|
== Første del ==
{{uddybende|Første Karl Gustav-krig}}
Kong [[Frederik 3.]] erklærede [[Sverige]] og Kong [[Karl X Gustav]] krig den [[1. juni]] [[1657]]. "Karl Gustav-krigen" skulle være revanche for nederlaget i [[Torstenson-krigen|Torstensonkrigen]] i [[1645]]. Først den 20. juni modtog svenskekongen krigserklæringen i den vestpreussiske by Thorn, nu [[Torun]] i Polen.
Efter et mislykket dansk angreb på det svenske [[bispedømme]] [[Bremen-Verden]] besatte svenskerne [[Jylland]], mens Danmark sejrede i [[Halland]] og generobrede de i [[1645]] afståede norske landsdele [[Jemtland]] og [[Herjedalen]].
I oktober indtog svenskerne [[Frederiksodde]] ([[Fredericia]]) efter et slag, hvor over 1.000 danske soldater faldt, og [[rigsmarsk]] [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Bille]] blev, dødeligt såret, taget til fange.
Det blev isvinter, og bælterne frøs til, så de svenske tropper kunne gå over bælterne; først til [[Fyn]], som de nåede [[30. januar]] [[1658]]. Via [[Tåsinge]], [[Langeland]], [[Lolland]] og [[Falster]] nåede svenskerne [[Sjælland]], og allerede den [[15. februar]] stod de 20 km fra [[København]]. Den danske ledelse var lammet af panik, og Frederik 3. indgik den ydmygende [[Freden i Roskilde|fredsaftale i Roskilde]].
Hvad danskerne var uvidende om, men som svenskerne vidste gennem opsnappede depecher, var, at [[Brandenburg]] og [[Østrig]] havde besluttet at sende 23.000 soldater til Danmark som hjælp mod svenskerne. De svenske fredsforhandlere sænkede derfor deres krav til landafståelser og fik meget travlt med at få freden undertegnet. Da danskerne fik nys om undsætningshæren, var det for sent.
== Anden del ==
{{uddybende|Anden Karl Gustav-krig}}
Den svenske konge, Karl X Gustav, var dog ikke tilfreds med aftalen. I august [[1658]] samlede han 6.000 soldater i [[Kiel]] og sejlede dem til [[Korsør]], hvor de gik i land. Hæren drog over Sjælland mod København, og efter nogle indledende kampe slog svenskerne lejr ved [[Brønshøj]] ([[Carlstad]]).
| 