Vendere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) →Litteratur: indsat litteratur |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 12:
Ca. år 512 omtales slaver i Donau-egnene, formentlig ved Karpaterne. Kort efter brød [[Avarere|avarerne]] fra [[Ungarn]] frem til [[Thüringen]]; gammel tysk overlevering antyder, at slaverne, der ved kejser [[Justinian]]s Donau-fæstninger spærredes ude fra [[Balkanhalvøen]], nu væltede sig nord på fra Ungarn over de af "hunnerne" (det vil sige avarerne) ødelagte egneog drev de tiloversblevne (germanske) indbyggere vest på. En lignende forbindelse mellem avarere og slavere forekom også i Østrig. Således erobrede venderne og deres frænder i kort tid strækningen fra [[Weichsel]] til hinsides [[Elben]]. Deres vestligste forposter slog sig ned ved [[Main]]s og [[Weser]]s øvre løb, ja spredte nybygder skal endog være nåede helt over til [[Rhinen|Rhin-egnene]]. I de erobrede egne forsvandt ethvert spor af gotisk og tysk nationalitet.<ref name="Salm 717">[http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0729.html ''Salmonsen'', s. 717]</ref>
Indtil [[Karl den Store]]s tid fremstod venderne endnu som truende og overmægtige naboer for Tyskland, og han selv øgede deres område, idet han for at knække sachserne gav [[Nordalbingien|Holsten]]s østlige del til den vendiske stamme [[obotritterne]] i [[804]]. Men dette var også vendernes sidste fremskridt imod vest, thi derefter vendte udviklingen, og støttede på den kristne kirkes [[mission]]sbud gik tyskerne over fra forsvar til angreb.<ref name="Salm 717"/>
=== Vendernes guder ===
Inden de blev kristne, havde venderne deres egne guder. De er beskrevet hos [[Saxo]]<ref>her citeret efter Jansen, s. 3-5</ref> i hans fremstilling af Arkona-togtet i 1169. Det hedder om [[Svantevit]]:
:"''Inde i huset stod et vældigt gudebillede, langt større end nogen mand og mærkeligt at se til med sine fire hoveder og fire halse, hvoraf de to vendte fremad og de to bagud, dog således at både fortil og bagtil så det ene hoved til højre og det andet til venstre. Skægget var studset, og håret var klippet, så det lod, som kunstneren med vilje havde gengivet Rygboernes hårsæt. I højre hånd holdt han et horn, prydet med flere slags malm, som helligdommens præst årlih havde for skik at fylde med vin, og af drikkens stand i hornet tog han varsel om det nye års vækst. Den venstre arm holdt han bøjet og satte hånden ind i siden. Kjortelen nåede ham ned på skinnebenene; benene var skårne i en anden slags træ, og sammenføjningen ved knæene var så godt gemt, at man skulle se meget nøje efter for at opdage stedet, hvor de var fældet ind.''"
:"''en støtte af eg, der hed [[Rygevit]], og som fra alle sider var ful og naragtig at skue, thi svalerne havde bygget rede under hans ansigt og sølet hele brystet til med deres skarn.''" Han havde "''syv mandsåsyn under én isse og lige så mange virkelige sværd med tilhørende skeder...et ottende holdt han draget i højre hånd..''"
Et tredje gudehov var tilegnet [[Porevit]]: "''Han var afbildet med fem hoveder men uden våben. Da han så var hugget om, kom raden til [[Porenut]]s hov. Hans støtte havde fire ansigter; et femte bar han på brystet..''"
Endnu en guddom hed [[Triglaf]].<ref>Jansen, s. 5</ref>
=== Kristendommen vinder frem ===
| |||