romantik ===
[[BilledeFil:St.Goarshausen Loreley Burg Katz 2016-03-27-17-13-57.jpg|thumb|Den romantiske del af Rhinen i [[Kulturlandskabet Mittelrhein ved floden Rhinen]], udsigt til [[Burg Katz]], i baggrunden ses [[Lorelei]]]]
 
Rhinens legender omfatter [[Ridder|riddere]], [[Drage (fabeldyr)|drager]], ensomme jomfruer på høje klipper ([[Lorelei]]), hensynsløse skippere i forulykkede skibe samt flittige [[Dværg (mytologi)| dværge] ] og [[nisse|nisser]]r. Der indgår endvidere et par sange samt nogle slotte, som for eksempel [[Stolzenfels Slot]] i Koblenz eller [[Haut Koenigsbourg]] i Alsace. En af de mest berømte legender er [[Nibelungenlied]], et heltekvad, som handler om ødelæggelsen af [[Burgundere#Det_fDet f.C3.B8rste_kongedB8rste konged.C3.B8mme|burgundernes første kongedømme]] omkring [[Worms]], fremkaldt af den romerske hærfører [[Aëtius]] i [[436]].
 
Der er en lang række sange som forbindes med den romantiske Rhinen. Repertoiret spænder fra [[drikkevise|drikkeviser]]r som „Einmal am Rhein“ af lyrikeren Willi Ostermann og patriotiske sange fra det [[19. århundrede]] (som for eksempel „Zwischen Frankreich und dem Böhmerwald“ af [[August Heinrich Hoffmann von Fallersleben]], kendt fra "Sur, Sur, Sur, lille bi omkring") til den nationalistiske "[[Die Wacht am Rhein]]" af [[Max Schneckenburger]]. Blandt de mest berømte Rhinen sange er Lorelei sangen "[[Lorelei sangen|Ich weiß nicht, was soll es bedeuten]]" (Jeg ved ikke, hvad det skal betyde) af [[Heinrich Heine]].
 
På grund af dens betydning i forhold til andre tyske floder, så er Rhinen også blevet forgudet med tilnavnet "Far Rhinen".
Linje 1.025:
* [[Klaus Pechstein]] fra [[Linz am Rhein]] svømmede 1969 gennem hele Rhinen, fra kilderne i Schweiz til Nordsøen i tiden 260 timer (30 dage). Ernst Bromeis fra Schweiz mislykkedes, da han 2012 forsøgte at slå rekorden.<ref>[[Stuttgarter Zeitung.de]], 31. maj 2012: [http://www.stuttgarter-zeitung.de/inhalt.extremsport-im-jahr-1969-der-vergessene-rheinbezwinger.d532e890-2cc2-44ef-9972-3ae1645c4914.html ''Der vergessene Rheinbezwinger''] (1. Juni 2012)</ref>
* Kemiprofessor Andreas Fath fra [[Furtwangen (Schwarzwald)|Furtwanger]] svømmede 2014 fra Rhinens udspring til Nordsøen for at få opmærksomhed og støtte til sit arbejde med at begrænse forureningen af Rhinen.<ref>[[Rhein-Neckar-Zeitung]], 24. August 2014, [http://www.rnz.de/metropolregion/00_20140824152600_110738462-Rheinschwimmer-Fath-am-Ziel.html rnz.de: ''Rheinschwimmer Fath am Ziel.''] (5. September 2014)</ref>
* I juli 2010 tilbagelagde schweizeren Corrado Filipponi den 1.161&nbsp;km lange strækning fra [[Chur]] til Rhinens udmunding ved [[Hoek van Holland]] med en [[kajak]] på rekordtiden 7 dage, 10 timer og 16 minutter.<ref>[http://www.blick.ch/life/reisen/21-jaehriger-weltrekord-auf-rhein-geknackt-id61528.html ''21-jähriger Weltrekord auf Rhein geknackt''] Blick.ch, 22. oktober 2010, abgerufen am 7. maj 2013.</ref>
 
== Noter ==
Linje 1.037:
 
{{autoritetsdata}}
{{lovende}}▼
 
[[Kategori:Rhinen| ]]
▲{{lovende}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Rhinen"